Formålet ved en spirometri undersøgelse er, at klarlægge patientens lungefunktion. Ved kendt astma og KOL bruges spirometri undersøgelsen til, at følge patientens lungesygdom samt optimere patientens behandling.
Patienter med lungesygdomme som er tilknyttet Lungeambulatoriet på BoH.
Inklusionskriterier:
Kontraindikationer
Ved en spirometri registreres en volumentidskurve samt en flowvolumekurve, som måler følgende elementer:
Spirometri undersøgelsen anvendes blandt andet til at gruppere sværhedsgraden af patientens obstruktion:
Visiterende læge i lungemedicinsk ambulatorium ordinerer testen of lungesygeplejerskerne udføre denne til næste kontrol.
Der er tre faser i en spirometri undersøgelse:
Når der skal udføres en spirometri kræves der et godt samarbejde mellem patienten og lungesygeplejersken.
Inden selve undersøgelsen informeres samt demonstreres de tre faser af testen – se beskrivelse ovenover. Det er vigtigt, at mundstykket kommer ind bag tænderne og patienten ikke ”trutter” i dette. Ligeledes skal det sikres, at læberne sluttes helt tæt rundt om mundstykket, så der ikke kommer luft ud i siderne.
Det er vigtigt, at patienten starter eksspirationen så snart ovenstående er blevet fulgt – patienten må max holde 1 sekunds pause. Dels for at undgå at der slipper luft ud, dels fordi elasticiteten af lungerne aftager samt flowet, hvis man venter for længe. Patienten skal puste ud, så kraftigt og hurtigt som han/hun kan og det er vigtigt at sygeplejersken ”opmuntre” patienten til, at tømme lungerne helt ved brug af ord som ”bliv ved” og ”pust” osv. Når patienten puster skal der observeres om han/hun bliver utilpashed, idet der er risiko for synkope.
Hvis patienten har svært ved at puste hurtigt ud efter den maksimale inspiration og man har mistanke til at patienten når at slippe lidt luft ud og at der derved ske en aftagning af elasticiteten/flowet, da kan man bede patienten om at tage røret ind i munden og derved lave den maksimale inspiration igennem røret, hvorefter patienten udfører en kraftig eksspiration med en fuldstændig tømning af lungerne med det samme.
Patienten skal vejledes i at tømme lungerne helt og undersøgelsen er slut når følgende er opnået:
Det anbefales, at patienten puster ud i mindst 6 sekunder. Hvis patienten hoster det første sekund, kan dette påvirke resultatet af FEV1, og derved kan undersøgelsen være uacceptabel. Det er vigtigt at patienten informeres omkring at obstruktion og forvridning af mundstykket skal forhindres idet dette også kan påvirke målingerne. Ligeledes er det vigtigt at der ikke må tages nogle ekstra inspirationer under den fulde eksspiration. Lungesygeplejerskerne skal være opmærksom på at patienten ikke anvender Valsalvas manøvren.
Kriterier for acceptabel spirometri
Hvis punkt 1 og 2 overholdes og man har 3 repræsentativ LFU’er er disse anvendelige. Hvis man derimod overholde alle 7 punkter som er nævnt ovenfor og har 3 repræsentative LFU’er er disse acceptable.
Vurdering samt udvælgelse af resultater
Når der skal udvælges hvilke manøvrer der skal indgå i resultatet, er det nødvendigt med minimum 3 acceptable målinger, som opfylder tidligere nævnte kriterier. Derudover skal man være opmærksom på at der max må være 150 ml forskel både på FEV1 og FVC i de udvalgte prøver.
Hvis kriterierne ikke opfyldes efter 3 forsøg, er det muligt at forsøge flere gange dog ikke mere end op til 8 gange i alt. Man skal være opmærksom på, at ved omkring den 8. manøvre eller derover begynder trætheden, at påvirke resultatet. Stor variation mellem pustene kan skyldes, at patienten ikke får trukket vejret nok ind og derfor er der behov for en kort hvilepause imellem hvert forsøg. I tilfældet af mere end tre acceptable pust udvælges de tre kurver, hvor summen af FEV1 og FVC er højest – og hvor der max er 150 ml i mellem de udvalgte FEV1’er og FVC’er.