At beskrive krav til viden, færdigheder og kompetencer hos klinisk ansvarlig sundhedsperson (KAS).
Alle afdelinger på Bornholms Hospital, der benytter strålingsgeneratorer (røntgenapparater).
Alle afdelinger, som anvender ioniserende stråling på patienter, skal kunne dokumentere, hvem der er klinisk ansvarlig sundhedsperson i forbindelse med bestrålingen.
Klinisk ansvarlig sundhedsperson er den/de person/-er, der visiterer, udfører og/eller beskriver den enkelte undersøgelse, herunder vurderer af berettigelsen og det kliniske resultat.
Hvis ansvaret for enkeltdelene i forløbet uddelegeres til andre faggrupper end dem nævnt nedenfor, skal det beskrives lokalt.
Dokumentation af klinisk ansvarlig sundhedsperson kan ske i kompetenceskema, telefonlister eller lign.
Den klinisk ansvarlige sundhedsperson skal have tilstrækkelig uddannelse og erfaring med den diagnostiske og/eller terapeutiske anvendelse af stråling på personer.
TABEL: Uddannelse som kræves for at kunne varetage funktionen klinisk ansvarlig sundhedsperson.
###TABEL_1###
Den klinisk ansvarlige sundhedsperson skal desuden enten som en del af den grundlæggende uddannelse eller efterfølgende uddannelse bl.a. være uddannet inden for de følgende områder:
- Frembringelse og detektion af stråling
- Dosimetri tilpasset anvendelsesområde
- Strålebiologi
- Strålebeskyttelse
Alle afdelingsledelser i afdelinger med strålingsgeneratorer, er ansvarlig for tilknytning af klinisk ansvarlig sundhedsperson, og for at denne kan identificeres og dokumenteres i alle delforløb (fx visitation, undersøgelse, beskrivelse).
På den radiologiske afdeling på BOH er den specialeansvarlige radiolog udnævnt til Klinisk ansvarlig sundhedsperson.