VÆK FRA ARBEJDET

Denne fase er kendetegnet af, at den sygemeldte er væk fra arbejdspladsen, og der er måske endnu ikke klarhed over omfang og varighed. Der kan også være tale om flere korte og spredte sygefraværsperioder, som skal håndteres i forhold til arbejdspladsen. Den sygemeldte kan være usikker på, hvad og hvordan forløbet håndteres.

 

ROLLER OG SAMARBEJDE

  • Tidlig kontakt og løbende dialog
    • Som udgangspunkt syge- og raskmelder medarbejderen sig til den nærmeste leder. Der aftales særlige retningslinjer for sygemelding udenfor dagvagt tidsrummet. Er der fx behov for særlige aftaler, når medarbejdere skal stå for dækning af vagtplan?
    • Den enkelte arbejdsplads har retningslinjer for syge- og raskmelding, som beskriver den tidlige og løbende kontakt mellem leder og sygemeldte; hvornår og hvordan lederen kontakter den sygemeldte og hvad samtalen vil indeholde. Det kan fx være, at den sygemeldte bliver spurgt ind til forventninger om varigheden uden at dette er en raskmelding.
    • Lederen skal sammen med den sygemeldte aftale, hvad der informeres om til kollegaerne.
    • Trioen skal i fællesskab informere medarbejderne om retningslinjerne, da viden om samtalens indhold på forhånd giver en vigtig forventningsafstemning.
    • Trioen har løbende dialog om sygefraværets betydning for driften og de tilbageværende kollegaer på baggrund af lederens information om sygefraværsdata.

 

 

  • Tilbage- til-arbejdet samtaler
    • Lederen indkalder til den lovpligtige Tilbage-Til-Arbejdet samtale senest 4. uger efter fraværets begyndelse og ved 3 fraværsperioder indenfor 6 mdr. Den sygemeldte kan også bede om en Tilbage-Til-Arbejdet samtale.
    • Lederen skal i dialogen tage hensyn til den sygemeldtes situation og inddrage den sygemeldtes vurdering af muligheder og opgaver. (Den sygemeldtes motivation og tro på egne muligheder for at vende tilbage er afgørende for en succesfuld tilbagevenden).
    • Brug af bisidder skal opleves som en mulighed for at støtte den sygemeldte og styrke samtalen. TR og AMiR skal være klædt på til rollen, og trioen skal have en fælles dialog om rammerne for samtalerne generelt.
    • Samtalerne gennemføres ud fra ”Gode råd til sygefraværssamtalen” i Bilag 1 i Vejledning til ledere om sygefravær fra Center for HR, Forhandling og Personalepolitik, Region Hovedstaden 2018.
    • Trioen skal i fællesskab sørge for en generel information og dialog med medarbejderne om rammerne for Tilbage-Til-Arbejdet samtalerne.

 

  • Inddragelse af læge, jobcenter og Falck Healthcare
    • Hvis der er tvivl om varighed og betydning af sygdommen for at komme tilbage til arbejdet, inddrages sygemeldtes egen læge og/eller jobcenter.
    • Der kan udarbejdes varighedserklæring eller mulighedserklæring af lægen. Lederen beskriver i samarbejde med den sygemeldte de muligheder, de vurderer, der er på arbejdspladsen i forhold til at komme tilbage til arbejdet helt eller delvist. Dette gælder også ved korte og spredte sygefraværsperioder. (Se mere om brug af erklæringer i Vejledning til ledere om sygefravær fra CHRU).
    • Jobcenterets fastholdelseskonsulenter kan løbende kontaktes og inddrages med henblik på brug af deres tilbud og muligheder til den sygemeldte og arbejdspladsen.
    • Det er vigtigt, at der er en koordineret dialog mellem arbejdspladsen, den sygemeldte og jobcenteret især ved længere fravær, hvor den sygemeldte også indkaldes til samtaler med jobcenteret.
    • Lederen har mulighed for efter aftale med den sygemeldte at bruge hospitalets ordning med Falck Healthcare. Se nærmere på intranettet: Psykologisk rådgivning

 

  • Arbejdsskade
    • Hvis fraværet skyldes en arbejdsskade, skal trioen i fællesskab analysere årsagen og iværksætte forebyggende tiltag, som beskrives i en handleplan i SafetyNet.
    • Arbejdsmiljørepræsentantens viden og kendskab til arbejdspladsens arbejdsmiljø inddrages specifikt i forhold til at forebygge fravær generelt.

 

  • Prioritering af opgaver
    • Håndtering af sygefravær skal tage hensyn til evt. belastninger blandt kolleger og ledere som følge af fravær og tilbagevenden efter sygdom.
    • Der skal på den enkelte arbejdsplads udarbejdes en oversigt over, hvordan arbejdsopgaverne prioriteres, når der er sygdom eller andet fravær, som gør, at der ikke er ressourcer til at udføre samtlige opgaver. Anvend ”Værktøj til prioritering af kerneopgaven” fra Branchefællesskab Arbejdsmiljø for Velfærd og offentlig administration til jeres fælles prioritering af opgaver ved fravær.(Se bilag)
    • Ved fravær gennemgår kollegaerne i teamet/gruppen i fællesskab prioriteringen af opgaver, inden arbejdet påbegyndes. Der aftales, om der i løbet af dagen skal koordineres på tværs af teams i forhold til status på opgaver.​​​​​