Formålet er at gøre personalet i Allergisygdomme, klinik 1, i stand til at undersøge og behandle patienter med fødevare-afhængig anstrengelsesudløst anafylaksi (Food dependent exercise induced anafylaxis (FDEIA)).
Fødevare-afhængig anstrengelsesudløst anafylaksi
Fødevare-afhængig anstrengelsesudløst anafylaksi (Food dependent exercise induced anaphylaxis (FDEIA)) er en sjældent men alvorlig og potential livstruende systemisk allergisk reaktion (anafylaksi) ved fødevareindtagelse og samtidigt anstrengelse før (op til 2 timer) eller direkte efterfølgende. FDEIA findes hyppigere hos voksne end hos børn.
Patienten er typisk sensibiliseret for mistænkt allergen. Hvedemel (Wheat-dependent exercise-induced anaphylaxis (WDEIA)) er den mest kendte og velbeskrevne fødevare der kan give Food dependent exercise induced anaphylaxis (FDEIA), men også andre fødevarer som fx skaldyr, nødder, peanuts, komælk, æg og alkohol er beskrevet i forbindelse med FDEIA. Patienter med WDEIA er typisk sensibiliseret for glutenprotein ω5‐gliadin (Tri a 19), som er majorprotein i hvede. Hverken anstrengelse alene eller indtagelse af hvedeprodukter (fx brød, pasta, pizza) uden anstrengelse udløser symptomer, men kombination af indtag af hvede og træning kan udløse anafylaksi, selv under træning med lav intensitet.
Patogenese:
Patogenesen og den immunologisk mekanisme der er ansvarlig for FDEIA er stadig kun delvis afklaret. Patienter viser som regel forhøjet serum histamin og tryptase, som tyder på frigivelsen af inflammatoriske mediatorer fra mastceller induceret af IgE-medieret degranulation.
En hypotese er, at fødevare indtagelsen i kombination med fysisk aktivitet nedsætter tærskelniveauet for mast celle degranulering med frigivelsen af histamin og andre vasoaktive mediatorer.
Der formodes også, at fysisk aktivitet øger absorptionen af proteiner som resultat af øget permeabilitet i tarmepitel for større molekyler (såsom allergene peptider), men også ændret blod flow i de store kar og organer.
Det kliniske billede viser at fysisk aktivitet trigger en anafylaktisk reaktion hos mennesker der har IgE medieret allergi over for specifik fødevare. Ud over tilstedeværelsen af allergenet, kan der være andre Co-factor, der kan spille en rolle:
Diagnostik:
Diagnosen er oftest kompleks og den kliniske reproducerbarhed lav.
Diagnosen stilles på baggrund af anamnesen, fulgt af priktest og blodprøver (se-tryptase, spec. IgE og komponentdiagnostik) samt fødevareprovokation kombineret med efterfølgende anstrengelsestest.
Studier har vist, at oral provoaktionstest enten med gluten alene eller kombineret med ASA og/eller alkohol er en specifik test til at stille diagnosen WDEIA. Obs. fysisk anstrengelse er ikke nødvendigvis den væsentlige og eneste udløsende faktor for symptomdebut hos patienter med WDEIA.
Provokation:
Patienten skal på provokationsdagen være rask.
Medicin der skal pauseres forud for provokationen:
Det er den rekvirerende læges ansvar at informere om medicin, der skal pauseres forud for provokationen.
Procedure:
Fødevareprovokation i kombination med anstrengelsestest:
Husk:
Behandling/rådgivning:
En medicinsk behandling findes ikke. Patienten rådgives om at undgå indtagelse af fødevaren 4 timer før og 4 timer efter anstrengelse. Patienter med svær anafylaksi og/eller lav udløsende dosis af fødevaren og/eller uafklaret udløsende fødevare bør udstyres med adrenalin autoinjektor (Jext- eller EpiPen).