C-PAP behandling til voksne

Formålet med CPAP er, at bedre respirationen, bedre iltningsevnen, åbne lukkede luftveje og lette opbringning af sekret ved at øge den funktionelle residualkapacitet (FRC), samt skabe et øget alveolært tryk.

Tilbage til top

Læger, plejepersonale og fysioterapeuter som beskæftiger sig med patienter med behov for intermitterende CPAP på Bornholms Hospital

Tilbage til top

CPAP: Continuous Positive Airway Pressure er en behandlingsmetode, som sikrer et vedvarende og ensartet positivt tryk i hele respirationscyklus. CPAP kan gives kontinuerligt eller intermitterende.

• Intermitterende CPAP gives fra 5 til 30 minutter.
• Kontinuerlig CPAP gives i over 30 minutter og bruges bl.a. til at behandle lungeødem. Kontinuerlig CPAP gives kun på Intensiv afsnittet, da det kræver kontinuerlig overvågning af patienten. Denne vejledning omhandler ikke kontinuerlig CPAP
• Natlig CPAP bruges til at behandle obstruktiv søvnapnø og kan også anvendes til obesity hypoventilation syndrome (Mb. Pickwick). Behandlingen udføres vha. et CPAP- apparat, som patienten har med hjemmefra. Denne vejledning omhandler ikke natlig CPAP.

FRC: Funktionel Residualkapacitet er den mængde luft, der er i lungerne efter en normal udånding

PEP: Positive Expiratory Pressure kan gives enten ved et mundstykke eller en maske, hvorpå der sættes en modstand på eksspirationen. Formålet er at sekretmobilisere eller at forbedre FRC.

Trakeostomi: Kirurgisk åbning i den foranliggende væg af luftrøret. Heri lægges en trakealtube som er et kort blødt plastikrør. Under respiratorbehandling er trakea lukket med en ballon (cuffet trachealtube). Denne vejledning omhandler kun afcuffede trakeostomier. Afcuffede trakeostomier giver mulighed for luften at passere den normale vej fra lunger og op igennem op igennem øvre luftveje, mund og næse. Tuben kan, for at skabe den mest normale respiration, lukkes med en prop, som sættes på tuben.

Dreamstation -Philips – Respironics - CPAP apparat: Transportabelt apparat, som sættes i stikkontakten og som genererer et højt flow, så det er muligt at give CPAP med en ønsket modstand som påmonteres masken. Bornholms Hospital tilbyder CPAP via Dreamstation på SA1, SA2 og ASA.

 

SA1: Senge afsnit 1

SA2: Senge afsnit 2

ASA: Akut senge afsnit

Tilbage til top

Det overordnede behandlingsansvar ligger hos lægen, som ordinerer og seponerer CPAP i journalen med en klar indikation. Personen som opstarter behandlingen, laver samtidig best./ord. på CPAP.

Ved indikation for intermitterende CPAP i dagvagt sendes best/ord på Lungefysioterapi til Fysio- og Ergoterapien. Fysioterapeuten opsætter udstyret og starter behandlingen. Dreamstation apparaterne kan findes på SA2 og ASA. På SA2 findes apparatet i CPAP skabet overfor stue 324-325. I ASA findes apparatet i ”Depot 1” (rum nr. 23-01-079). Skab 3 overfor intensiv lokalerne og i skab 3 + 4 i ”Depot 2 intensiv”.

Hverdage mellem 8:00-15.30 opstartes CPAP behandlingen af den tilknyttede Fysioterapeut.

Ved opstart af CPAP i aften/natte-vagt opstartes behandlingen af plejen.

Ved behov for opstart i weekenden eller helligdage sendes best/ord på Lungefysioterapi til Fysio- og Ergoterapien. Derefter kontaktes vagthavende terapeut på 71808 i tidsrummet 8:00-12:00.

4.1 Indikation

CPAP startes af fysioterapien eller i aftentimerne af plejepersonalet, hvis en af følgende indikationer er tilstede:

• Atelektase (røntgen verificeret)
• Hypoksisk respirationsinsufficiens som ikke responderer tilstrækkeligt på iltterapi (>3liter/min), især hvor årsagen til hypoksien forventes at være KOL-forværring, atelektase eller sekretophobning/pneumoni.
• Sekretstagnation og samtidig insufficient hostekraft

Patienter med nedsat hostekraft, dyspnø, øget iltbehov, smerter i thorax, som hindrer hensigtsmæssig respiration og som er immobiliserede kan henvises til vurdering med henblik på respirationsfysioterapi. Fysioterapeuten tager herefter stilling til, hvilken behandling, som er mest hensigtsmæssig. Det kan være mobilisering, stødning, hostestøtte, PEP-fløjte/maske, dyb respiration, træningsøvelser, instruktion i dyspnø håndtering og/ eller CPAP.

Ved lungeødem kan MAT overvejes mhp. assistance til behandlingen. Trykbehandling af lungeødem bør være kontinuerligt.

4.2 Kontraindikation

• Udræneret pneumothorax

Pt. med dræn efter pneumothorax kan i princippet modtage CPAP, men det er meget sjældent indiceret. Efter drænfjernelse tages altid kontrolrøntgen og så vidt muligt ventes i op til 14 dage. Dette kan dog variere alt efter styrken af indikationen for CPAP og kompleksiteten af den behandlede pneumothorax.

Dertil relative kontraindikationer på baggrund af en individuel lægelig vurdering:

• Hæmodynamisk instabilitetsom ved centrale lungeembolier, specielt tilstande med lavt BT, og nedsat cardiac output. Vær opmærksom på at for en hæmodynamisk instabil patient, ex. med arytmi, ubehandlet eller nyopstået atrieflimmer, nedsat pumpekapacitet eller lavt blodtryk, kan CPAP behandling medføre, at patienten oplever følgende symptomer i forbindelse med behandlingen, som derfor må indstilles: Svimmelhed, Utilpashed, Bleghed, Kvalme og/eller Klamsved.
• Bulløs lungesygdom med stærkt øget risiko for pneumothorax ·
• Øget intrakranialt tryk
• Ansigtsfrakturer

4.3 Seponering

CPAP seponeres af læge, når der ikke længere er indikation for behandlingen. Dette noteres i journalen.

Effekten af behandlingen vurderes løbende og senest efter en uge tages en tværfaglig dialog om det fortsatte behandlingsbehov. Ved atelektase tages kontrolrøntgen efter 3-4 dage mhp. at seponere eller intensivere behandlingen. Seponering vurderes ud fra respirationsfrekvens, iltbehov, mængde af sekret, mobiliseringsgrad, effekt/manglende effekt af behandlingen og patientens compliance.

Fysioterapeuten kan i samråd med plejen og efter vurdering af ovenstående parametre beslutte at pausere behandlingen, ændre intensitet eller skifte behandlingsmodalitet (f.eks. skift til PEP-fløjte).

4.4 Udførelse

CPAP gives på maske via en ”Dreamstation” fra ”Philips”

 

Samling af udstyr

Rødt filter – slange – maske – ydre modstand – evt. maskeholder

Ved behov for samtidig iltbehandling, tilføres der et T-stykke med sugeslange. Slangen fra T-stykket påføres i ilt aggregatet.

Modstand og flow findes svarende til 5,0 – 7,5 – 10,0 – 12,5 – 15,0 cm H2O. Valget af modstand vurderes løbende under hele behandlingsforløbet og justeres efter behov. Som udgangspunkt anvendes så stor en modstand som muligt. Standard opstartsmodstand er 10cm H2O ved hypoxi og sekretstagnation. Ved atelektase er standardmodstanden 15cmH2O.

Det ønskede tryk er opnået, når trykventilen i modstanden er åben under hele behandlingen. Dreamstation-maskinen er forudindstillet til at levere et tryk på 20cmH2O. Overskydende luft altid vil passere via modstanden og ikke føre til trykstigning udover modstandens værdi.

Masken skal slutte tæt omkring næse og mund, og der kan med fordel bruges maskeholder. Patienten skal under CPAP-behandlingen have en stille og rolig respiration og være i så oprejst stilling som muligt, gerne i stol eller på sengekanten. Sørg for at der ikke ligger madrester i mundhulen, som evt kan blive blæst ned i lungerne.

Varighed: CPAP gives i 10-15minutter ad gangen. Minimum 5 sammenhængende minutter. Patienterne må ikke ligge uovervåget. (undtagelsen er når patienten selv kan holde masken og ikke har et iltbehov). 

Hyppighed: Der gives som standard 6 behandlinger dagligt fordelt ud over de vågne timer. Fysioterapeuten giver CPAP 2 gange i løbet af dagvagten i hverdage (kl. 9.30 og kl. 14.00) og 1 gang om formiddagen i weekenden. Plejepersonalet varetager de resterende behandlinger (2 gange i dagvagt, kl. 11 og kl. 12.30, og 2 gange i aftenvagt). Alle sengeafsnit forventes at kunne tilbyde CPAP ved plejepersonalet minimum 2 gange pr. vagt. Da der er dosis- respons sammenhæng kan hyppighed, varighed og modstand justeres op ved behov.

Udgangsstilling: Det tilstræbes at have patienten lejret i bedst mulige stilling. Gerne i siddende stilling, da FRC øges ved almindelig mobilisering og arbejdsforholdene for diafragma er bedst i oprejst stilling.

CPAP med ilt: Dreamstation leverer atmosfærisk luft. Hos patienter, som har brug for ilt supplement for at opretholde en acceptabel saturation under CPAP, tilføres ilten via en slange fra ilt-agregatet til et t-stykke som placeres ved det røde filter. OBS at der ofte er behov for at skrue op for ilten under CPAP behandlingen – derfor skal saturationen måles hos patienter som både modtager CPAP og iltbehandling.

Desaturation

Klar desaturation er defineret som <85% trods højt ilttilskud under CPAP.

-Skru op for ilten som er tilsluttet CPAP apparatet. Hvis det kræver meget øget ilt, skal næste punkt afprøves for så at kunne skrue ned for ilten igen.

-Afprøv større modstand op til 15cmH2O. Dog må det respiratoriske arbejde stadig ikke blive hårdt/høj costalt/besværet.

-Hvis dette ikke har effekt skal maskinen justeres til at yde samme tryk som den ydre modstand + 1-2cmH20 så der stadig er passage i den ydre modstand. Dvs. hvis den ydre modstand er på 15cmH20 kan maskinen justeres til 16 eller 17cmH20.

CO2 ophobning

Grundet den korte tid under intermitterende CPAP (ca. 10min) og den øgede ventilation grundet apparatet/behandlingen, bør personalet ikke være nervøse for forværringer af CO2 ophobning under behandling. Hold øje med det kliniske billede; bliver pt. mere træt eller rødmosset, så kan det være tegn på CO2 ophobning. (kilde: Lungelæge ###NAVN###)

Behandling af trakeostomerede patienter: Som oftest vil de traceostomerede patienter opholde sig på Intensiv afdelingen og personalet på intensiv afsnittet vil stå for CPAP-behandlingen.

Der kan være patienter, som har trakeostomi enten midlertidigt efter respiratorbehandling fx pga. fortsat sekret, og suge behov eller mere permanent fx grundet strubecancer og manglende luftvejs passage.

1. Første valg er CPAP over almindelig maske, hvis patienten kan tåle at proppe kanylen. Trakeostomien må kun proppes efter lægeordination. Der skal være vished om fri passage fra mund til lunger. Dette kan tjekkes ved at holde en finger på trakeostomien - hvis patienten kan trække vejret uhindret i min 30 sekunder kan trakeostomien proppes under CPAP-behandlingen.
2. Såfremt der ikke er fri passage kan CPAP gives over trakealkanylen. For at undgår for stort trykfald, skal patienten holde næse og mund lukket under behandlingen. Vær særligt opmærksom på om trakeostomien kunne være displaceret – dette tjekkes ved at mærke om det er luftskifte ud af kanylen.

Hvis patienten har taleventil fjernes taleventilen og CPAP gives over trakealkanylen (punkt 2).

Bliver trakealkanylen seponeret, så pauseres CPAP behandlingen indtil stoma er helet – typisk i 3 dage. Der kan holdes på stoma under brug af CPAP, hvis fortsat lækage og CPAP-behov.

 

Patienter som får sonde ernæring: Patienten skal vente i min. 30 efter et måltid, før der kan gives CPAP. Der må gives sondeernæring under CPAP.

4.5 Hygiejne

Brug handsker og maske under CPAP.

Ved isolation, grundet dråbesmitte, bør masken være en FFP2 eller FFP3 maske.

Systemet (slange, maske, filter og modstand) er single-patient-use og må ikke genbruges til flere patienter. Undtaget er Dreamstation apparatet, som rengøres med en wet wipe med disinfektion eller Clorin såfremt dette er nødvendigt. Apparatet rengøres efter hver patient.  1 gang om året skiftes maskinens eget filter. Ressource personen på lungemedicinsk afsnit har ansvaret for at dette bliver gjort.

Maske: rengøres dagligt eller ved synlig forurening i sæbevand efterfulgt af desinfektion med Ethanol 70%.

Plejen skifter maske, slange og filter som et samlet hele ved synlig forurening og minimum en gang ugentligt. 

Tilbage til top

Ledelse og medarbejdere som beskæftiger sig med patienter med behov for intermitterende CPAP på Bornholms Hospital har ansvar for at kende og anvende denne vejledning.

Tilbage til top

• Brocki BC, Paulsgaard IJ. Lungefysioterapi – en grundbog. Munksgaard, København 2011
• Antonsson M, Olsén MF, Johansson H, Sandström L, Urell C, Westerdahl E, et al. Riktlinjer för andningsvårdande behandling inom sjukgymnastik för patienter som genomgår buk- och thoraxkirurgi. Legitimerade Sjukgymnasters Riksförbund 2012
• Bott J, Blumenthal S, Buxton M, Ellum S, Falconer C, Garrod R, et al. Guidelines for the physiotherapy management of the adult, medical, spontaneously breathing patient. Thorax 2009
• Kofod L, Andersen AH, Mourier M, Bernhard L, Larsen MB, Schaadt L, Rohde H, Versterre SM, Warming S. Regional Klinisk Retningslinje – Respirationsfysioterapi til patienter med sekretproblemer. Sammenslutning af Ledende Ergo- og Fysioterapeuter, Region Hovedstaden 2018
• Vital FM, Ladeira MT, Atallah AN. Non-invasive positive pressure ventilation (CPAP or bilevel NPPV) for cardiogenic pulmonary oedema. Cochrane Database Syst Rev 2013
• Statens Serum Institut; National Infektionshygiejnisk Retningslinjer; Håndtering af udstyr til respirationsterapi; 2. udgave 2015.

Tilbage til top

 

Tilbage til top