Målgrupper:
Al sundhedspersonale på BOH, der udfører injektion af insulin til voksne.
At sundhedspersonale udfører korrekt injektion af insulin til voksne.
Formål:
Sundhedspersonale: Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistent elever efter oplæring.
Patienter i insulinbehandling anvender ofte et (for) lille område til injektioner, hvilket øger deres risiko for at udvikle lipohypertrofi (injektionsinfiltrater) med risiko for udsving i blodglukoseværdier og indvirkning på patientens livskvalitet.
Ved at være opmærksom på korrekt injektionsteknik, herunder rotation mellem injektionsområder indenfor det samme anatomiske område, anvende ny penkanyle ved hver insulininjektion, og korrekt nålelængde kan man minimere risikoen for lipohypertrofi, og intramuskulære injektioner.
En hyppig årsag til svingende blodglukoseværdier er lipohypertrofi, som der altid skal tjekkes for og dokumenteres i patientens journal. Hvis der er lipohypertrofi, skal der injiceres udenom disse områder. Skal i denne forbindelse være opmærksom på om der skal reduceres i insulindosis.
Korrekt nålelængde og injektionsvinkel
Anbefalinger
1. Insulin til voksne med diabetes kan injiceres subcutant med 4, 5 og 6 mm kanyler og med følgende injektionsteknik:
4 mm, lodret, uden løftet hudfold
5 mm, lodret, uden løftet hudfold
Er BMI under 18,5 kg/m2, eller vurderes det, at den voksne med diabetes har meget begrænset subcutis på injektionsstedet, anbefales det, at injektion med 4 eller 5 mm kanyle foretages med løftet hudfold og/eller i 45° injektionsvinkel.
6 mm, 45° Studier forholder sig ikke til hudfold i forhold til 6 mm kanyle. Det kliniske skøn er afgørende for, om den voksne med diabetes skal injicere med løftet hudfold, når en 6 mm kanyle anvendes. Det er sandsynligt, at samme vurdering som ved 4 og 5 mm kanyle bør ligge til grund for at vælge løftet hudfold.
Der synes samlet set ikke at være belæg for at bruge en 8 mm kanyle.
Såfremt en 8 mm kanyle alligevel anvendes, bør den sundhedsprofessionelle vejlede den voksne med diabetes om hensigtsmæssig injektionsteknik ud fra en vurdering af personens subcutis tykkelse. Injektionen skal sandsynligvis foretages i løftet hudfold med 45 eller 90° injektionsvinkel for at undgå intramuskulær injektion.
Injektionsområder
Gældende for alle insulintyper er:
Angående injektionsområder skelner man mellem human insulin og analog insulin.
Human Insulin:
Insulatard (NPH), langsomtvirkende insulin injiceres altid i subcutis på femora. Hvis der er lipohypertrofi eller hos personer med BMI under 18 kg/m2, kan man injicere subcutant i glutealregionen, hvis muligt. Risikoen for intramuskulær injektion i hoften er mindre end ved injektion i femora
Actrapid og Insuman Rapid, hurtigtvirkende insulin injiceres i subcutis på abdomen indenfor områderne 4 cm under umbilicus, 12 cm til siderne eller 12 cm over umbilicus. Hvis insulin injiceres 12 cm over umbilicus optages det significant hurtigere.
Analog insulin:
Hurtigtvirkende, f.eks. Novorapid, Insulin Aspart, Humalog, Fiasp og Apidra
Langsomtvirkende, f.eks. Levemir, Lantus, Tresiba, Toujeo, Abasaglar og Semglee
Såvel hurtigt, som langsomtvirkende analoge insuliner kan gives i alle gængse injektionsområder.
Blandingsinsuliner f.eks. NovoMix 30 eller Mixtard30, tages som hovedregel i subcutis på abdomen mane, hvis der ønskes en hurtigere effekt. Ønskes langsommere effekt injiceres femora eller balde.
Om aftenen skal blandingsinsulin altid injiceres i subcutis på femora eller balde, fordi den langsomtvirkende insulin har den største betydning for at sikre en stabil insulintilførsel gennem natten.
Blandingsinsulin og hurtigvirkende insulin analoger skal altid tages umiddelbart før et måltid.
Blandingsinsulin og insulin Insulatard skal altid vendes 20 gange inden anvendelse. De nye analoger af blandingsinsulin f.eks. NovoMix 30, skal rulles udover at vendes, første gang den bliver taget i brug. Hvis der gives insulin og pennen ikke er vendt, observeres patientens blodsukker de næste timer og pennen kasseres.
Injektionsteknik
Én insulinpen anvendes kun til én og samme person.
På hospitalet afsprittes membranen inden nålen påsættes. Tjek at pennen fungerer ved at dreje op på 2-4 IE og tryk disse IU ud. Der laves et ”luftskud” (stemplet trykkes i bund, mens pennen holdes lodret med nålen op ad). Proceduren gentages til der kommer en dråbe insulin på nålespidsen. (vejledningen for de enkelte pensystemer følges). Pennen indstilles til korrekt insulindosis.
På hospitalet afsprittes huden inden injektionen. Hvis der ifølge instruks skal løftes en hudfold, (hudfold løftes med tommel og pegefinger) forbliver denne løftet under hele injektionen. Efter endt injektion slippes hudfolden, og tælles til 10 inden nålen trækkes helt ud. Dette for at undgå lækage.
Håndtering af insulin
Der foreligger kun sparsom evidens på området mht. om insulindosis skal deles i 2 subcutane injektioner lige efter hinanden, hvis der er ordineret 40 - 50 IE insulin eller derover. Argumentationen for at dele dosis er muligheden for, at insulinen optages bedre, og ubehag og smerte mindskes for personen med diabetes.
Generelt må producenternes vejledning for håndtering af den enkelte insulinpen følges.
De kliniske retningslinjer er udarbejdet til brug i daglig praksis, men de fritager ikke plejepersonalet for at bruge det kliniske skøn i specifikke situationer, f.eks. I forbindelse med store insulindoser, transplantater, ødemer osv.
Sundhedspersonalets ansvar:
At overholde denne VIP.
Oversygeplejerskens ansvar:
At sikre at sundhedspersonalet får uddelegeret opgaver her, så denne VIP er handlingsorienteret og brugbart i hverdagen.
At chefsygeplejersker informeres.
Dispensering og administration af lægemidler samt udlevering af vederlagsfri lægemidler
Hilsted Jannik, Borch-Johnsen Knut, Sandahl Christensen Jens: "Diabetes sygdom, behandling og organisation", kapitel 12. Munksgaard Danmark 2011, 2. udgave
"Injektion af insulin til voksne med diabetes mellitus" Center for kliniske retningslinjer - Clearinghouse. Godkendt 14. april 2015. Revisionsdato: 14 oktober 2017. Udløbsdato 13. april 2018. Tryk her for direkte link til artikel