Palliative patienter tilknyttet Afsnit for Lindrende Behandling:
Dyspnø er den mest invaliderende og hyppigste symptom hos uhelbredelig voksne patienter med kræft. Prævalensen er op til 85 % blandt patienter med lungekræft og ved andre kræfttyper er prævalensen omkring 50 %.
Dyspnø er et symptom, der varierer over tid og fra patient til patient, afhængig af kræftdiagnose, sygdomsudbredelse og behandlingsmuligheder.
Dyspnø er en subjektiv oplevelse af ikke at kunne få luft og at respirationen føles anstrengende og besværet.
Dyspnø beskrives som at være at på vej til at blive kvalt, at tage det sidste åndedrag, at ånde gennem vat, at blive udmattet, at være bange for ikke at komme til at trække vejret igen, at blive grebet af en voldsom frygt og panik. Ofte forværres dyspnøen af angst, som yderligere forværrer dyspnøen, som igen forstærker angsten og herved fortsætter den onde cirkel. Dyspnø er et samspil mellem flere fysiologiske, psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer, som kan fremkalde sekundære fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner.
Dyspnø er et symptom, der i lighed med smerte beskrives, som det patienten siger det er. Derfor giver det mening at tænke på dyspnø som total dyspnø, i lighed med begrebet total smerte.
Center for kliniske retningslinjer – Clearinghouse. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
http://www.cfkr.dk/media/344817/lindring_af_dyspn__hos_voksne_uhelbredeligt_syge_kr_ftpatienter..pdf
Gamborg, H. m.fl. (2004). Dyspnø hos den terminale cancerpatient I eget hjem. Månedskrift for praktisk lægergerning 2004.
Jespersen, B. A. Åndedrætsproblemer. (red). Neergaard, M. A. m.fl. Palliativ medicin. 1. Udgave. København: Munksgaard, 2015.
###NAVN###, L. (2010). Omsorg og pleje til patienter med åndenød. Omsorg 2010,27 (4).