Klinisk sundhedspersonale på kirurgisk afdeling
Anvendes for at beskrive behandlings- og plejeforløb for patienter med patella fraktur.
Generelt
Hyppigst hos ældre med osteoporotiske knogler, men kan forekomme i alle aldre og samtidig med ledbåndslæsion. Kan være skærings- eller kompressionsfraktur såvel som uni- eller bikondylær. Klassificeres efter Schatzker.
Indikation
Alle uforskudte samt minimalt forskudte brud behandles konservativt uden støtte 6-8 uger.
Ledfladedepression > 2 mm samt instabilitet afgiver som hovedregel operationsindikation.
Høj alder og lavt funktionsniveau taler for konservativ metode, svær instabilitet for operativ behandling.
Klinisk undersøgelse
Klinisk vurdering af smertelokalisation (direkte og indirekte ømhed), samt stabilitet. Ved ansamling foretages knæpunktur. Man skal være opmærksom på evt. ledsagende compartmentsyndrom eller kar/nerveskade.
Røntgen undersøgelser
AP samt sagittal projektion af knæ. Der skal som regel suppleres med CT-scanning mhp. operativ planlægning. Er der mistanke om multiligamentær skade kan MR-scanning være indiceret.
Laboratorieprøver
Blodtype/BAS-test og øvrige præoperative rutineprøver tages i modtagelsen
Præoperativ forberedelse
Efter initial undersøgelse og evt. ledpunktur anlægges høj bagre gipsskinne eller Don Joy skinne, og benet eleveres på Haldboe skinne.
Tromboseprofylakse
Innohep 3500 IE dgl
Operationsmetode
Opereres i rygleje med blodtomhed. Patienten skal være forberedt til knogletransplantation fra samsidige crista eller fra knoglebank. Eftersom der ikke er knoglebank på Bornholm skal overflytning til Hvidovre Hospital overvejes ved stor dislokation og/eller betydelig depression / kondensering af den subcorticale spongiøse knogle. Såfremt teknikken beherskes, kan de intraartikulære læsioner vurderes artroskopisk. Medial eller lateral parapatellar adgang, evt. midtlinie ved bicondylære. Adgang til leddet under menisken, som løsnes ved forhornet og senere reinsereres. Simple brud kan fikseres udelukkende med tværgående skruer, evt artroskopisk vejledt. Ved ledfladedepression laves et kortikalt vindue i tibia under det deprimerede område, hvorigennem ledfladen løftes op og anbringes anatomisk og herefter understøttes med rigeligt fast sammenpressede knoglechips. Efter lukning af vinduet anbringes buttress skinne til udvendig sikring af stilling og kompression. Der anvendes ...skinne.
Evt. L-skinne lateralt eller T-skinne medialt. Led- eller korsbåndsrupturer kan eventuelt opereres samtidigt. Høj bagre gipsskinne eller Don-Joy bandage
Operationskode
NGJ 61
Efterbehandling
Der anlægges Don-Joy bandage i 0-30 graders fleksion de første uger, dernæst successiv oplåsning iflg. postoperativ plan.Sammenlagt 6-8 uger med Don-Joy bandage. Der kan evt. anlægges knægipskapsel i let fleksion i 6 uger. Herefter skiftes til Don-Joy og startes knæledsmobiliserende øvelser.
Ved konservativ behandling anlægges knægipskapsel eller Don-Joy bandage som ovenfor anført i 6-8 uger.
Der tillades normalt støtte på benet efter 6 uger afhængig af ophelingen.
Patientlejring postoperativt
Elevation på Haldboe skinne de første 1-2 døgn.
Suturfjernelse
14. dagen eller ved seponering af gips.
Røntgenkontrol
Indenfor 2 døgn postoperativt.Efter 6 uger m.h.p. støtte. Efter 12 uger.
Fysiurgisk efterbehandling
Instrueres af fysioterapeut i mobilisering med gangredskab. Genoptræningsplan til kommunen.
Belastning
Efter 6-8 uger afhængig af heling.
Udskrivning
Når patienten er mobiliseret uden støtte.
Det er afdelingsledelsens ansvar at relevant personale har kendskab til instruks.