Palliativ sedering

At lindre uudholdelig lidelse hos uafvendeligt døende patienter grundet fysiske eller psykiske symptomer, der ikke har kunnet lindres ved andre metoder.

Tilbage til top

Palliative patienter som er tilknyttet Afsnit for Lindrende Behandling:

• Indlagte patienter
• Patienter tilknyttet udgående palliativ funktion

 

Retningslinjen omfatter ikke symptomatisk behandling, som er en del af almindelig praksis, såsom behandling af angst og uro, dyspnø og smerter, hvor sedation er en del af behandlingen.
Nødvendig akut sedation (f.eks. ved akut blødning) anses for at være symptomatisk behandling, og er derfor ikke omfattet af denne retningslinje.

Tilbage til top

Palliativ sedering er en anerkendt type af medicinsk lindring ved livets afslutning

Standard for ”best practice” – yde den bedst mulige pleje og behandling samt informere patienter og pårørende om at palliativ sedering er en acceptabel og etisk forsvarlig behandlingsform

Sundhedsstyrelsen:

”Medikamentel lindring af en uafvendeligt døende patient, der er svært lidende på grund af fysiske eller psykiske symptomer”

I det danske lovgrundlag i henhold til Lov om patienters retsstilling § 16 stk. 3 – uafvendeligt døende: indgive de smertestillende, beroligende eller lign. midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet 

Ikke lov til at fremskynde dødens indtræden

MEN

Ret og pligt til at lindre den uafvendeligt døende patiens symptomer

Palliativ sedering supplerer den øvrige palliative behandling

Palliativ sedering må ikke forveksles med eutanasi

 

Begrebsafklaring

Uudholdelig lidelse grundet fysiske eller psykiske symptomer:

Fysiske f.eks.:

• Dyspnø
• Smerter
• Delirøse symptomer
   

Psykiske symptomer f.eks.:

• Angst

Eksistentiel lidelse

Tilbage til top

Palliativ sedering –kriterier

At patienten er uafvendeligt døende og er svært lidende pga. fysiske eller psykiske symptomer, der ikke har kunnet lindres på anden måde.

At patientens sygdom er så fremskreden, at døden med stor sikkerhed forventes inden for kort tid (timer til få døgn).

At den nødvendige faglige ekspertise med indsigt i patientens sygdom, har været inddraget og har anset alle andre behandlingsmuligheder for udtømte.

At patienten, så vidt det er muligt, er fuldt informeret om behandlingen og dens konsekvenser.

 

Patientens perspektiv

Patienter oplever ofte i perioden før palliativ sedering iværksættes, lidelse/påvirkning af fantasier og angst for den forestående død, f.eks. frygt for kvælningsdød. 

Nogle patienter efterspørger palliativ sedering hvis de har kunnet mærke at behandlingen ikke virkede godt nok. 

Såfremt en patient fremsætter ønske om palliativ sedering, må det vurderes hvorvidt patienten er habil og i stand til at forstå relevante informationer samt hvorvidt patienten kan forstå og acceptere konsekvenserne af valget.

Den habile patient:

Som udgangspunkt er det patientens afgørelse, i hvilket omfang de pårørende skal involveres i og informeres om patientens ønske og beslutning om at iværksætte palliativ sedering.

 

Den inhabile patient:

Hvis patienten vurderes inhabil, må det undersøges, om der har været afholdt en samtale om fremtiden, hvor patienten har haft mulighed for at udtrykke ønsker om pleje og behandling i den sidste tid. Såfremt dette ikke er tilfældet, må de nærmeste pårørende inddrages i beslutningen. Det er vigtigt at gøre klart for de pårørende, at det ikke er dem som pårørende, der skal træffe beslutningen, men at det altid er en lægefaglig beslutning.

 

Pårørende perspektiv

Mange pårørende befinder sig i en tilstand med emotionel stress og fysisk og psykisk udmattelse på det tidspunkt hvor palliativ sedering iværksættes – der er behov for forståelse og imødekommenhed fra personalets side.

Mange pårørende ser palliativ sedering som en sidste udvej for at få en fredfyldt død.

 

Beslutningstagning

Forud for beslutningen om palliativ sedering bør følgende være opfyldt:

Patienten bør drøftes ved en tværfaglig beslutningsproces med tilstedeværelse af mindst en læge og en sygeplejerske, inden palliativ sedering påbegyndes for at sikre, at indikationen for palliativ sedering er tilstede, herunder at alle øvrige relevante behandlingsmuligheder er udtømte, og at patienten er uafvendeligt døende. 

I forbindelse med iværksættelse af palliativ sedering foretages:

• Sanering af patientens medicin, herunder eventuel væskebehandling og ernæring, således at kun medicin, der understøtter den palliative sedering bibeholdes
• Midazolam benyttes som førstevalgspræparat. Ved initiering af behandling øges eller reduceres dosis gradvist til det niveau, hvor patienten er tilstrækkeligt lindret
• Generelt skal graden af sedering være på det laveste mulige niveau, som er nødvendig for at opnå tilstrækkelig lindring

 

Information til patient og pårørende

Patient og pårørende informeres om:

• Målet er symptomlindring, ikke forkortelse af livet
• At patienten kommer til at sove, men at der kan gå timer til dage, før optimal lindring opnås
• At det hurtigt vil være umuligt at kommunikere med patienten
• Er der noget patienten mangler at gøre? Nogen der skal siges farvel til?
• At pårørende kan overnatte på stuen, og at vi står til rådighed for dem med støtte og omsorg

Sygepleje

• Anlæg KAD, med mindre patienten har frabedt sig dette
• Hos den uafvendelig døende patient gives der ikke laksantia de sidste levedøgn
• Sørg for den rette aflastende madras i sengen, med mindre patienten har frabedt sig dette
• Undgå unødige forstyrrelser af den sederede patient, vurdér behov for den daglige pleje
• Giv hyppig mundpleje, protese tages kun ud efter ønske fra patient
• Smykker tages kun af efter ønske fra patient
• Fokus på støtte til pårørende, pjece ”Når døden nærmer sig” udleveres og gennemgås
• Inddrag pårørende i den udstrækning, de har lyst
• Opvågning under en palliativ sedering er ikke tilsigtet, og der skal straks titreres op i sedativa, til bevidsthedsniveauet igen er nedbragt

 

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top

DMCG-PAL. Klinisk retningslinje om palliativ sedering for voksne patienter indlagt i på en specialiseret palliativ enhed. Center for kliniske retningslinjer – clearinghouse. 2016.

Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. 2017.

Tilbage til top

 

Tilbage til top