Pleje af nyfødt med gulsot

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Plejepersonal som har ansvar for barselpleje på A1-1, A1-2, F1-2 og Intensiv.

Anvendes for at nyfødte børn observeres med henblik på at forebygge og behandle gulsot, så børnene ikke udvikler kernicterus.

Tilbage til top

Definitioner

Lact-aid er en teknik hvor der ligges en sonde ved brystvorten, sonden tapes fast uden for areola. Den anden ende af sonden placeres i flasken/sprøjte med mælk. Barnet bruger sonden som sugerør, når det sutter og laver vakuum på brystet. 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Forebyggelse af gulsot: 

Alle nyfødte observeres dagligt for gulfarvning af huden, sløvhed og manglende suttelyst.

 

Hvis barnet har symptomer på gulsot udleveres ”Gulsot-pjecen” og forældrene informeres yderligere om:

• Årsager til gulsot.
• Symptomer på gulsot.
• Forebyggelse af behandlingskrævende gulsot: 
  • Barnet vækkes minimum hver 4. time og holdes i gang ved brystet.
  • Barnets vugge stilles i dagslyset (Ikke i direkte sollys)
• Behandling af gulsot.

 

Ved symptomer på gulsot:

• Kontrol af bilirubin i blodet. (evt.1 ml glucose 30 % i munden til barnet).
• Ved første bili.kontrol tages samtidigt Hgb.

 

Behandling af gulsot:

• Barnet afklædes og lægges i vuggen med bobleplast over for at holde varmen.
• Der laves en ”rede” af en babydyne eller lammeskind med sammenrullede bleer og et svøb over. Dette for at babyen kan holde varmen. Det skal ligge tæt omkring barnet.
• Bobleplasten lægges over vuggen med en åbning ved hovedgærdet på ca.10 cm for luftcirkulation. Bobleplast holdes tæt til vuggen med tape på siderne, så det ikke falder af. OBS! Det er vigtigt at boblerne vender ned af, da det er dem der holder på varmen.
• Lysapparatet placeres over vuggen, og kan evt. sænkes lidt for at varme mere, da det kan være svært for barnet at holde på varmen, (OBS hyppige Tp.målinger)
• Det er som regel en god ide, at skrue op for varmen på stuen, så babyen ikke fryser.
• Barnet lægger i vuggen iført ble og briller. 
• Barnets ernæringsbehov udregnes. Husk 25 % ekstra væske til præmature børn. (Se bilag 8.2:Ernæring til nyfødte)
• Amning observeres mhp. at vurdere, om barnet indtager nok selv. Vurdér synkelyde, vandladninger og afføring.
• Ved tvivl kan det være nødvendigt, at barnet kontrolvejes før og efter amning, da mad er en vigtig faktor, for at gulsoten udskilles.
• Hvis barnet ikke spiser nok, skal der suppleres med bæger, via lact-aid eller på sonde.
• Bilirubin kontrolleres dagligt.
• De vejledes i, at det er vigtigt, at barnet er mest muligt under lys.
• Forældrene informeres om, at hyppige, tynde og gul-grønne afføringer er normale, når bilirubin udskilles.

 

 Seponering af gulsotbehandling:

• Efter seponering kontrolleres bilirubin efter 2 dage.
• Prøven kan tages ambulant og familien får besked telefonisk.

 

Årsager til Gulsot:

Nyfødte har ved fødslen et relativt større antal røde blodlegemer, end de har behov for.Dette skyldes , at blodets ilttension, mens barnet stadig er i maven, er meget lav. Efter fødslen stiger ilttensionen og behovet for røde blodlegemer falder.

Bilirubin dannes efter nedbrydning af hæmoglobin. Når de røde blodlegemer destrueres, stiger mængden af bilirubin i blodet. Derudover er leverens evne til at danne albumin, som binder bilirubin, og til konjugering af bilirubin lavere hos nyfødte.

Ovenstående faktorer bevirker, at bilirubinkoncentrationen i blodet stiger hos alle nyfødte børn, men kun ca. 5 % af børnene får en behandlingskrævende gulsot. Det normale mature barn udvikler ofte let synlig gulsot i 3-4. levedøgn, hvorefter det gradvist aftager.

Behandlingen består først og fremmest af fototerapi, hvor barnet ligger i lys, enten enkelt el. dobbeltlys. I meget alvorlige tilfælde kan udskiftningstransfusion blive aktuelt. Dette sker på neonetalafdelingen på RH.

 

Symptomer på Gulsot:

• Gulfarvning af huden, mest synlig på næse, kinder, pande og i øjnene. Den gule farve breder sig fra ansigtet og nedad kroppen og aftager nedefra og op.
• Børnene kan blive sløve og trætte med let nedsat spiseevne. Jo mere udtalt gulsoten er, jo gulere og sløvere bliver børnene. De vågner ikke selv til måltiderne og gider ikke sutte eller falder hurtigt hen.

Ved første bili-kontrol tages også Hgb.

 

Fototerapi grænser:

Der er udarbejdet faste bilirubinværdier som grænse for behandlingsstart. Disse modificeres hos børn med mulig bilirubinpåvirkning eller øget risiko herfor.

Hvis bilirubin stiger med mere end 5 mmol/timen, startes lysbehandling straks, dvs. inden barnets normale fototerapigrænse er nået.

Grænserne for behandlingsstart er sat så lavt, at der er risiko for overbehandling af en del børn.

 

Bilirubingrænser for start af fototerapi i enkeltlys::

• Raske fuldbårne børn med fødselsvægt > 3000 g. = 350 mmol/l
• Præmature børn = 10 % af fødselsvægten
• Lettere syge børn 10 % af fødselsvægten dog max. 300 mmol/L
• Syge børn(asfyxi, respiratoriske problemer mm) 10% af fødselsvægten-50 mmol/l.

 

Billirubingrænsen for start af fototerapi i dobbeltlys:

• 60 mmol over enkeltlysgrænsen
• Stigning på >8 mmol/time i det første døgn

 

Bilirubingrænser for seponering af fototerapi (enkeltlys):

• Behandlingen seponeres, når bilirubin er 80 % af startværdien.

 

Eks: Barnet vejer 3200 g.

          Fototerapigrænsen er 350 mmol/l

          Seponeringsgrænsen er 280 mmol/l

 

Bilirubingrænser for seponering af fototerapi (dobbeltlys):

• Behandlingen seponeres når se-bili er faldet til enkeltlysgrænsen eller derunder.

 

Behandling af gulsot:

Det er den frie bilirubin, som ikke er bundet til albumin, der er farlig, idet den kan passere hjernebarrieren og fremkalde kernicterus.

Behandlingen retter sig mod at reducere mængden af frit bilirubin i blodet. I alvorlige tilfælde gøres dette ved udskiftningstransfusion, hvor virkningen kommer omgående. Mest almindelig er dog fototerapi, hvor effekten ses efter ½ -1 døgn.

Ved fototerapi nedbrydes bilirubinmolekylerne til isomer, der er vandopløselige og ugiftige. Disse udskilles ukonjugeret i galden og derfra især i afføringen.

Derfor bliver barnets afføring under lysbehandling gul-grøn, halvtynd og hyppig.

Under lysbehandling er der et øget væsketab via afføring og øget varmeafgift fra huden.

Ved behandlingsstart vurderes barnets væskeindtagelse og om nødvendigt suppleres på bæger eller sonde.

 

Ekstra væsketerapi:

Fostervægt <2500 g og enkeltlys

Fostervægt <2500 g og dobbeltlys

Fostervægt >2500 g og dobbeltlys

Gives som modermælk eller glucose 10-25 ml/kg/døgn

 

Det er også vigtigt at kontrollere barnets temperatur, så dets kropstemperatur ikke stiger pga. varme fra lysbehandlingen.

Det vil som regel være nødvendigt at give barnet minimum 2 døgns fototerapi.

Ble og hue kan forlænge behandlingstiden.

Hyppigheden af bili-kontrol afhænger af barnets tilstand og blodprøveresultater, men som minimum kontrolleres x 1 dagligt.

Efter seponering af fototerapi stiger bilirubin de følgende 1-2 dage, hvorefter værdien langsomt aftager, hvis årsagen til barnets gulsot er ophørt.

Bilirubin kan kontrolleres ambulant 2 døgn efter ophør af lysbehandling.

Familien kan få telefonisk svar på prøven og aftale nærmere.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Det er afdelingensledelsens ansvar at alt personale der har med kontakt med nyfødte har kendskab til udvikling af gulsot og behandlingen af denne. 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Neonatologi – Det raske og det syge nyfødte barn. Birgit Peitersen og Mette Arrøe. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2002.

Tilbage til top

Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top

Bilag

 

Tilbage til top

 

Bilag 1: Ernæring til nyfødte:

 

1. Modermælk(MM): gives så vidt muligt til alle nyfødte som udgangspunkt.

 

2. Blå Allomin(Blå-A): modermælkserstatning til børn med fødselsvægt > 2500 g

 

3. Enfalac(EF): modermælkserstatning til præmature med fødselsvægt < 2500 g

 

4. Nutramigen(NM): modermælkserstatning til komælksallergidisponerede børn. Gives ALTID først, hvis man er i tvivl om der er allergidisponering i familien.

 

5. Enfamil AR(E-AR): Modermælkserstatning til børn med fødselsvægt > 2500 g med refluks.

 

6. Enfamil HMF(HMF): pulver til berigelse af modermælk hos børn < 2000 g, hvis barnet efter 10-14 dage ikke vokser tilfredsstillende på modermælk i fuld mængde.

 

OBS: Åbnet erstatning(pulver) er kun holdbar 1 md! HUSK at skriv dato ved åbning.

 

 

Væskebehov til nyfødte

 

Dag 1 = første væskedøgn som strækker sig fra barnet er født til næste formiddag kl. 11, hvis barnet er født før midnat. Er barnet født efter midnat strækker første døgn sig til den efterfølgende formiddag.

Nedenstående skema er retningsgivende, man tager ikke hensyn til barnets gestationsalder. Hvis et barn er rask kan man give op til 200 ml/kg. Væsken beregnes ud fra fødselsvægten (FV). Hvis FV nås før dag 8, beregnes der ud fra aktuel vægt. Efter dag 8 beregnes der ud fra aktuel vægt.

OBS ved hyperbilirubinæmi (se procedure)

 

                                    Levedøgn        Væske ml/kg/døgn

                                     Dag 1                      70

 

Dag 2                         80

 

Dag 3                         90

 

Dag 4                       100

 

Dag 5                       120

 

Dag 6                       140     

 

Dag 7                       160

 

Dag 8                       180

 

                                   Herefter                   200