Smertevurdering af gravide og fødende

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Obstetriker og jordemødre.

Anvendes for at sikre, at kvinderne får den smertebehandling, de har brug for under indlæggelsen i graviditeten, ved fødslen og i barselperioden. Smertebehandlingen skal altid evalueres og dokumenteres.

Ved smertevurdering skal man være opmærksom på at tilgodese de dimensioner, der er relateret til smerten, f.eks. den biologiske-, psykologiske-, sociale- og evt. spirituelle dimension. Det er vigtigt at vægte disse dimensioner for at kunne yde en effektiv indsats i smertebehandling eller lindring.

Tilbage til top


Definitioner

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Smertebeskrivelse - En præcis vurdering med beskrivelse af smertens aspekter (intensitet, karakter, mønster og lokalisation) er grundlæggende for optimal smertebehandling.

Smerteintensite - Patientens oplevelse af smerteintensitet vurderes

Smertekarakter - Patienten opfordres til at beskrive smerterne f.eks. som borende, tandpineagtige, brændende, stikkende, trækkende og sviende. De kan være dybe/overfladiske, diffuse/distinkte og om der er udstråling.

Smertemønster - Danner smerterne et mønster for eksempel omkring pleje/omsorgs/behandlingstiltag, aktivitet, døgnrytme, i forhold til psykiske belastede situationer.Er smerten konstant eller med varierende intensitetet, periodiske (f.eks. ved veer), pludseligt indsættende (f.eks. uterusruptur)osv.

Smertelokalisation - Hvor har patienten ondt, f.eks.: underlivet, maven, cikatrisen, ryggen.

 

Smertevurdering:


A.Ambulante/korttidsindlagte gravide (op til 24 timer):
Smertevurdering foretages ikke på gravide, som henvender sig akut pga. obstetriske komplikationer (f.x v/mindre liv).
Smerter, som skyldes sammentrækninger af livmoderen (plukkeveer, veer), vurderes og beskrives, som beskrevet under fødslen.

B:Indlagte gravide (>24 timer):
Evt. smerter vurderes i forbindelse med den indledende jordemoderfaglige vurdering. Smerterne vurderes og beskrives ved f.eks. VAS. Kvinderne informeres om, at de skal henvende sig til personalet ved smerter.

 

C:Smertevurdering af fødende (incl. kvinder, som har fået sat fødslen i gang).
Smertebehandling i forbindelse med fødselsforløb er en balanceakt mellem tilstrækkelig smertelindring og vedligeholdelse af effektiv vekraft.Det er ikke et selvstændigt mål, at kvinden er smertefri under fødslen, det er et mål, at vekraften og kvindens smertelindringsbehov afstemmes løbende gennem hele fødselsforløbet.

Ved indlæggelse på fødegangen vurderer jordemoderen den fødendes smerte ved en af følgende metoder:

  1. Beskrive veernes styrke med ord (f.eks. veerne er stærke, kraftige, uregelmæssige, korte, svage) eller ved at beskrive den fødendes tilstand (f.eks. pt. er forpint, pt. klarer veerne godt).
  2. Veer styrke 1: Uregelmæssige veer med 5 - 20 min interval


    Veer styrke 2: Moderate veer med 5 - 10 min interval


    Veer styrke 3: Kraftige veer af 60 - 90 sek. varighed med 2 - 5 min interval


    Veer styrke 4: Presseveer

 

Den fødende skal også selv vurdere sine smerter, da det er den bedste indikator for smerteintensiteten. Hun udspørges med hensyn til veernes debut, styrke og ønske om evt. smertelindring. Der ligger en indirekte smertevurdering af den fødende hvis hun ikke har et ønske om smertelindring.
Den fødende tager i samråd med jordemoderen stilling til mulig smertebehandling. Vurderingen af smerterne og planen for smertebehandling noteres i journalen.

15-30 minutter efter en eventuel påbegyndt smertelindring noteres effekt af smertelindringsmetoden i journalen.

Fornyet smertevurdering foretages undervejs i fødselsforløbet hvis/når:
· kvinden angiver ændring af vemønster eller vestyrke, som hun ønsker smertebehandlet
· kvinden angiver andre smerter end vesmerter

Konklusionen noteres i journalen og effekten af en eventuel smertelindring noteres i journalen 15-30 minutter efter smertebehandlingens påbegyndelse.

 

Smertevurdering kan noteres således i journalen:
Eks A:
12.30 Pt. har veer styrke 2 siden kl 8.00. Pt. er træt og opgivende. Vi diskuterer smertelindring, og kvinden ønsker morfin. Der gives efter konf. med vagthavende morfin i.m. Se EPM.
12.50 Stadig veer styrke 2. God effekt af morfinen. Hjl god.

Eks B:
12.30 Pt har begyndende pressetrang. Veer styrke 3-4, Orificium 9 cm. . Pt. er forpint i veerne. Der aftales smertelindring i form af støtte til vejrtrækning, opmuntring og massage over lænden.
God effekt af ovenstående. Pt ved godt mod.



Smertelindringsformer under fødslen:
Jordemoderomsorg og støtte
Akupunktur
Massage
Varme omslag (dog ikke samtidig med epiduralblokade)
Varmtvandsbassin
N2O-O2
”Cocktail” (se instruks)

Panodil
Morfin
Spinal/epidural
Pudendus
Lokalanæstesi

 

Efter fødslen:

Overgår Kvinden til almindelig smertevurdering med  VAS – score.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Det er afdelingsledelsens ansvar at relevant personale har kendskab til instruks.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

H:S vejledning ”Smertevurdering og smertedokumentation” vejl. 2-0K
H:S vejledning”Indhold til indledende sygeplejevurdering” vejl. 11-0 K
Praktisk klinisk smertebehandling” Jørgen Eriksen, Niels Henrik Jensen rev. udgave 2000

Lægemiddelkataloget

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

Tilbage til top


Bilag

Tilbage til top