Dialyse - Anlæggelse af dialysekanyle

DIALYSE - ANLÆGGELSE AF DIALYSE KANYLER

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Fremgangsmåde

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Fremgangsmåde

AV – fistel, er en arterio - venøs fistel der er etableret til at fungere som patientens hæmodialyseadgangsvej.

Rebstige er en teknik hvor der skiftes stikkested ved hver hæmodialyse.

Et knaphul er en etableret stikkekanal i en AV- fistel. Der stikkes i de samme to huller ved hver hæmodialyse med stumpe kanyler.

Kanyler findes i forskellige diameter som kaldes Gauge G (jo højere G jo mindre diameter) 17 G, 16 G, 15 G og 14 G.

De findes i 3 længder 15 mm, 20 mm og 25 mm.

Der findes også Fistelkathetre (superkath/flexkath/Diacan Flex)

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Evt Tapinplaster eller plaster fra sidste hæmodialyse fjernes.

Patientens arm afsprittes efter gældende hygiejniske principper. 

Patienten hjælpes til en behagelig siddestilling, hvor fistelarmen kan slapper godt af, evt. ved hjælp af ekstra puder.

Stikketeknik

Det er afdelingens standardteknik at anvende rebstigeteknik. Kan dette ikke lade sig gøre, skal en hæmodialyselæge tage stilling til om der kan anvendes knaphulsteknik samt evt. ordinere Bactoban.

  • Rebstigeteknik: Stikkestederne varieres med 0,5-1 cm hver gang i hele fistlens længde startende nedefra og op.

         

Anvend ALDRIG arealteknik da der så dannes aneurismer.

  • Knaphulsteknik anvendes:
    • Hvor fistlen ikke har tilstrækkelig kanylerbar længe
    • Ved voksende eller store aneurismer
    • Hos hjemme HD patienter med excellent hygiejne, som ikke kan selvkanylere med rebstigeteknik.

 

 

Anlæggelse af skarpe kanyler v rebstige

  1. Der anvendes ren teknik.
  2. Arbejdsbordet rengøres med desinfektionsmiddel.
  3. Vask eller sprit hænder ifølge den tværgående VIP: Håndhygiejne for sundhedspersonale
  4. Brug værnemidler mod blodstænk.
  5. Fistelsættet pakkes ud og slutpakken gemmes til slut af hæmodialysen.
  6. Læg afdækningsstykke under patientens arm.
  7. Inspicer fistlen.
    1. Fistlen inspiceres for irritation, infektion og thrill.
    2. Huden skal være intakt, og området uden aneurisme.
    3. Scan fistlen så man kan se fistlens forløb og størrelse.
    4. Vælg stikkesteder hvor fistlen er tydelig og forløber lige.
    5. Arterienålen anlægges min 2-3 cm fra anastomosen.
    6. Der tilstræbes at være minimum 5-7 cm mellem kanylespidserne.

 

  1. Desinficer grundigt og mekanisk med klorhexidinsprit t (82% ethanol, 0,5% klorhexidin) 2 gange i en udadroterende cirkelbevægelse i minimum 30 sek. Huden skal tørre imellem.
  2. Anlæg eventuel stase og vurder fistlen endnu engang.
  3. Kanylerne anlægges. De anlægges i samme retning; medstrøms. Dette øger også muligheden for selvkanylering.
  4. Påmonter sprøjte med iso NaCl, trak forsigtigt tilbage, og ved frit udløb skylles forsigtigt igennem.
  5. Fiksér kanylerne forsvarligt.
  6.  Start hæmodialysen på vanlig vis.
  7. Der dokumenteres følgende ved hver hæmodialysebehandling i hæmodialyseadgang/fistel i SP vurderingsskema/Avatar; fistelvurdering, kanylestørrelse og type, stikkevinkel, armens placering, stase, antal forsøg, plaster mm. Evt. billede indsættes.
  8. Fistelindstiksstederne må aldrig tildækkes under dialysen.
  9. Arterie og venetryksgrænser indstilles iflg. VIP Flow og grænseværdier af arterie- og venetryk.

 

Anlæggelse af stumpe kanyler:

Fistelarmen vaskes med mediscrub.

Der desinficeres 2 gange med klorhexidin-sprit og spritten skal tørre imellem.

Sårskorperne fjernes omhyggeligt. Der desinficeres atter 2 gange med klorhexidin-sprit og spritten skal tørre imellem.

Den stumpe kanyle anlægges i den etablerede kanal (knaphul) og må ikke forceres ind. Møder man modstand, trækkes kanylen lidt tilbage, prøv forsigtigt igen, drej kanylen om sin egen akse eller ”rul/”nulre” kanylen forsigtigt ind.

 

Stikkeproblemer:

Rebstige:

Ved nyanlagte fistler:

Se VIP: Opstart af fistel. Her kanyleres altid af erfaren sygeplejerske niveau 4 (Se Afdeling for Nyresygdomme kompetence overblik - AV fistler i Bilag)

Ved veletablerede fistler:

Stikkeproblemer kan være, at man ikke kan ramme karret, mangler blodsignal eller der er tilkommet hæmatom af fistlen. Her scannes fistlen og der forsøges at lægge en ny kanyle et andet sted.

Man forsøger max. 2 - 3 gange inden man tilkalder en kollega med minimum kompetence øvet niveau 3 og/eller kollega som har erfaring med patientens fistel (se bilag: ”Afdeling for Nyresygdommes kompetence oversigt – AV fistler”)

Hvis man har gentagne problemer med at kanylen går subkutant eller ligger tæt på albuebøjningen, kan det tilrådes at stikke med ”fistelkatheter” (superkath/fexkath)

Knaphuller:

Ved gentagne problemer med etablerede knaphuller, skal der overgås til rebstigeteknik så vidt dette er muligt.

Hvis der ved anlæggelse af den stumpe kanyle opstår problemer med at komme ind i karret, kan samme person prøve igen med endnu en stump kanyle, genbrug aldrig den samme kanyle. Fjern stasen, lad patienten bevæge armen, anlæg stase igen eller forsøg uden.

Er der fortsat problemer skal en kollega forsøge at stikke - max op til 2 gange med stumpe kanyler, tilkald en kollega med minimum kompetence øvet, niveau 3 og/eller kollega som har erfaring med patientens fistel (se bilag: ”Afdeling for Nyresygdommes kompetence oversigt – AV fistler”)

Før der stikkes med en skarp kanyle, scannes patientens fistel. Der må kun stikkes med en skarp kanyle, 1 cm distalt (nedenfor) eller 2 cm proximalt (ovenfor) for knaphullet.

Såfremt der skal etableres et nyt knaphul, tilstræbes det at det er de samme 2-3 sygeplejersker med minimum kompetence let øvet, niveau 2 (se bilag: ”Afdeling for Nyresygdommes kompetence oversigt – AV fistler”), eller patienten selv der etablerer stikkekanalen. Dette gøres de 6-10 følgende dialyser.

Der stikkes min 6 gange med skarpe kanyler, før der forsøges med stumpe.

 

Fjernelse af kanyler

  1. Der anvendes ren teknik
  2. Arbejdsbordet rengøres med desinfektionsmiddel.
  3. Vask eller sprit hænder ifølge den tværgående VIP: Håndhygiejne for sundhedspersonale
  4. Brug værnemidler mod blodstænk.
  5. Pak slutbakken ud.
  6. Læg afdækningsstykke under patientens arm.
  7. Seponer venekanylen. Undgå at trykke på fistlen før kanylen er helt ude.
  8. Der komprimeres med gazeservietter af patient eller personale.
  9. Seponer arteriekanylen på samme måde.
  10. Komprimer til blødning er HELT stoppet, men let trykket gradvist.
  11. Ved knaphuller påføres evt. bactoban ved indstikssted.
  12. Sæt fistelplaster over indstiksstederne. 

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelings ledelsen er ansvarlig for implementering af denne VIP, samt rettidig revision iht. gældende regler.

Personale er ansvarlige for at følge denne VIP.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

 

  • Eidemak, Inge m.fl.; Dialyse 3.udgave 2016, kap. 8 ”vaskulære adgangsveje til hæmodialyse”

 

  • KDOQI: Clinical practice Guideline for Vacular access; 2019 update

 

Tilbage til top

Tilbage til top

Bilag