Læger, jordemødre og plejepersonale på SA1
Intrauterin fosterdød efter uge 22+0 forekommer i 0,7-0,8% af alle graviditeter.
Håndtering af intrauterin fosterdød efter uge 22+0 (kan også anvendes til sene aborter ex 2. trimester) vha undersøgelser af mor og barn/foster har til formål at:
Ved foetus mortuus efter 22. graviditetsuge, skal følgende undersøgelser af barnet foretages:
Klinisk beskrivelse (vægt, længde, tydelige misdannelser), noteres i journalen.
Klinisk foto (billeder udleveres og lægges i journal). Hånd og fodaftryk.
Kromosomanalyse. Der tages efter informeret samtykke fra forældrene achillesbiopsi og evt. placenta biopsi. For at øge sandsynligheden for at få svar på kromosomanalysen foretages desuden AC i svangreambulatoriet, hvis dette er muligt og accepteres af kvinde. Biopsier opbevares i specielmedie, som optøes - og prøven opbevares på alm. køl indtil forsendelse. Evt fostervandsprøve opbevares i stuetemperatur indtil forsendelse.
Obduktion, hvis dette tillades.- Skal anføres i journalen, hvori der også skal ligge kopi af obduktionsbegæringen, der skal spørges specifikt til hjerneobduktion, hvor der kan være lange svartider (over 1/2 år).
Der skal sendes fotokopi af relevant journalmateriale med til obduktionen (f.eks. ultralydsvar hvis misdannelse er påvist). Rekvisition til obduktion sendes til patologiafdelingen RH
Det døde barn skal normalt ikke fikseres i formalin. Eneste undtagelse er macereret barn, som ikke kan undersøges på patologisk afd. indenfor de næste 24 timer (Dette gælder dog kun, hvis der ikke er planlagt begravelse). Det er vigtigt at de døde børn opbevares tørt og koldt
Placenta skal sendes formalin-fikseret til RH patologisk afdeling, efter der er taget prøver fra til mikrobiologiske undersøgelser og evt. kromosomanalyse.
Relevante papirer skal straks sendes
Ved abort udfærdiges nedgravningsattest, som sendes til kapellet i alle tilfælde, hvor der ikke skrives dødsattest.
Ved foetus mortuus efter 22. graviditetsuge, skal følgende undersøgelser af mor foretages:
Eventuel fostervandsprøve (2 x 20 ml sprøjter, én til kromosomanalyse; én til mikrobiologiske undersøgelser)
Blodprøver på mor:
Screentest for antistoffer og undersøgelse for foeto-maternel blødning (aftales telefonisk med RH) - specielt vigtigt ved risiko rhesusimmunisering
Fastende galdesalte (hvis det ikke er gjort i graviditeten)
Thyroideatal
BS og Hgb A1C
Hgb, Leukocytter, trombocytter og CRP
INR, Urat og Haptoglobin
ALAT, LDH, Kreatinin
Ved mistanke om blødning i fosteret skal trombocytantistoffer overvejes.
Eventuelt efterfølgende trombofiliudredning afhængig af placentaundersøgelse.
Mikrobiologiske undersøgelser:
Amniocentese: 20 ml (2 sterile spidsglas sendes til PCR undersøgelse for Parvovirus, Toxoplasmose og CMV) ca 5 ml til D+R. Alternativt kan sendes placentavæv i sterilt spidsglas tilsat få ml sterilt NaCl)
Maternel urinprøve til D+R
Øvrige undersøgelser for infektioner - på indikation ud fra symptomer og ekspositioner - både virus, bakterier og parasitter.
Behandlingsforløb:
Igangsættelse af fødsel eller abort ud fra vanlige retningslinier afhængig af anamnese (ex. sectio antea). Indlæggelse på SA1 indtil fødslen er igang, da overflyttelse til fødegangen. Partner medindlægges.
Der udleveres materialer fra landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød, og der anvendes tjekliste fra fødegangen mhp at sikre at relevante oplysninger er givet og undersøgelser er foretaget. Tilbud om samtale med præst også til ikke-kristne.
Der tilstræbes kontinuitet hos personalet.
Stop af mælkeproduktion:
For at hindre brystspænding anvendes sammebehandling, som ved ophør med amningen. Der anvendes Cabergolin.
Doseres som Dostinex 1 mg, hvis <24 timer efter partus eller 0,25 mg x 2 i 2 dage, hvis behandling først påbegyndes senere. Hvis patienten får brystspænding efter 1-2 uger, kan evt.via egen læge igen behandles med cabergolin 0,25 mg x 2 i 2 dage.
Opfølgning:
Ved udskrivelsen gives tid til ambulant samtale (60 min) med den obstetriske læge som har haft kontakt med patienten, og enten fødejordemoder eller konsultationsjordemoder.
Det er afdelingsledelsens ansvar at relevant personale har kendskab til isntruks.