Bronkial hyperreaktivitet er et grundlæggende træk ved astma. Astmapatienter kan derfor få bronkiekonstriktion ved anstrengelse som fremkalder fysiologisk hyperventilation dermed afkøling/udtørring af luftvejenes slimhinder.
Anstrengelsesudløst astma kan fremkaldes hos langt de fleste ubehandlede astmapatienter. En særlig patientgruppe (ofte elitesportsfolk) har kun astma ved hård fysisk anstrengelse og ellers aldrig.
Indikationer:
Kontraindikationer:
Ved en anstrengelsestest belastes patienten fysisk under kontrollerede forhold, f.eks. ved cykling på ergometer eller løb på løbebånd. Efter ophør med anstrengelsen måles FEV1, hvor et fald på > 10 % betragtes som signifikant. Anstrengelsestesten er velegnet til at diagnosticere anstrengelsesudløst astma, men sensitiviteten er generelt lav (50%). Specificiteten er ret høj (= meget få falsk negative). En positiv test giver derfor stor sandsynlighed for anstrengelsesudløst astma.
Sensitiviteten falder desuden meget kraftigt, hvis testen ikke udføres under standardiserede forhold: Patienten skal anstrenge sig i: 6 minutter for børn, 7 minutter for unge og 8 minutter for voksne ved nær maksimal intensitet. Der varmes op i 2 minutter, hvorunder belastningen øges, indtil en puls på 80-90 % af maksimum nås (evt. groft estimeret som 220 minus alder).
Forberedelse af patient
Medicinpause med inhalerede præparater:
Medicinpause med andre præparater:
Udstyr
Test
Hvis patienten bliver utilpas
Tolkning af testresultat
Et fald i FEV1 på 10 % eller mere efter den fysiske anstrengelse er tegn på anstrengelsesudløst astma.
Undersøgelse ordineres og vurderes af læger, som også informerer om resultatet.
Praktisk udførelse og kontrol/vedligeholdelse af udstyr foretages af sygeplejersker/bioanalytiker.
1. ATS. Am J Resp Crit Care Med 2000;161:309-329
2. DLS: https://www.lungemedicin.dk/fagligt/40-astma-diagnostik.html