Akillesseneruptur

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Klinisk personale, der varetager behandling, pleje og genoptræning for patienter med akillesseneruptur.

Tilbage til top

Definitioner

Tilbage til top

Fremgangsmåde

1. Diagnose

Diagnosen stilles ud fra følgende kriterier:

  1. Anamnese med tydelig fornemmelse af smæld over akillessenen..
  2. Palpabel øm defekt sædvanligvis lokaliseret 3-6 cm over tuber calcanei.
  3. Positiv Thompsons test.
  4. Positiv Matles test.
  5. Eventuelt manglende evne til at stå på tæer.

Ofte anamnese med et smæld i læggen eller akillessenen, kan føles som et spark bagfra. Hyppigt opstået ved sport eller hårdt fysisk arbejde. Palpapel defekt i senen, der evt. kan kamufleres af en intakt plantarissene (palperes som en tynd streng). Der er altid bevaret en grad af aktiv plantarflektion betinget af de resterende posteriore muskler.

Den vigtigste kliniske test er Thompsons test: manglende plantarfleksion af foden ved kompression af lægmuskulaturen. 

 

Billedresultat for thompsons test achilles

Matles test: Pt ligger i bugleje med begge knæ flekterede 90 gr. Reduceret plantar fleksion over ankelledet sammenlignet med den ikke skadede side indikerer ruptur af akillessenen, på grund af tab af tension (”angle of dangle”).

Billedresultat for matles test akilles

Differentialdiagnoser:

 

2. Behandling

2.1 Behandlingsvalg

Der anbefales en ikke-operativ behandling, da en række videnskabelige undersøgelser ikke har kunnet vise overbevisende fordele ved operativ behandling.

Følgende er mulig indikation for operation

Følgende medfører relativ kontraindikation imod kirurgi

 

2.2 Akutmodtagelsen

 

2.3 Behandlingsplan

Kirurgen er ansvarlig for at drøfte fordele og ulemper ved operation. Ved beslutning om operation booker lægen patienten til denne.

Behandlingen efter operation er den samme som for de patienter, der behandles konservativt:

###TABEL_1###

 

 

2.4 Ambulante tider

###TABEL_2###

 

2.5 Kontrolleret belastning

2.6 Tidlig kontrolleret bevægelse over ankelleddet

 

2.7 Smertebehandling

Både konservativt og opererede patienter kan have ondt. Husk derfor analgetika: Pamol 1 gr x 4 i 7 dage. Ved behov kan Morfin 5 mg pn ordineres.

 

2.8 Trombolyseprofylakse

Patienter med akut akillesseneruptur har forhøjet risiko for udvikling af DVT og lungeemboli pga., at venepumpen er sat ud af funktion, da benet er immobiliseret i spidsfod. Vi anbefaler, at tromboseprofylakse startes i skadestuen, hvis en eller flere af følgende risikofaktorer er tilstede:

Vi anbefaler behandling med tabl. Xarelto 10 mg x 1 aften. Behandlingen varer så længe foden er immobiliseret i Walkerstøtte med kiler (3 uger). Behandlingen medgives patienten fra Akutmodtagelsen.

Yderligere information om Tromboserisiko og tromboseprofylakse kan findes via Institut for Rationel Farmakoterapi (www.irf.dk) og Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase (www.dsth.dk).  

 

3. Kirurgi

Ved kirurgi foretages operationen i lokal anæstesi (alternativt spinal anæstesi eller UA). Ved alle akillesseneoperationer gives antibiotikaprofylakse Diclocil 2g eller Zinacef 1,5 g i.v. præoperativt.

Operationsteknik: Standard åben teknik med beskyttelse af n. suralis. Bevarelse af paratenon hvis muligt. Sutur med modificeret Kessler teknik med 2 stk dobbelt armeret fiberwire str. 2 eller PDS, således at rupturstedet krydses 4 gange. Knuderne placeres uden for senesubstansen. Der laves maksimal stramning af senen således at foden placeres i maksimal spidsfod under og efter suturering. Peritendium sutureres med vicryl 3-0, hvis det har været åbnet. Hud lukkes med enkelt suturer (nylon/ prolene 3-0 med tilbagesting (vertikal madras)). Der anlægges Walkerstøtte med 3 kiler.

Kessler teknik:

Billedresultat for kessler sutur


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Tilbage til top


Bilag

Anvendelse af akilleskiler.docx

Tilbage til top