Kliniske retningslinier ved Afdelingen for Allergi, hud og kønssygdomme for anvendelse af i.v. gammaglobulin behandling.
INDIKATIONER:
Dermatomyositis, bulløse hudsygdomme, TEN og evt. andre autoimmune sygdomme (konferencebeslutning).
VIRKNINGMEKANISME:
Ukendt. Antages at være en immunregulerende effekt.
Evt. virkning på sygdommen ses efter dage og uger.
PRÆPARAT:
Kiovig, Octagram eller Privigen, se præ-paratvejledninger
NB! må ikke blandes med andre infusionsvæsker eller lægemidler.
DOSERING:
0,4 g/kg/dag i 5 dage. Der anvendes dråbetæller. Husk infusionssæt Terumo nr.TS* PA200B1.
INFUSIONSFORLØB:
00-05 min. 05 dr/m = 15 ml/time
05-10 min. 10 dr/m = 30 ml/time
10-15 min. 20 dr/m = 60 ml/time
15-20 min. 40 dr/m = 120 ml/time
PRAKTISK GENNEMFØRELSE:
Patienten skal være orienteret om effekten af behandlingen inden indlæggelsen.
Indlæggelsen skal aftales i god tid, således at medicinen er hjemskrevet. Indlæggelse og journalskrivning fredag. Patienten kan herefter gå på weekend. Ved TEN gives behandling akut.
Behandlingen gennemføres dagligt fra mandag til fredag og startes tidligst (kl. 9.00).
Patienterne kan være oppegående under behandlingen.
Puls og BT kontrolleres hver 5. minut under behandlingens start, det første kvarter.
Herefter klinisk kontrol hver halve time, resten af dagen. Der gennemføres samme procedure hver dag. Batchnr. på flasken registreres på transfusions-skema.
FORHOLDSREGLER:
IgA skal foreligge inden opstart af behandling. Ved IgA mangel kan ses anafylaktisk shock.
BIVIRKNINGER:
Almindeligt forekommende (hyppigere end 1/100).
Almene, rødme, kulderystelser, tp-stigning.
CNS:Hovedpine, træthed.
GI: Utilpashed.
Mindre hyppige (1:100-1:1000).
Rygsmerter. Sjældent anafylaktisk shock.
Ved svære bivirkninger afbrydes infusionen eller hastigheden reduceres efter aftale med stuelægen eller vagthavende.