Årsager

Primær tumor:

  • Lunger og øvre luftveje
  • Hoved/hals
  • Trachea

 

Metastaser:

  • Lunger og pleura
  • Lever
  • Costae

 

Tryk på diagphragma:

  • Tumor i abdomen
  • Acites

 

Andre årsager:

  • Vena cava superia syndrom
  • Pleuravæske
  • Perikardievæske
  • KOL
  • Hjertesygdom
  • Kræftkakeksi
  • Anæmi
  • Smerter
  • Angst/uro
  • Pneumoni
  • Anstrengelser
  • Lejring

 

Følger efter behandling:

  • Strålebehandling
  • Operation
  • Kemoterapi

 

Symptomer

Subjektive:

  • Lufthunger
  • Kvælningsfornemmelser/jernbånd om brystet
  • Angst
  • Panik
  • Træthed

 

Objektive:

  • Hviledyspnø
  • Taledyspnø
  • Funktionsdyspnø
  • Ortopnoe
  • Stase
  • Stridor
  • Takypnø
  • Apnø
  • Sekret
  • Cyanose

 

Sværhedsgrad

Mild dyspnø:

  • Kan være til stede enten intermitterende eller konstant
  • Forværres ved anstrengelse
  • Sidde og ligge uden at føle ubehag
  • Oplever ingen eller mild angst
  • Respirationen observeres som ikke-anstrengt
  • Sædvanligvis ingen cyanose

 

Moderat:

  • Sædvanligvis vedvarende
  • Funktionsdyspnø
  • Ofte taledyspnø
  • Evt. cyanose

 

Svær:

  • Ofte en oplevelse af akut dyspnø oveni den konstante dyspnø
  • Forværring af dyspnøen over få dage/uger
  • Hviledyspnø
  • Taledyspnø
  • Ofte opvågnen med pludselig svær dyspnø
  • Ofte tilstedeværelse af hoste og ekspektoration
  • Let sekretraslen
  • Angst
  • Evt. cyanose
  • Evt. konfusion
  • Evt. febrilia

 

Ekstrem:

  • Udtalt angst, eks. panikangst, kvælningsangst
  • Voldsom taledyspnø
  • Cyanose
  • Sekretraslen
  • Kold og klamsvedende
  • Udtalt udmattethed
  • Fuld koncentration omkring respirationen
  • Uro og svækket bevidsthedsniveau

 

Anamnese

Der spørges ind til:

  • Hvilken betydning har dyspnøen for patientens liv?
  • En beskrivelse af sværhedsgrad?
  • Tidsaspekt, varighed, frekvens, intermitterende eller vedvarende?
  • Forværrende og lindrende faktorer (herunder medikamentel behandling)?
  • Påvirkning af funktionsniveau?
  • Hvor velinformeret patienten er om sin sygdom?
  • Oplever patienten angst?
  • Om der er eksistentielle/åndelige problemstillinger, som patienten måske ikke deler med andre?
  • Patienten skal hvis muligt udfylde EORTC PAL-skema

Farmakologisk intervention

Opioider bør være første valg

  • Røde dråber/morfindråber 20mg/ml. Patienter der er opioidnaive 3-5 dråber – titreres op til effekt. Patienter der i forvejen er i opioidbehandling 5-10 dråber, titreres op til effekt.
  • Opioid doser: patienter der er opioidnaive 2,5-5 mg pr. dosis. Patienter der i forvejen er i opioidbehandling 25-50 % af pn. Dosis (pn. Dosis beregnet som 1/6 af døgndosis).
  • Midazolam s.c kan anvendes som tillæg til opioidbehandling i forsøget på at lindre oplevelsen af svær dyspnø, hvor angst er en komponent. Eller Temesta tbl. ½ - 1 mg fast til natten.
  • Prednisolon tbl. 25-50 mg x 1 dagligt eller inj. Solu-medrol 20-40 mg s.c – ved tumortryk
  • Inh. Combivent, primært ved KOL sygdom
  • Furix 20-40 mg pr. os eller s.c ved lungestase/klinisk lungeødem
  • Buscopan inj. 20 mg s.c x 4 fast eller pn ved sekretraslen/dødsrallen

 

Det kan være en god ide at give røde dråber, Morfin tbl., eller inh. Combivent forbyggende før mobilisering og evt. før måltider.

 

Hyppig tværfaglig vurdering af den givne medicinske behandling, evt. øgning i steroid, opioid, røde dråber, angstdæmpende, diuretika etc.

 

Non-farmakologisk intervention

  • Tage udgangspunkt i patientens egne erfaringer
  • Nærvær, rolig adfærd og god tid
  • Udvise faglig autoritet – når personalet signalerer at ” det her har jeg styr på”, bliver det muligt for patienten at bevare fokus på respirationen
  • Respirationsøvelser /teknikker– pursed lip breathing (fysioterapeut)
  • Pep-fløjte (fysioterapeut)
  • Stimulering af nervus trigeminus – frisk luft, ventilator, håndholdt vifte eller en kold klud i ansigtet
  • Iltterapi – tilkobling til ilt begrænser patientens udfoldelsesmuligheder bør de andre interventioner prøves først
  • Berøring
  • Massage/afspænding (fysioterapeut)
  • Musik
  • Lejring/hvilestillinger
  • Sikring af god mave/tarm funktion
  • Træning i daglig aktiviteter og brug af hjælpemidler – bevæge sig langsomt samt holde pauser ved aktivitet evt. rollator, toiletstol, kørestol etc.
  • God mundhygiejne
  • Ved eksistentielle/åndelige problemstillinger tilbyd samtale med sygeplejerske, kræftpsykolog eller præst
  • Udlevere og gennemgå pjece ”At leve med åndenød” med patient og pårørende

 

Copingstrategier

Copingstrategier bør anvendes:

  • Detaljeret vurdering af dyspnøen og af de faktorer der lindrer/forværrer dyspnøen.
  • Vejledning og støtte til patienterne og deres pårørende, hvordan man kan håndtere dyspnø.
  • Undersøgelse af hvilken betydning patienterne tillægger dyspnøen og sygdommen, samt hvilke følelser de har vedrørende fremtiden.
  • Indøvning af respirationensteknikker og muskelafspænding.
  • Opsætning af mål for gennemførelse af respirations- og afspændingsøvelser.
  • Hjælp til håndtering af praktiske og sociale aktiviteter.
  • Tidlig erkendelse af problemer, der kræver farmakologisk eller lægelig intervention.