Hypertension og præeklampsi

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

 

Hypertension og præeklampsi

 

Magnyl profylakse til risiko grupper

Tbl. magnyl 150 mg dgl (nocte) anbefales opstartet fra erkendt graviditet og seponeres uge 37+0 (eller 1 uge før planlagt præterm forløsning om muligt), til følgende risiko grupper:

· Svær præeklampsi i tidligere graviditet

· Kronisk nyresygdom

· Autoimmun sygdom som SLE eller antiphospholipid syndrom

· Prægestationel diabetes type 1 eller 2 og samtidig nefropati, behandlingskrævende hypertension + tidligere præeklampsi eller mikroabluminuri

· Behandlingskrævende essentiel hypertension

 

Definitioner

· Essentiel hypertension: Hypertension tidligt i (< uge 20) eller forud for graviditeten

· Gestationel hypertension: Hypertension uden proteinuri optrædende efter 20. uge hos en forud rask gravid

· Præeklampsi: Graviditets betinget hypertension med proteinuri - ELLER i mangel af proteinuri, nytilkommen hypertension med én af følgende nytilkomne tilstande:

Thrombocytopeni: mindre end 100 *10-9/l.

Renal insufficiens: Serum creatinin konc. større end 1.1 mg/dL (svarende til større end 100 mmol/l) eller en fordobling af serum creatinin konc. i forhold til normalområdet for gestations alderen, når der ikke er tilstedeværelse af anden nyresygdom.

Nedsat lever funktion: Forhøjede blod konc. af lever transaminaser til det dobbelte af normal konc.

Lungeødem

Cerebrale- eller visuelle symptomer - Obs: Alm. let hovedpine alene er ikke nok. Såfremt hovedpine betragtes som cerebralt symptom, bør der være tale om svær hovedpine (ofte frontal) og man bør gøre en indsats for at udelukke forekomst af spændingshovedpine. Der skal være tale om fx ændret eller sløret sensorium som ”osteklokke”-fornemmelse, eller at ”man er ved siden af sig selv” eller fokale neurologiske udfald, absencer, synkope, hyperrefleksi, fokale eller generaliserede kramper eller synsforstyrrelser som flimmerskotomer og nedsat syn.

Utero-placental dysfunktion - IUGR

· HELLP: Hæmolyse, Eleveret Leverenzymer, Lave blodplader

· Eklampsi: Præeklampsi + kramper

· Præeklampsi "overbygget" på kronisk essentiel hypertension: Proteinuri og

      blodtryksstigning hos en kvinde med bestående hypertension - eller en af de øvrige ovenfor nævnte nytilkomne tilstande.

 

Hypertension

Proteinuri

· 0,3 g/24 timer eller ≥ 1+ ved steril urinstix eller spot-urin med alb/creatini ratio > 30 (10-3).

· Spor skyldes forurening, og er IKKE proteinuri, og giver ikke anledning til udredning eller behandling

· Proteinuri inden uge 20 kan skyldes kronisk nyrelidelse

 

Svær præeklampsi - (hører iht Specialeplanen til på RH, hvis den gravide er transportabel)

· BT ≥ 110 mmHg diastolisk og/eller forekomst af subjektive symptomer og abnorme

laboratoriefund som følge af organpåvirkning. Det systoliske blodtryk er kun vigtigt i denne

sammenhæng ved meget høje værdier (> 160 mmHg):

· Subjektive symptomer

· CNS: Hovedpine, synsforstyrrelser, utilpashed, svimmelhed, kramper (eklampsi)

· Kredsløb: Dyspnø, trykken for brystet (lungestase, lungeødem)

· Lever: Smerter i epigastriet, kvalme, opkastninger

 

Påvirket paraklinik

· Lever: Udtalt forhøjede leverenzymer (ASAT/ALAT > 70 U/L), s-bilirubin forhøjet

· Nyrer: Oliguri < 400 ml/24 timer, svær proteinuri > 3 g/24 timer, S-Urat > 45

mmol/l, S-Creatinin > 110 mmol/l

· Koagulation: Trombocytter < 100 x 10/l, dissemineret intravaskulær koagulation

(APTT >1,5 x udgangsværdien, AT < 70), hæmolyse, (LDH >600 U/L og/eller

haptoglobin <0,3 g/l = <3 μmol/l).

HELLP-syndrom - Hemolysis, Elevated Liverenzymes (ALAT/ASAT > 100U/l ), Low

Platelets (<100 x 109/l).

En biokemisk parameter, der isoleret fremkommer patologisk og ikke ledsages af andre symptomer eller tegn på svær præeklampsi, skal vurderes med varsomhed, og ikke nødvendigvis føre til eksempelvis akut forløsning.

 

Udredning

Kvinder, som henvises på mistanke om hypertensiv sygdom skal som minimum have målt blodtryk og undersøgt urin med urinstix.

Hvis følgende betingelser er opfyldte, er der ingen grund til yderligere udredning:

· Normalt blodtryk

· Blank urinstix

· Fravær af subjektive symptomer

· Normal føtal aktivitet

Ellers suppleres med:

· CTG

· Præeklampsi prøver (hæmoglobin, ALAT, LDH, bilirubin, trombocytter, urat, væsketal incl. creatinin)

· Ultralydsskanning incl. vand, vægt og flow (ikke akut)

 

Håndtering af gravide med hypertension/præeklampsi

Kriterier for ambulant kontrol

Følgende har forholdsvis lav risiko for alvorlig progression og kan følges ambulant.

· GA ved debut ≥ 34 + 0

· Diastolisk BT < 100 mm Hg, systolisk BT< 150 mmHg

· Proteinuri ≤ 1,5 g/l (2 + på urinstix)

· Fravær af subjektive symptomer

· Normal eller kun let påvirket paraklinik

· Normal føtale undersøgelser (fostervandsmængde, føtal aktivitet, NS-flow, CTG)

Ambulant kontrolregime

· Ved diastolisk BT < 100 mm Hg ambulant kontrol indenfor 7 dage

· Ved diastolisk BT = 100 mm Hg eller systolisk BT > 150 mm Hg ambulant kontrol indenfor 2 dage

· BT og urinstix f.eks. 1 - 2 x ugtl. (gerne ved egen læge eller jordemoder)

· Mindst ugentlig kontrol i svangreambulatoriet/fødegangen med præeklampsiprøver, BT og urinstix, CTG eller NS-flow

· Vægtscanning hver 14. dag

 

Kriterier for indlæggelse

Gravide, som ikke opfylder kriterierne for ambulant kontrol indlægges med henblik på stabilisering og/eller snarlig forløsning/igangsættelse. Kan evt. senere overgå til ambulant regi.

 

Monitorering under indlæggelse

· BT x 3 dagligt (mindst)

· Urinstix for protein x 1 dagligt

· Døgnurinalbumin ved >/= 2 + proteinuri

· CTG x 1 - 2 dagligt

· Blodprøver - præeklampsi prøver (hæmoglobin, ALAT, LDH, bilirubin, trombocytter, urat, væsketal, incl. creatinin)

o Ved trombocytter < 100 x 109/l suppleres med udvidet koagulationsudredning

(antitrombin, APTT, fibrinogen, D-dimer, INR, KFNT)

o Ved påvirkede levertal suppleres med prøver til vurdering af hæmolyse (haptoglobin,

retikulocytter)

· Ultralydsskanning: Tilvækst hver anden uge, flow x 1 ugtl.

 

Forløsning

· Gravide med essentiel hypertension og stabilt blodtryk (< 150/100 mmHg) kan som regel afvente termin, men bør ikke gå over termin

· Gravide med gestationel hypertension og let til moderat præeklampsi forudsat stabilt blodtryk (< 150/100 mmHg) og velbefindende patient igangsættes uge 37-38.

· Svær præeklampsi indicerer oftest, og efter uge 32 + 0 altid, forløsning snarest muligt (døgn), når patienten er stabiliseret og under dække af antihypertensiv behandling (se nedenfor). Før uge 34 + 0 bør den gravide om muligt være dækket ind med steroid før forløsningen.

Hvis BT efter behandling er < 110 mmHg diastolisk og < 160 mmHg systolisk, og der ikke er andre tegn på svær præeklampsi er forløsning ikke umiddelbart indiceret.

· Eklampsi/HELLP indicerer som regel forløsning snarest muligt efter stabilisering (indenfor timer)

· Epidural analgesi anbefales (cave: koagulopati). Koagulationstal taget indenfor 4 timer bør foreligge inden epidural/spinal anlæggelse, der kræver trombocytter > 80 x 109/l.

 

· Transport/overflytning af patienter med svær præeklampsi.

Ved gestationsalder (GA) < 34 uger skal overflytning til Rigshospitalet (RH) overvejes. Ved IUGR (intauterine growth retardation) skal overflytning overvejes også ved GA > 34 uger (beregnet/skønnet fostervægt < 2000g – evt efter konference med neonatologer/obstetrikere på RH). Overflytning dog altid under hensyntagen til nedenstående:

Ved diskussion med andet fødested om overflytning pga lav gestationsalder skal moderens tilstand nøje vurderes, idet hun bør være både alment klinisk og BT-mæssig stabil. Medmindre patienten er klinisk velbefindende, paraklinisk og BT-mæssig stabil bør man nøje overveje om forløsning bør finde sted lokalt. Dette kan evt. foregå med assistance fra neonatal transporthold fra modtagende sygehus. Patienten kan i så fald overflyttes, når tilstanden er stabiliseret (typisk 1-2 døgn senere). Ved evt. overflytning af en patient bør der være kompetent ledsager med, efter individuel vurdering af behovet. Man bør som minimum have magnesium og trandate til iv. brug med på en sådan transport.

 

Antihypertensiv behandling

Indikation

· Ved vedvarende blodtryksforhøjelse ≥ 150 og/eller 100 mm Hg, er behandling indiceret, uanset at forløsning er nærstående, idet forløsning forudsætter, at patienten er stabiliseret.

NB: Anvend korrekt manchetstørrelse. Ved arm omkreds > 35 cm anvendes stor manchet.

· Peroral antihypertensiv behandling fortrækkes for at undgå pludselig, drastisk blodtryksfald

· Før indledning af anæstesi og epidural analgesi tilstræbes BT<150/100 mmHg

 

Mål

· Standse blodtryksstigning og foretage en langsom reduktion i blodtrykket til systolisk BT < 150 mmHg og diastolisk BT på 85 (max 100) mm Hg

 

Behandlingsalgoritme -  Flere af præparaterne er tilladelsespræparater.

· Methyldopa, Labetalol og Nifedipin er ligeværdige præparater til gravide. Der kan dog først forventes effekt af methyldopa efter ca. et døgn. Methyldopa er dog første valg ved prægestationel diabetes mellitus, da labetalol kan maskere og forlænge symptomer på hypoglycæmi.

Hvor er medicinen:

På SA1/Fødegangen: Magnesiumsulfat inj., Methyldopa tabl., Trandate tabl., Trandate inj og Nifedipin depottabl. (Adalat Oros).

På Intensiv: Trandate inj., Nifedipin tabl. (Cordflex), Nepresol inj. og Nitroprussid inj..

 

###TABEL_1###

 

 

Magnesiumprofylakse/behandling til svær præeklampsi/HELLP og ved eklampsi

MgSO4 er det foretrukne antikonvulsivum til behandling af eklampsi

Præparat

Magnesiumsulfat (MgSO4) findes som 100 ml. "fisk" med MgSO4  0,2 mmol/ml (sv. til 20 mmol MgSO4 i 100 ml). Virker primært som antikonvulsiv profylakse og behandling, sekundært antihypertensiv.

 

Indikationer

Svær præeklampsi med ukontrollabelt BT, cerebralia, hyperrefleksi

HELLP-syndrom

Eklampsi

 

Kontraindikationer

· Myestenia gravis

· Mb. cordis, specielt AV-blok

· Nedsat nyrefunktion (Se-creatinin > 300 mikromol/l)

 

Dosering og monitoreringsskema - MgSO4 - Behandling på Fødegang eller Intensiv

 

###TABEL_2###

 

 

Væsketerapi

I behandlingen af svær præeklampsi er restriktiv væsketerapi essentiel for at reducere risiko for overhydrering. Peripartum tilstræbes 0-balance og postpartum negativ væskebalance >1000 ml/24 timer. (evidensgrad C-D)

Hvis urinproduktion < 40 ml/time over 6 - 8 konsekutive timer eller ved anuri i 2 konsekutive timer påbegyndes behandling med furosemid: 5-80 mg iv.

Ved manglende effekt involveres anæstesiolog mhp. evt. monitorering af CVP.

Væskerestriktion skal fortsætte, indtil diuresen kommer i gang og er sufficient.

 

HELLP syndrom (DO142)

1. Hemolysis (haptoglobin < 0,3 g/l = < 3 μmol/l, LDH > 600 U/L, bilirubin > 24 μmol/l)

2. Elevated Liver enzymes (ALAT > 70 U/l)

3. Low Platelets (Trombocytter < 100 X 109/l)

4. Er såvel en biokemisk diagnose uden symptomer som en tilstand med svære symptomer

lignende svær præeklampsi. Bør betragtes som en selvstændig variant af svær præeklampsi.

 

Symptomer

· Ofte diffus

· Smerter i epigastriet/under hø. kurvatur

· Anæmi

· Blødningstendens

· Evt. ikterus

 

Eklampsi

Symptomer

· Universelle kramper i forbindelse med graviditet, fødsel eller puerperium uden anden

påviselig ætiologi

Behandling

· Førstehjælp:

· Kald hjælp

· Hindre at pt kommer til skade

· ABC ( Airway - frie luftveje, Breathing - ilt, Cirkulation - farve/puls)

· i.v.-adgang (GRØN VENFLON)

· Krampebehandling:

· Magnesiumsulfat – bolus og vedligeholdelse (se skema ovenfor)

· Ved fortsatte kramper

· < 4 timer efter Mg bolus: ½ ny bolus

· > 4 timer efter Mg bolus: 1 ny bolus

 

· Krampeprofylakse

· magnesiumsulfat - bolus og vedligeholdelse (se skema)

 

 

###TABEL_3###

Ved gentagne kramper trods kontinuerlig Magnesiuminfusion:

Hvis > 4 timer siden bolus infusion: Bolus infusion gentages.

Hvis < 4 timer siden bolus infusion: ½ bolus infusion.

 

· Forløsning

· Forløsning først, når moderen er stabil

· Ved præmaturitet kan man afvente Celeston virkning - hvis tilstanden er stabil

· Vaginal forløsning er ikke kontraindiceret

· Kontinuerlig CTG

· Epidural analgesi (cave koagulopati)

· Overveje instrumental forløsning - langvarig presseperiode skal undgås

· Sectio i spinal analgesi ved normale koagulationsforhold ellers GA

 

Væsketerapi

I behandlingen af svær præeklampsi er restriktiv væsketerapi essentiel for at reducere risiko for overhydrering. Peripartum tilstræbes 0-balance og postpartum negativ væskebalance >1000 ml/24 timer. (evidensgrad C-D)

Hvis urinproduktion < 40 ml/time over 6 - 8 konsekutive timer eller ved anuri i 2 konsekutive timer påbegyndes behandling med furosemid: 5-80 mg iv. (kun post partum)

 

Postpartum håndtering

 

Svær PE:

• Risikoen for PPH er 2-3 gange øget. Der anbefales derfor konc S-drop post partum. Håndtering af PPH som vanligt, idet Methergin er kontraindiceret (giver BT-forhøjelse). Grundet hæmokoncentration skal blodtab tidligere erstattes med blod end vanligt. NSAID kan forårsage forværring af hypertension og akut nyresvigt, hvorfor man bør undlade behandling med NSAID ved svær præeklampsi, forhøjet creatinin og lave trombocytter

• Den perorale antihypertensive behandling skal fortsætte efter fødslen.

• Diuresen vurderes i svære tilfælde, som minimum det første døgn, og ved samtidig Magnesium behandling altid, mens denne pågår. For monitorering af kvinder med Magnesium se venligst tidligere.

• Negativ væskebalance tilstræbes i 1-2 døgn, afhængig af den kliniske tilstand.

• Varigheden af profylaktisk Magnesium behandling vurderes individuelt, men fortsætter typisk i timerne efter forløsningen og ofte i 24 timer ialt.

• Påbegynd tromboseprofylakse i form af lavmolekylært heparin (LMWH) indtil pt. er fuldt mobiliseret (typisk 6 dage eller mere), medmindre pågående blødnings risiko/trombocyttal < 60.

• Fjernelse af evt. epiduralkateter tidligst 12 timer efter sidste LMWH-injektion. Første LMWH-injektion gives tidligst 4 timer efter fjernelse af epiduralkateter forudsat trombocyttal ≥ 80. (se D

SAIM)

 

Let-moderat PE

• BT falder inden for 48 timer, men stiger ofte igen mellem 3-6 dage post partum i forbindelse med at mælken løber til, hvorfor man med fordel kan afvente dette før udtrapning påbegyndes. Denne BT-stigning er sjældent udtryk for forværring i tilstanden.

•Udtrapning af antihypertensiv behandling kan påbegyndes 1 uge post partum ved stabilt BT < 140/90 mm Hg, såfremt patienten er subjektivt velbefindende. Dosering halveres hvert andet døgn, såfremt BT fortsat < 140/90 mmHg.

Princippet for udtrapning er: først seponeres Methyldopa, så Trandate og til sidst Adalat oros.

Plan for udtrapning bør fremgå af epikrisen til e.l. Udtrapning af antihypertensiv medicin kan foregå enten 1) via e.l., 2) egen udtrapning (hjemme BT-målinger) efter en nøje lagt plan, som evt. bakkes op af telefon-konsultation med kontaktlæge. 3) ambulant via medicinsk afdeling afhængig af patientens tilstand evt. suppleret med hjemme BT-målinger.

• Patienten kan udskrives ved stabilt BT < 140/90 såfremt hun er subjektivt velbefindende. Ved behov for fortsat antihypertensiv behandling måler patienten BT hjemme.

 

Persisterende BT-forhøjelse

• Ved persisterende BT forhøjelse bør udredes for nyresygdom, herunder nyrearteriestenose, post partum primær hyperaldosteronisme, fæokromocytom, forværring af evt. Graves ́ sygdom eller post partum thyreoiditis Proteinuri postpartum

• Der undersøges ikke rutinemæssigt for proteinuri efter forløsning, medmindre man mistænker nyrelidelse.

• Ved vedvarende proteinuri anbefales kontrol hos egen læge 6 - 8 uger post partum. Hvis der fortsat er proteinuri ved denne undersøgelse må henvisning til nefrolog overvejes.

 

Patientinformation

· Prognosen er god for mor og barn, afhængig af gestationsalder ved forløsning.

· Ved svær præeklampsi og eklampsi tilbydes opfølgende samtale 2 - 3 måneder post partum

· Gentagelsesrisiko ved næste graviditet 10 – 40 %. Risikoen er størst ved stigende

sværhedsgrad og faldende gestationsalder ved debut.

· Forløbet i efterfølgende graviditeter er næsten altid mildere.

· Ved HELLP og tidlig svær præeklampsi med IUGR henvises til trombofili udredning

· Man bør ved udskrivelsen informere kvinden om den øgede risiko for hypertension samt i epikrisen til egen læge nævne dette sammen med den umiddelbare plan for BT kontrol.

 

Kontrol i næste graviditet

Let til moderat præeklampsi

· Ingen ekstra kontrol, hvis kvinden er velinformeret om sygdomstegn/symptomer.

Svær præeklampsi/HELLP/eklampsi

· Kontrol med en tidlig undersøgelse omkring uge 20 og ca. hver 3-4 uge fra 24.uge (BT og

urinstix, Ul-scanning med vægt og flow i a.umbilicalis)

· Ved tidlig svær præeklampsi: tabl. magnyl 150 mg dagligt fra erkendt graviditet (senest fra 12. graviditetsuge)

· Ved trombofili: Stillingtagen til evt. profylaktisk LMWH

 

Patientinformation - Svangerskabsforgiftning

Hvad er svangerskabsforgiftning?

Svangerskabsforgiftning (præeklampsi) er en tilstand, hvor du som gravid har forhøjet blodtryk og æggehvidestoffer (proteiner) i urinen. Ofte udvikler svangerskabsforgiftning sig langsomt, og du kan følges ambulant. Når du har svær svangerskabsforgiftning, skal du indlægges til tæt observation, da flere af kroppens organer påvirkes. Svangerskabsforgiftning rammer ca. 2-5 % af alle graviditeter efter 20. graviditetsuge. Du har større risiko for at få svangerskabsforgiftning, hvis du er gravid første gang, venter tvillinger, er overvægtig, har forhøjet blodtryk, sukkersyge eller er nyresyg. Sygdommen er til dels arvelig. Det kan være meget overvældende at være gravid og så pludselig være syg. Men din partner eller en pårørende kan være hos dig, mens du er indlagt. Vi ønsker at lytte til dine ønsker, og hvad du tænker. Vi vil inddrage dig i, hvad vi – jordemødre, læger og sygeplejersker – beslutter. Med denne pjece vil vi gerne informere dig og din partner, så det bliver lettere for jer at spørge ind til netop din situation.

 

Hvad kommer svangerskabsforgiftning af?

Årsagen til svangerskabsforgiftning er ukendt, men man ved, at det ikke har noget med forgiftning af mor eller barn at gøre. Kroppen reagerer ved, at blodkarrene i moderkagen trækker sig sammen, så både moderkagen og fostret får mindre blodtilførsel. Moderkagen udskiller stoffer, som giver karsammentrækning og ”utæthed” af de små blodkar i hele moderens krop. Sammentrækning af de små kar kan betyde, at der mangler ilt til flere af kroppens organer. Flere af symptomerne opstår på grund af iltmangel og karrenes ”utæthed”.

 

Symptomer og behandling

Svangerskabsforgiftning kan ikke behandles. Det forsvinder først, når du har født. Tilstanden kan udvikle sig meget forskelligt, og der er næsten ikke to forløb, der er ens. Derfor vil du blive fulgt af jordemoder eller læge. Forskellige tiltag kan bedre symptomerne.

 

Symptomer på let svangerskabsforgiftning:

· Blodtryk over 140/90 mmHg

· Proteiner i urinen

· Væskeophobning i kroppen

Du får taget blodprøver, der viser, om svangerskabsforgiftningen påvirker din lever og nyrer. Dit blodtryk bliver målt, og du får evt. medicin, som nedsætter dit blodtryk. En jordemoder undersøger, om barnet har det godt ved at køre en CTG, der måler barnets hjertelyd. I nogle tilfælde får du lavet en ultralydsscanning for at vurdere barnets vægt og moderkagens funktion. Ofte vil du kunne følges ambulant 1 til 2 gange om ugen. Du vil blive indlagt til tættere observation, hvis du bliver mere syg.

 

Symptomer på svær svangerskabsforgiftning:

· Blodtryk over 160/110 mmHg

· Proteiner i urinen

· Hovedpine og synsforstyrrelser, f.eks. prikker eller små lysglimt for øjnene

· Smerter/ trykken i øverste del af maven

· Hurtig vægtøgning på grund af væskeophobning

· Nedsat urinproduktion

· Kvalme og opkast

· Ubehag og uro i kroppen

 

Svær svangerskabsforgiftning kan på grund af sammentrækninger af blodkarrene i hjernen i meget sjældne tilfælde føre til eklampsi, som er kramper før, under eller efter fødslen. En anden komplikation af svær svangerskabsforgiftning er HELLP-syndromet. Det er en tilstand, hvor de røde blodlegemer ødelægges (hæmolyse, H), mængden af leverenzymer i blodet stiger (elevated liver enzymes, EL) og antallet af blodplader falder (low platelets, LP). Der opstår således forstyrrelser i blodets evne til at størkne og påvirkning af leveren. Det er påvirkningen af leveren, der giver smerter i den øverste del af maven. Ved svær svangerskabsforgiftning bliver du indlagt til observation og behandling af dig og dit barn. Lægerne vil tage stilling til, hvornår fødslen skal sættes i gang, om du kan føde eller om dit barn skal fødes ved kejsersnit. Du vil blive observeret tæt efter fødslen, men indenfor de første 48 timer er din tilstand oftest blevet normal igen.

 

Hvordan kan vi behandle dig ved svær svangerskabsforgiftning?

o Du kan få medicin, der nedsætter blodtrykket.

o Du kan få magnesiumsulfat i drop, der udvider blodkarrene og forebygger kramper.

o Du får binyrebarkpræparat, der modner barnets lunger, hvis du er under 34. graviditetsuge

o Du kan få lagt et kateter i en blodåre, så vi konstant kan observere dit blodtryk

o Du må kun drikke lidt, da væsken har en tendens til at ophobe sig i kroppen.

o Du får et kateter i blæren, så vi kan følge nyrernes evne til at producere urin

o Du får ofte taget blodprøver, der kan sige noget om påvirkningen af især din lever- og

nyrefunktion.

 

Hvad med barnet?

Efter fødsel eller kejsersnit kan barnet være hos dig, hvis det er stort nok til at kunne klare sig, ellers bliver barnet indlagt på børneafdeling. Din nærmeste pårørende kan følge barnet på børneafdelingen. Vi ved, det er svært, at være adskilt fra sit nyfødte barn, og så snart du er klar, bliver du kørt over til dit barn. Ønsker du at amme, kan du gøre det, så snart du og barnet er klar til det. Er barnet indlagt på børneafdeling, vil vi hjælpe dig med at malke ud, så barnet kan få råmælken.

 

Hvordan er efterforløbet?

I de fleste tilfælde forløber svangerskabsforgiftning ukompliceret. Vi ved dog, at forløbet kan opleves meget voldsomt, og du kan have svært ved at huske detaljer. Du er altid velkommen til at spørge og fortælle om dine tvivl og tanker, da vi så bedre kan støtte dig gennem forløbet. Du og din partner eller pårørende kommer til at tale med en fødselslæge, inden du bliver udskrevet. Her aftaler I eventuel kontrol af dit blodtryk. Derudover har du mulighed for at blive indkaldt til en samtale 6-8 uger efter udskrivelsen. Lav en aftale om behovet for en samtale inden udskrivelsen. Det er en god idé at skrive eventuelle spørgsmål og tvivl ned inden samtalen. Ved næste graviditet har du 15-40 % risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning, men forløbet vil næsten altid være mildere. Hvis du har haft svær svangerskabsforgiftning får du tilbudt kontrol i svangreambulatoriet med en tidlig undersøgelse omkring uge 12.uge. Ved denne kontrol planlægges resten af kontrolforløbet i graviditeten. Hvis du har haft svær svangerskabsforgiftning, vil du blive anbefalet opstart med børnemagnyl efter konstateret graviditet.

 

Kilder:

o Guidelines fra Dansk selskab for obstetrik og gynækologi

http://www.dsog.dk/sandbjerg/Hypertension-Preeklampsi.pdf

o Sundhed.dk

http://patienthaandbogen.dk/graviditet/sygdomme/svangerskabsforgiftning-preeklampsi-

2651.html

http://patienthaandbogen.dk/graviditet/sygdomme/hellp-syndrom-19437.html

32

http://laegehaandbogen.dk/obstetrik/tilstande-og-sygdomme/preeklampsi-og-eklampsi-

2691.html