At personalet i familieafsnittet opnår viden til at behandler udmalket modermælk bedst muligt for at sikre mælkens gode egenskaber, til at skabe trivsel hos barnet og samtidig overholde hygiejniske forholdsregler i et fælles mælkekøkken.
Kold optøning: Optøning af frossen modermælk i køleskab, hvor modermælkens temperatur ikke overstiger 5 ºC.
Opbevaring
Modermælken skal opbevares adskilt fra andre mad- og mælkeprodukter.
På stuen
Så længe moderen har råmælk (den første uge efter fødslen) og udmalker mængder svarende til barnets enkelte måltid eller mindre, kan mælken opbevares i lukket beholder på stuen til næste måltid, dog max. 4 timer.
I køleskab
Udmalket modermælk opbevares i separat køleskab, hvor den enkelte moders mælk opbevares i en individuelt mærket mælkebakke. Mælkenbeholderen mærkes med printet "Label til modermælk" fra SP, hvorpå moderen skriver dato og klokkeslæt for udmalkningen.
Mælkebakken er individuel og forsynes også med ”label til modermælk”.
I fryser
Overskydende modermælk kan opbevares i separat fryser. (Den samme hvor sukkervandet er opbevaret).
Skal mælken fryses, skal den på frost inden 24 timer efter udmalkning.
Personalet har ansvaret for nedfrysning og optøning af modermælk.
Ved kold optøning mærkes beholderen med modermælk med dato og klokkeslæt for optøning.
Holdbarhed
3 døgn (72 timer) i køleskab ved max 5 °C
6 måneder i fryser ved minimum minus 18 °C
Mælk, optøet i køleskab: 24 timer i køleskab
Mælk, der er optøet, så temperaturen er kommet over 5 °C, skal bruges med det samme.
Optøet mælk må ikke fryses igen
Håndtering af udmalket mælk
Modermælk må kun gives til den enkelte kvindes barn/ børn, da det er en ubehandlet kropsvæske og derfor kan indeholde smitte.
Derfor er håndtering af modermælk at sammenligne med håndtering af blod, urin og andre sekreter.
Ved personalets udlevering af modermælk fra køleskab, skal overensstemmelse mellem barn og mælk identificeres ved scanning med Rover (se nedenfor).
Procedure for opbevaring
Udføres ofte af forældre, hvorfor forældrene skal informeres om nedenstående:
På stuen
Udfyld label til modermælk med dato og klokkeslæt
Udfør håndhygiejne (håndvask + afspritning - eller anden mulighed for personale: afspritning + handsker)
Hæld mælken fra udmalkningssættet over på mælkebeholderen og sæt låg på
Sæt label til modermælk på mælkebeholderen
Personalet henter mælken og udfør håndhygiejne (håndvask + afspritning eller afspritning) inden stuen forlades.
Ved mælkekøleskab
Åbn køleskabet og placer mælkebeholderen i den individuelt mærkede mælkebakke
Tjek i forbindelse med placeringen, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem label på mælkebeholder og mælkebakke
Luk køleskabet og udfør håndhygiejne (afspritning).
Procedure for afhentning af modermælk
Personale
Udfør håndhygiejne (håndvask + afspritning ELLER afspritning + handsker)
Åbn køleskabet og tag mælkebakken ud på bordet på den rene side i mælkekøkkenet.
Tjek at det er den rigtige mælk til det rigtige barn – at der er overensstemmelse mellem navn på mælkebeholder og mælkebakke
Tjek om mælken er holdbar og om eventuelt ordineret proteintilskud er tilsat
Hvis hele mængden i den udtagne beholder ikke skal bruges:
Ny beholder (flaske eller medicinbæger) forsynes med label til modermælk fra mælkebakken (Udprintet label fra SP som anvendes til både forældre, mælkebakke og mælkebeholder) hvis mælken ikke garanteres at komme direkte ind til familien på stuen.
Omhæld den relevante mængde mælk fra mælkeflaske til den anden beholder (flaske eller medicinbæger)
Sæt låget på mælkeflasken, tjek navn og sæt den tilbage i mælkebakken (tjek overensstemmelse mellem navn på mælkeflaske og mælkebakke)
Køleskabet åbnes og mælkebakken sættes tilbage i køleskabet ved korrekt stuemarkering
Køleskabet lukkes/låses
Udfør håndhygiejne (afspritning)
Procedure for opvarmning af modermælk, hvis der ikke er mulighed for mælkeopvarmning på stuen.
Der hældes fingervarmt vand op i opvarmningsbeholderen fra vandhane. Der må IKKE anvendes kogende vand til opvarmning uden at det blandes med koldt vand - vandet må ikke overstige 60 °C.
Mælkebeholderen placeres i vandbadet i opvarmningsbeholderen (obs! det bliver hurtigt varmt – derfor brug ikke mikrobølgeovn).
Hældes der mælk i et medicinbæger til opvarmning anvendes låg, så der ikke kommer vand ned i mælken.
Når mælken føles lunken kan det anvendes. Mælken skal ikke være over 37 °C, når barnet får det. Opvarmet mælk må ikke gemmes eller varmes op igen. (Se bilag)
Sikring af overensstemmelse mellem barn og medbragt modermælk
I forbindelse med personalets udlevering af mælk hentet i køleskabet SKAL overensstemmelse mellem barn og medbragt (moder)mælk sikres. Dette gøres vha. forældrene eller vha. Rover på følgende måde:
Log på Rover
I mælkekøkkenet scannes QR-koden for barnets navn (den øverste QR-kode) på de(n) mælkelabel der er på mælkebeholderen/mælkebeholderne (Tryk eventuelt "Luk" efter 1. scanning, hvis der er dispenseret medicin der endnu ikke er administreret) og overensstemmelse tilkendegives ved et "OK" i pop-up-vinduet (Hvis der ikke er overensstemmelse, fremkommer en rød advarsels-pop-up)
På stuen scannes barnets armbånd (QR-koden markeret med SP)
Tryk "OK" (Pop-up som tilkendegiver at der er overensstemmelse - hvis der IKKE er fremkommer en rød advarsels-pop-up)
Administration modermælk
Inden mælken gives til barnet, kontrolleres det at der er overensstemmelse mellem barn og medbragt mælk (se ovenfor)
Mælken gives i et tempo tilpasset barnets signaler og behov og på den måde der er mest hensigtsmæssig for barnet.
Administrationen dokumenteres i SP enten på Rover, WOW eller PC
Samlet arbejdsgang, hvis man på forhånd ved at man også vil administrere mælken på Rover:
Log på Rover
Hvis du skal dispensere mælk i en ny beholder tages en mælkeetiket med barnets navn
Scan barnets QR-kode på mælkeetiketten der er på mælkeflasken (Den øverste QR-kode = QR-kode for barnets navn)
Tryk eventuelt på "Luk" (optræder KUN hvis der er dispenseret medicin, der endnu ikke er administreret)
Scan barnets QR-kode på den mælkeetiket der skal sættes/er sat på den omhældte mælk i en ny beholder og tryk "OK" hvis der er match (Pop-up som tilkendegiver at der er overensstemmelse - hvis der IKKE er fremkommer en rød advarsels-pop-up)
Tag mælken med ind på stuen
Scan barnets armbånd (QR-koden markeret med SP) og tryk "OK" hvis der er match.
Gå i ”Ernæring” (tryk på stegerne i øverste højre hjørne)
Scan mælkens QR-kode (nederste QR-kode på den mælkelabel der er på mælkebeholderen)
I rækken ”adm.detaljer” udfyldes antal ml der er dispenseret
I rækken ”Vurderingsskema 2-rækker” udfyldes metode og antal ml administreret
Tryk acceptér
Indtil det bliver rettet i SP skal man herefter også:
Gå i ”Vurderingsskemaer” – ”Ernæringsmåde” og udfylde:
Ernæringsmåde og Måltid givet af.
Anvendelse af modermælk
Råmælken anvendes kronologisk og har høj prioritet.
Meget små mængder, fx dråber eller mindre antal ml (1-2 ml), kan evt. gives med det samme oralt eller i sonden.
Fra barnet er 7 dage gammel skal evt. frossen mælk fra 1. leveuge bruges først. Der skal tages stilling til, om der skal gives hele eller halve måltider med optøet råmælk, eller hvorledes det skal fordeles ved måltiderne.
Hvis barnet kommer på fuld amning inden 7 dage, skal det naturligvis kun ammes.
Nedfrosset modermælk
Lager
Moderen informeres om, at personalet sætter mælk i afdelingens fryser.
OBS! Når moderen har et mindre lager i fryseren, og/eller der er problemer med plads i fryseren, bedes mødre om at tage nedfrosset modermælk med hjem.
Ved udskrivelsen
Ved udskrivelse skal det, i samarbejde med familien, huskes at udlevere den nedfrosne mælk.
Forældrene informeres om holdbarheden og gøres opmærksom på datoen for udmalkning.
Ansvar og organisering
Plejepersonale
Det er plejepersonalets ansvar at forældrene er informeret om og har forstået ovenstående procedurer i forhold til identifikation, sikkerhedsregler og hygiejne ved håndtering af modermælk.
Plejepersonalet har delegeret ansvar for at best/ord på ernæring er opdaterede og korrekte i forhold til gældende vejledninger.
Læger
Har ansvar for opfølgning på barnets ernæring og vækst samt eventuel ordination af modermælksforstærker (Fortifier).
Tilsætning af modermælksforstærker (fortifier/proteintilskud)
Til børn, som er født præmature/svær IUGR/SGA, kan der være behov for Fortifier/ proteintilskud som tilsættes for at berige kvindemælk i sikring af børns vækst. Tilsætningen foretages af plejepersonalet. Ved tilsætning af ekstra protein til modermælken anvendes handsker, så forurening af modermælken undgås.
Det er lægen der ordinerer proteintilskudet. Lægen vurderer ud fra barnets vækst hvilken %-del, der skal gives, og hvor hurtigt en eventuel øgning finder sted.
1 % svarer til 1 special-skefuld tilsat 100 ml modermælk
2 % svarer til 2 special-skefuld tilsat 100 ml modermælk
3 % svarer til 3 special-skefuld tilsat 100 ml modermælk
4 % svarer til 4 special-skefuld tilsat 100 ml modermælk
”Label til modermælk” beskriftes med mængden af tilsat (%-del) Fortifier, tidspunkt og dato. Dette sættes på mælkebeholderen.
Pulveret opløses bedst i lunkent (frisk udmalket modermælk). Beholderen må gerne rystes for at opløse proteinpulveret i køleskabskoldt mælk.
Forveksling af modermælk:
Sker der forveksling af modermælk, følges Dansk Pædiatrisk Selskabs (DPS) retningslinje: "Modermælk - forbytning". For at undgå utilsigtede hændelser/ forbytning skal nedenstående procedure følges eller uddelegeres til forældrene, hvis dette er muligt.
Patientpjecer links:
Oversygeplejerske er ansvarlig for implementering.
Det enkelte personale er ansvarlig for at kende til og overholde vejledningen.
Specialeansvarlig sygeplejerske er ansvarlig for revidering.