Formål
Formålet med nødproceduren er at sikre, at der kan bestilles radiologiske undersøgelser og afgives svar når RIS, PACS og /eller Sundhedsplatformen er ude af drift
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Personale på kliniske og tværgående afdelinger, som rekvirerer radiologiske undersøgelser, der skal udføres på Røntgen og Skanning.
Personale på Røntgen og Skanning.
Tilbage til top
Definitioner
RIS (IMPAX Scheduling): Røntgen information system der anvendes til administration af radiologiske undersøgelsesforløb fra henvisning til svar.
PACS (IMPAX Client): Billedarkiveringssystem til visning af radiologiske undersøgelser samt tilhørende svar.
XERO Viewer: Billedviewer med adgang til Radiologiske undersøgelser og svar. Kan tilgås fra IMPAX Scheduling og Sundhedsplatformen.
IMPAX Interprice Viewer: Det PACS modul, som personalet på Røntgen og Skanning samt nogle klinikere har adgang til.
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Ved IT nedbrud, hvor RIS-PACS og/eller Sundhedsplatformen er ude af drift er det vigtigt at begrænse bestilling af radiologiske undersøgelser til akutte undersøgelser, da kapaciteten på Røntgen og skanning falder betragteligt, når IT systemerne ikke fungerer.
Henvisninger på elektive undersøgelser fremsendes, når IT systemerne fungerer igen.
1. Planlagt eller akut nedlukning af RIS-PACS og/eller Sundhedsplatformen
- Adviseres af CIMT under IT- DRIFTSTATUS på hospitalets intranet.
- Pop-up meddelelse udsendes.
2. Ophør af driftstop
- Adviseres af CIMT under IT- DRIFTSTATUS på hospitalets intranet.
- Pop-Up meddelelse udsendes.
3. Nedbrud af RIS-PACS og/eller Sundhedsplatformen
- 3.1 Nedbrud af RIS/-PACS og Sundhedsplatformen
- 3.2 Nedbrud af RIS/-PACS – Sundhedsplatformen fungerer
- 3.3 Nedbrud af Sundhedsplatformen – RIS/PACS fungerer
- 3.4 Nedbrud af interface – RIS/PACS og Sundhedsplatformen fungerer
For ovenstående fire scenarier gælder følgende:
- Kontakt Røntgen og skanning telefonisk.
Vagthavende radiolog 71870 ved lægebaserede undersøgelser.
Vagthavende radiograf 71670.
- Udfyld nødhenvisning (bilag 1).
- Udfyld evt. MR/CT kontrolskema (bilag 2,3).
- Send nødhenvisning med patienten når denne skal til Røntgen og Skanning.
3.1 Nedbrud af RIS/PACS og Sundhedsplatformen
- Kun akut uopsættelige undersøgelser udføres
- Henvisning foregår på nødhenvisning.
- Svar afgivelse ud fra lokale procedurer.
- Kliniker skal IKKE efterregistrere ordre/henvisning på de uopsættelige undersøgelser. Al øvrig dokumentation skal efterregistreres.
- De uopsættelige undersøgelser oprettes kun af Røntgen og skanning og modtages efterfølgende i SP.
3.2 Nedbrud af RIS/PACS – Sundhedsplatformen Fungerer
- Kun akut uopsættelige undersøgelser udføres
- Bets/ord (henvisning) skal sendes fra SP.
- Røntgen og skanning har mulighed for at slå henvisningen op i SP på fremmødte patient.
- Akut uopsættelige henvisninger skal sendes på nødhenvisning, der følger patienten til undersøgelsen.
- Røntgen og skanning dokumenterer for eksisterende henvisninger i Qdoc mv. og svar går retur til SP på helt normal vis for de undersøgelser, der HAVDE henvisning i Scheduling inden nedbrud.
- For nødhenvisninger fortsættes der på papir indtil IMPAX Scheduling er oppe, derefter manuel indtastning jvf. lokale procedure for nødhenvisninger.
3.3 Nedbrud af Sundhedsplatformen - RIS/PACS oppe:
- Kun akut uopsættelige undersøgelser udføres
- Kliniker opretter nødhenvisning. Nød MR/CT kontrolskemaer (bilag 2,3) udfyldes og følger med patienten til Røntgen og Skanning.
- Henvisning (ordren) oprettes i IMPAX Scheduling af Røntgen og Skanning.
- Beskrivelser kan læses i XERO viewer.
- Når SP er oppe kommer henvisningen over til SP med beskrivelse.
3.4 Interface er nede - SP og RIS/PACS er oppe.
- Bets/ord (henvisning) skal sendes fra SP.
- Nødhenvisning skal følge patienten.
- Røntgen og skanning har mulighed for at slå henvisningen op i SP på fremmødte patient.
- Radiograf indtaster manuelt patientens cpr på modalitet og udfører undersøgelsen.
- Kliniker kan tilgå billederne i Xero.
- Akut uopsættelige ordre/henvisninger som opstår under nedbrud skal håndteres i IMPAX Scheduling / QDoc.
- Røntgen og Skanning fixer henvisning og billeder i IMPAX Client når interfacet virker igen.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Afdelingerne er ansvarlige for følge nødproceduren ved nedbrud.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Link til Nødprocedurer og spørgeskemaer til billeddiagnostiske undersøgelser
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top