Plejen, jordemødre, læger.
Anvendes for at sikre en hensigtsmæssig behandling af urinretention post partum.
Manglende spontan vandladning ved fyldt blære ( +/- vandladningstrang ) i den post partale periode.
Patologi
Ved urinretention opstår overdistention af blærevæggen med øget blæretryk. Dette kan resultere i kortere eller længerevarende, eventuelt permanent tømningsbesvær som følge af skade på detrusor og strækreceptorerne i blærevæggen.
Disponerende faktorer:
Såvel vaginal fødsel som sectio. Læsion i fødselsvejen evt. med ødem omkring urethra, dårligt kontraheret uterus/atoni/blødning, epiduralblokade, universel anæstesi, pudendusblokade, morfika, smerter, angst og urinvejsinfektion. Urinretention kan enten være forårsaget af eller medføre urinvejsinfektion (UVI).
Forekomst
Tilstanden er beskrevet hos mellem 0,4-17% af kvinder under og efter fødslen (1-3).
Forebyggelse:
Efter fødslen skal kvinden opfordres til at lade vandet inden hun forlader fødestuen, dog senest 6 timer post partum.
Hvis kvinden ikke har haft spontan vandladning inden fødestuen forlades pointeres det ved aflevering til barselafdeling.
Symptomer:
Manglende spontan vandladning, smerter over symfysen, tachycardi, hypertension, uterusatoni, vaso-vagalt tilfælde, hyppig vandladningstrang, dryp- og/eller overløbsinkontinens, evt. palpation/perkussion af blæren (usikker us.). Patienten kan være uden symptomer.
Diagnose:
Urinretention kan påvises ved:
> 400-450 ml urin i blæren vurderet ved UL ( blærescanning)
Engangskateterisation, som foretages ved:
Manglende spontan vandladning 6 timer post partum
Klinisk eller subjektivt mistanke om urinretention
Residualurin mere end 100-200 ml efter triple voiding.
Ultralydsundersøgelse af blæren. (( 3 diametre gange ):2 )
Behandling:
Triple voiding:
Sætte sig godt til rette på toiletsædet med let spredte ben og begge fødder på gulvet.
Give sig god tid til vandladningen uden at presse.
Efter vandladning knibes sammen i bækkenbunden. Rejse sig op, evt. vaske hænder, gå omkring i højst 1 minut, og derefter lades vandet igen.
Ovenstående gentages, så vandet lades i alt 3 gange
Behandling og opfølgning i øvrigt:
SIK (Intermitterende Steril Katerisation), jf ovennævnte indikation. Der udleveres information til patienten. Urinen sendes til D+R. Kvinden opfordres til at drikke 2-3 l væske pr. døgn.
Ved udtømt urinmængde på < 500- 600 ml observeres vandladningen og patienten informeres om at sige til, hvis hun ikke kan lade vandet, eller der kun kvitteres små mængder urin. I disse tilfælde skal der gøres UL og evt. SIK.
Ved udtømt urinmængde på > 750 instrueres i triple voiding og "skematiseret" vandladning - dvs. hver 3 time i den vågne tid.
Ved den efterfølgende vandladning måles residualurin.
Ved residualurin > 200 ml trods triple voiding fortsættes med residualurinbestemmelse efter hver vandladning. Kvinden fører alm. væske-vandladningsskema.
Ved residualurin på 100-200 ml efter triple voiding kan kvinden udskrives til fortsat skematiseret triple voiding og ambulant residualurinbestemmelse. Ved residualurin mindre end 100 ml ved to uafhængige vandladninger afsluttes kvinden.
NB: Kateter à demeure bør undgås, medmindre der er urinretention > 1500-2000 ml.
Urinretention > 1500-2000 ml:
Pga. af risiko for post-retentions polyuri med en urinproduktion på adskillige liter pr. døgn (6-7 liter) følges nedenstående retningslinjer:
KAD
Måling af diurese hver 3. time.
Dagligt elektrolytter, kreatinin og carbamid.
Væske-vandladningsskema.
Supplering med i.v. væske, så den samlede væskeindgift modsvarer urinproduktionen. Hvis elektrolytterne er normale reduceres væskeindtaget over 2-3 dage til 2-3 l væske pr. døgn.
Når urinproduktionen er 2-3 liter pr. døgn seponeres KAD og daglig blodprøvekontrol og kvinden observeres jf. afsnit om behandling og opfølgning punkt 1-7.
Der kontrolleres væsketal inden udskrivelsen.
www.gyncph.dk Hvidovre hjemmeside.