Målet er at sikre korrekt udført procedure ved anlæggelse af PVK på patienter hvor anlæggelsen er vanskelig eller hvor det vurderes at være til patientens bedste. Dette kunne f.eks. patienter i aktiv kemo, som endnu ikke har fået anlagt Port á cath, patienter som tidligere har haft behov for ultralydsvejledt anlæggelse af PVK eller multihandicappede patienter hvor samarbejdet om anlæggelsen er vanskeliggjort.
Målet er at sikre patienten en god behandling, og ultralydsvejledt PVK anlæggelse skal ikke ses, som et værktøj i den akutte situation, hvor anæstesipersonale typisk vil stå til rådighed. Det er således ikke tiltænkt udført af sygeplejersker fra Akutmodtagelsen på patienter på alarmstuerne.
Sygeplejersker i akutmodtagelsen som er rutineret i anlæggelse af PVK på vanlig vis, som har modtaget undervisning, og efterfølgende gennemgår følgende oplæring:
1) Set udført "bedside"
2) udført under vejledning af sygeplejerske med udviklingsopgaver, indtil der opnås tilstrækkelig rutine i at mestre proceduren selvstændigt. Dette vurderes af sygeplejerske med udviklingsopgaver.
Patienten informeres om at anvendelse af ultralyd til anlæggelse af PVK er nødvendigt.
Patientens hud inspiceres og der udvælges et passende område med intakt hud.
Stol og evt. handsker til sygeplejersken sættes frem.
Ultralydsapparat tændes og sættes hensigtsmæssigt i forhold til patienten
Ultralydsapparatet indstilles til 2 cm. dybde
Højre/venstreorientering af ultralydsprobe udføres
Staseslangen påsættes.
Systematisk venesøgning af underarm. Undlad anlæggelse af PVK over albuebøjning eller i de stiplede områder grundet risiko for at ramme arterier og/eller nerver. (se billede)
Pvk bør anlægges så distalt som muligt, helst på håndryg eller underarm og altid kun i overekstremiteten.
Der findes en passende vene distalt for albuebøjningen:
En passende vene defineres ved:
Inden indstik sikres det at karret er en vene og ikke en arterie: Sikres ved at konstatere at karret ikke pulserer, og at karret kan komprimeres.
Lyserødt PVK kan anvendes ved overfladiske vener
Grønt PVK kan anvendes ved dybde op til 10mm
Gråt/orange kan anvendes ved stor vene og dybde op til 10mm
Indstikssted afsprittes
PVK anlægges dybt i karret. Tilstræb at mindst 1-2cm indføres i karret, før nålen trækkes tilbage og resten af PVK’et placeres.
Det tilstræbes at mindst halvdelen af PVKet ligger intravasalt.
PVK’s intravasale placering sikres ved indsprøjtning af mindst 10ml NaCl
Som ved almindelig PVK anlæggelse observeres for hæmatom, displacering og accidentiel arteriepunktur. Ved sidstnævnte komprimeres 2-3 minutter efterfølgende.
Anlæggelsen af ultralydsvejledt PVK registreres i SP
Hudområdet aftørres med serviet eller bedbath for gel
Ultralydsapparatet aftørres med spritklude i henhold til retningslinjen. Ultralydsudstyr - genbehandling
Det er afdelingsledelsens ansvar at sygeplejerskerne i akutmodtagelsen har kendskab til denne instruks
Det er den enkelte sygeplejerskes ansvar at følge denne