Infektionskontrolprogrammet er supplement til Program for infektionsforebyggelse og infektionshygiejne i Region Hovedstaden; november 2017. Formålet med programmet er at forebygge infektioner på Hospitalerne.
Programmet beskriver lokale aktiviteter på Bornholms Hospital, herunder hvordan området er organiseret, kommissorium og forretningsorden for hygiejneudvalget, overvågningsområder via data, samt de forbedringsaktiviteter og forebyggelsestiltag, der med udgangspunkt i data er valgt at fokusere på.
Det er Region Hovedstaden og Bornholms Hospitals infektionshygiejnepolitik, at der afsættes de ressourcer, træffes de beslutninger, etableres de faciliteter og gennemføres de handlinger, som er nødvendige for at sikre:
Programmet er godkendt af vicedirektør ###NAVN### og ###NAVN### formand for Hygiejnekomiteen.
Programmet er udarbejdet på baggrund af resultater fra kvalitetsovervågning, data for patientsikkerhed og data fra udvalg for forebyggelse af infektioner og den nationale infektionshygiejniske overvågningsdatabase HAIBA. Region Hovedstaden ønsker, at kvaliteten af infektionsforebyggelse og hygiejne er på et internationalt højt niveau på alle Regions Hovedstadens hospitaler og virksomheder.
Programmet er udarbejdet og godkendt af Region Hovedstadens Komite for Infektionshygiejne og godkendt i Region Hovedstadens Forum for Kvalitet.
Alle ansatte på Bornholms Hospital, uanset arbejdsområde.
Direktionen har det overordnede ansvar for infektionshygiejne på Bornholms Hospital. Direktionen har ansvar for at videreformidle informationer og dokumenter af infektionshygiejnisk relevans, der tilgår hospitalet fra myndigheder og organisationer.
Direktionen kommunikerer løbende med øvrige ledelse og med medarbejdere om vigtigheden af at opfylde politik, mål og handleplaner for infektionshygiejniske arbejde.
Den praktiske udførelse af opgaverne, der er beskrevet, er der etableret en Hygiejneorganisation, en Hygiejnekomite og hygiejnekoordinatorer.
Afdelingsledelserne har ansvar for infektionshygiejne i egen afdeling. Hermed ansvar for gældende retningslinjer er implementeret og hermed efterleves af medarbejdere og i nødvendigt omfang af patienter og pårørende, og andre som færdes i afdelingen. Afdelingsledelserne har ansvar for at de nødvendige ressourcer er til rådighed, så programmet kan realiseres.
Afdelingsledelserne har ansvar for at Hygiejneorganisationen inddrages løbende i opgaver af infektionshygiejnisk relevans herunder:
Afdelingsledelserne kontakter hygiejneorganisationen ved mistanke om ophobning af tilfælde og udbrud.
Der er etableret en ledelsesforankret Hygiejnekomite – se link herunder til kommissorium.
https://Kommissorie for Indsatsgruppen for Hygiejne BoH
Det sikres, at komiteen har en bred faglig sammensætning og udvalget refererer til og rådgiver Hygiejneorganisationen. Hygiejnekomiteen kan ved behov, indkalde deltagere ad hoc.
Hygiejnekomiteen konkretiserer og tilrettelægger systemer og arbejdsgange, der sikrer opdatering, koordinering, implementering og evaluering af programmet for infektionsforebyggelse.
Der afholdes møder en gang i kvartalet. Dagsorden indeholder som minimum følgende punkter:
1. Godkendelse af dagsorden
3. Data fra infektionshygiejnisk overvågning
4. Oplæg fra hygiejneorganisationen om igangværende og kommende initiativer
5. Arbejdsplan
6. Nyt fra medlemmer
7. Eventuelt
8. Næste møde
Det tilstræbes, at der arbejdes efter følgende årshjul:
1. kvartal:
Sidste års infektionshygiejniske overvågningsresultater
Evaluering af arbejdet med IKP
2.kvartal
Orientering fra råd, udvalg og arbejdsgrupper
Bygge og renoveringsplaner på hospitalet
Rengøring
3.kvartal
Patientsikkerhed og Utilsigtede hændelser inden for infektionshygiejne
4.kvartal
Aktiviteter og indsatsområder for næste år
Referater
Der udarbejdes referat fra møderne. Referatet sendes til godkendelse hos udvalgets faste medlemmer, og godkendes elektronisk. Godkendte referater er efterfølgende tilgængelige på Intra - https://Godkendte referater
Hygiejnekoordinatorer udpeges blandt sundhedsfagligt personale. Der er udarbejdet et kommissorium for gruppen, og der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse som præciserer deres ansvarsområde og opgaver.
Link til funktionsbeskrivelse og kommissorium:
https://Funktionsbeskrivelse for hygiejnekoordinator på BoH
https://Kommissorium for forum for hygiejnekoordinatorer på BoH
Hygiejnekoordinatorerne mødes 1 gang i kvartalet. Der udarbejdes referat fra møderne. Referatet sendes til godkendelse i gruppen af hygiejnekoordinatorer. Godkendte referater er efterfølgende tilgængelige på Intra - https://Forum for hygiejnekoordinatorer