Kendetegn	De kliniske kendetegn udvikles over kort periode (timer, dage) og har en tendens til at fluktuere over døgnet. Nedsat evne til at fastholde opmærksomhed på ydre stimuli og straks flytte opmærksomheden til nye eksterne stimuli. Uorganiseret tankegang, som viser sig ved springende, irrelevant eller usammenhængende tale. Reduceret bevidsthedsniveau, gående fra vågen til sløv, døsig eller ukontaktbar. Forstyrret opfattelsesevne, visende sig som illusioner eller hallucinationer. Forstyrret søvnmønster. Rådvildhed, sløvhed og eller agitation. Desorientering i tid, sted og personer. Nedsat hukommelse.
Typer af delirium	3 Subtyper: Hyperaktivt delirium: Akut opstået tilstand præget af agitation eller aggression, rastløshed, bevidsthedsforstyrrelser, hallucinationer, øget motorisk aktivitet, ændret vågen-søvncyklus. Hypoaktivt delirium (den stille delir): Tilstand præget af nedsat psykomotorisk aktivitet, stille og indadvendt, sedering, nedsat opmærksomhedsevne/evt. konfusion, sprogforstyrrelser. Kan klinisk ligne demens/depression/sorgreaktion. Blandede subtyper af delirium: Forekommer hyppigst med symptomer fra begge typer fx agitation og sedation.
Risikofaktor	Høj alder > 65 Dårlig almentilstand Graden af livstruende sygdom, med klinisk hurtig progression Sygdom i hjernen (hjernemetastaser, primær hjernetumor) Demens Comorbiditet Nedsat funktionsniveau nedsat syn og hørelse
Udløsende årsager	Delirium er sekundært til og eventuelt første symptom på akut sygdom. Årsagerne er mange og tilstanden beskrives som en multifaktorielt patofysiologisk mekanisme, som endnu ikke kan forklares. Fysiologiske årsager: Især urinvejsinfektion og pneumoni Medicinbivirkninger fx opioider, corticosteorider, benzodiazepiner Polyfarmaci – stillingtagen til fortsat indikation for patientens medicin og dosis Smerter Søvnmangel Dehydrering Urinretention (tjek altid ved mistanke om delirium) Obstipation Ernæringsdeficit Hypoxi Biokemiske forstyrrelser fx natrium eller calcium, hypo – og hyperglykæmi. Immobilitet eller sengeliggende Frakturer Psykosociale årsager: Angst Depression Årsager relateret til omgivelserne: Nye omgivelser Sanseforstyrrelser (lyd og lysforhold) Excessive stimuli, fx for mange besøgende og for lange besøg Manglende briller og eller høreapparat Manglende tilstedeværelse af familie/pårørende Isolation på grund af infektion
Symptomer	Begyndende delirium: Søvnløshed Udtalt tendens til mareridt Ændret døgnrytme Tegn på rådvildhed, sløvhed og/eller agitation Irritabilitet Tankemylder, tankeflugt Mistænksomt, vredladen Sprogforstyrrelser Lydfølsomhed Nedsat evne til at fokusere/fastholde og skifter fokus Forbigående desorientering, især aften og nat Nedsat korttidshukommelse/evne til orientering i tid, sted og egne data Fuldt udviklet delirium: Hurtigt skiftende ændringer i bevidsthedsfunktioner Nedsat korttidshukommelse Nedsat abstraktionsevne Nedsat orienteringsevne (fx tid, sted, egne data) Illusioner (fx fold i dynen opfattes som et dyr) Hallucinationer (fx ser uvirkelige personer, dyr og ting) Mistolkninger (fx smækkende dør opleves som pistolskud) Psykomotoriske forstyrrelser – nedsat eller agiteret Døgnvariationer i symptomer Neurologiske forstyrrelser (fx tremor, myokloni) Akut delirium: Kontant uro Søvnløshed Puls- og temperaturstigning, blodtryksstigning Spise og drikke vægring Elektrolytforstyrrelse/dehydrering
Delirium hos uafvendeligt døende	Delirøse symptomer kan optræde som en del af dødsprocessen. Symptomerne opfattes som en normal del af dødsprocessen. Kaldes i litteraturen terminalt delirium eller terminal uro.
CAM Confusion Assessment Method: Valideret instrument	CAM anvendes ved alle patienter, der mistænkes for delirium. Identifikation: 1: Akut indsættende og fluktuerende forløb. Er der tegn på en akut ændring i patientens mentale tilstand i forhold til den habituelle? Varierer den abnorme adfærd i løbet af døgnet, dvs. kommer og går den eller bliver den mere eller mindre alvorlig? 2: Uopmærksomhed. Har patienten svært ved at fastholde opmærksomhed, er let at distrahere, har svært ved at holde styr på det der blev sagt? 3: Uorganiseret tankegang. Er patientens tankegang uorganiseret og usammenhængende med vrøvlende og irrelevant tale, uklare og ulogiske tanker eller uforudsigeligt skift fra et emne til et andet? 4: Ændret bevidsthedsniveau. Er patientens bevidsthedsniveau ændret, således at patienten er: På vagt (overopmærksom), Sløv, som i en døs (vanskeligt at få opmærksomhed) Ukontaktbar. For at stille diagnosen delirium skal kendetegn 1 og 2 altid være tilstede. Ligeledes skal 3 eller 4 være tilstede. De øvrige kendetegn KAN være tilstede.
Dokumentation	Der benyttes CAM screening minimum i hver vagt, observationer og resultat af CAM-scoring samt sygeplejefaglige interventioner. Dokumentationen i SP skal indeholde non farmakologiske og farmakologiske interventioner og evaluering af tiltagene. Der evalueres løbende og der anvendes en tværfaglig tilgang.
Non farmakologisk intervention	Der er indikationer for, at delirium kan forebygges: Nonfarmakologisk forebyggelse af delirium retter sig mod tidlig identifikation af patienter med øget risiko for at udvikle delirium: Information og støtte til patient og pårørende. Ro tryghed. Undgå konfrontation og argumentation – vil patienten ikke have hjælp, må man forsøge senere. Enkel, rolig og anerkendende omgang med patienten Fortælle hvad man gør kort og direkte måde med øjenkontakt fx ”lad mig hjælpe dig i seng”. Undgå løs snak. Tale til patienten på en fast men venlig måde, så selvrespekten bevares – er med til at signalere, at du ved hvad du gør. Hjælp patient med at orientere sig ved kort at forklare hvor han/hun er, hvem han/hun er og hvorfor han/hun er indlagt. Undgå åbne spørgsmål med valgmuligheder. God nattesøvn (undgå støj, give varm te eller mælk, afslapningsmusik, rygmassage). Respekter patientens døgnrytme. Aktiviteter og pleje udsættes. Svag belysning om natten (altså IKKE mørke). Kontinuitet i plejen (kontaktperson), ofte kan en kendt pårørende give ro. Genkendelig døgnrytme. Inddrage og berolige de pårørende. Vejledning i hvordan de bedst kan kommunikere og hjælpe med at skabe ro og undgå forstyrrelser. Pjece Når din pårørende ændrer adfærd udleveres. Non farmakologisk intervention: Mobilisering, men undgå aktivitet der ”skal køre patienten træt”, patientens hjerne er i forvejen træt og overbelastet. Sørg for, at der er ledsager, når patienten skal gå rundt. Opmuntre til væske og ernæringstiltag. Sørg for at patienten får den ernæring, som passer til appetit og smag, medmindre patienten er uafvendeligt døende og derfor ikke har behov for ernæring. Pjece Om mad og drikke udleveres til pårørende med information om dødens fysiologi. Sikring af mave/tarm og blærefunktion, evt. seponere KAD, for at forebygge infektion. Reducere forstyrrende stimuli, eks. TV/radio, mange besøgende. Ur (kalender) på stuen, med daglig orientering i tid og sted. Personlige og velkendte ting omkring patienten (fx tøj, billeder). Sikre at nødvendige briller/høreapparater fungerer og anvendes. Forklare at injektion eller tablet gives for at skaffe ro. Planlægge medicinering til tidspunkter, hvor patienten er vågen.
Farmakologisk intervention	Serenase anvendes som første valg, peroral eller subkutan dosis 1,25 – 5 mg. Tolereres medicinen, uden bivirkninger, kan dosis øges. Alternativt bør Olanzapin eller Risperidon anvendes til patienter som behøver højdosis Serenase (lig eller højere end 10 mg/døgn). Doseringsforslag: Startdosis for Olanzapin, peroralt 2,5 - 5 mg x 1/døgn nocte. Vedligeholdelsesdosis 1,25 – 20 mg x 1 peroralt. Startdosis for Risperidon, peroralt 0,5 mg x 2/døgn. Vedligeholdelsesdosis 0,5 – 2,0 x 1-2/døgn peroralt. Nozinan kan gives hvis der ikke opnås den ønskede effekt – eller ved behov for kraftigere sedering 12,5-25mg, max 100mg/døgn. Benzodiazepiner kan give paradoks agitation – ved konfusion/uro, udløst af angst, gives benzodiazepiner + antipsykotika. Dosering: Bør som udgangspunkt altid bygge på en individuel vurdering. Ved terminal delirium er farmakologisk intervention ikke altid påkrævet. Det ses som en ”naturlig” del af dødsprocessen. Vurderes individuelt. Palliativ sedering kan være nødvendig for tilstrækkelig lindring ved ikke-behandleligt delirium hos den uafvendeligt døende patient. Ved behov for palliativ sedering hos den uafvendeligt døende, erstattes Serenase med Nozinan.
Patient & pårørende perspektiv	Ofte er det de pårørende, der først observerer ændringer i patientens adfærd og i den psykiske tilstand, hvorfor deres observationer har stor betydning. Den delirøse tilstand er en belastning for patienten og pårørende, hvis det er muligt at få patienten til at fortælle om sine symptomer, særligt hallucinationerne. Ofte tror patienterne, at de er ved at blive skøre og indvier ikke andre i deres hallucinationer. Efter ophør af den delirøse tilstand, er det vigtigt at få patienten til at fortælle om erindringerne om symptomerne, da minderne også kan opleves som plagsomme.
Pårørende	Delirium er forbundet med øget sygelighed hos den uhelbredelig syge og uafvendeligt døende og medfører stress og plagsomme symptomer hos den syge. Det er en øget belastning for de pårørende, som ofte føler sig magtesløse og har svært ved at forstå, hvad der foregår. Der er derfor essentielt, at de sundhedsprofessionelle tilbyder information, støtte og omsorg til pårørende til den delirøse patient.