IV medicin; håndtering af Akutmodtagelsen Herlev

Målgruppe

Sygeplejersker ansat i Akutmodtagelsen Herlev

 

Fremgangsmåde

I medicinrummet forefindes computer. Sygeplejersken kan finde oplysninger om alle præparater, som administreres og dispenseres i promedicin samt nationale IV-vejledninger www.samnet.dk med oplysninger om blandbarhed, holdbarhed efter opblanding og hvor der er relevant, oplysninger om infusionshastighed.

  • Husk altid håndvask eller hånddesinfektion før håndtering af infusionsvæsker og tilkoblinger.
  • Medicin doseres i henhold til MDA
  • Det sikres, der er velfungerende venflon med Q-site prop/forlængerslange
  • IV-medicinen gives enten som bolus (direkte fra sprøjte) eller ved opblanding i isotonisk infusionsvæske (100-250 ml) via overføringskanyle og dropsæt – se promedicin eller www.samnet.dk for det enkelte præparat.
  • Alle præparater der opblandes i 100 ml NaCl, skal så vidt muligt af hensyn til personalets fysiske arbejdsmiljø blandes på ”Break-seal”systemet.
  • Før indgift af medicin og opsætning af infusionsblanding desinficeres injektionsport på Q-site med spritsvabs.
  • Infusionspose/sprøjte mærkes med patientdata og lægemidlets navn som beskrevet Dispensering og administration af lægemidler samt udlevering af vederlagsfri lægemidler
  •   Se hospitalsvejledning: Infektionshygiejne ved brug af ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler og infusionspumper til injektion og infusion
  • Der tilsættes kun ét lægemiddel i hver infusionsvæske
  • Det kontrolleres at lægemidlet er forligeligt med infusionsvæsken
  • Bland omhyggeligt ved at vende beholderen 5 gange
  • Observer for eventuel uklarhed eller misfarvning, og kassér blandingen hvis tilfældet

Infusionsvæsker tilsat medicin må maksimalt hænge 24 timer. Nogle lægemidler må kun hænge 6 timer - se holdbarhed for de enkelte præparater www.samnet.dk

Ved flere præparater til samme patient, skylles injektionsporten/dropsættet med isotonisk NaCl eller dropsættet udskiftes efter indgift af hvert præparat

  • Ved iv-blandinger foretages patientidentifikation med stregkodelæser /Rover
  • Efter indgift af medicinen skylles med isotonisk væske.
  • Følgende minimumsmængde bruges til efterskylning af IV-adgange - Venflon: 2 ml og CVK: 5 ml
  • Medicin administreres og dokumenteres i henhold til MDA

Observation

At patienten tåler medicinen. Ved udvikling af anafylaktisk shock tilkaldes STRAKS læge og evt. anæstesilæge.

Eventuelle forholdsregler/komplikationer noteres i sygeplejejournalen og rapporteres videre til den ansvarlige læge.


 

Bortskaffelse af affald

  • Infusionspose med lægemiddelrest à gul affaldssæk til klinisk risikoaffald
  • Glasinfusionsbeholdere med/uden lægemiddelrest àpapkasse foret med gul plastsæk til klinisk risikoaffald i skyllerum og evt. medicinrum.
  • Plashætteglas med lægemiddelrest àkanyleboks

Se i øvrigt hospitalsvejledning: Medicinaffald til bortskaffelse, Herlev matrikel

 

 

Ansvar

Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for at sygeplejersken har de kvalifikationer der kræves for at håndtere iv.-medicin.

Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for at instruksen kendes og følges af sygeplejerskerne.