Proces ved uretmæssig opslag i SP

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At gennemgå den proces, der skal foregå i forbindelse med modtagelsen af log-oplysninger, ligesom der refereres til enkelte sager, hvor der har været en uhensigtsmæssig brug af SP, og hvor den enkelte medarbejder har været i god tro om brugen af SP.


Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale på Bornholms Hospital der er involveret i processer omkring uretmæssig opslag i SP.

Tilbage til top

Definitioner

SP: Sundhedsplatformen.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Baggrund - Log af SP opslag

Bornholms Hospital modtager ugentligt rapporter fra CIMT med logoplysninger
på logopslag foretaget af ansatte på Bornholms Hospital. Logoplysningerne
vedrører alene de opslag, hvor opslag er sket på familiemedlem, kollega, personer
fra samme vej som medarbejderes hjemadresse mv. Logoplysningerne
modtages i Administrationen, der videreformidler til relevante afdelingsledelse.


Derudover har Bornholms Hospital modtaget flere henvendelser fra ansatte på
hospitalet i behandlingsforløb på hospitalet, der på Sundhed.dk har kunnet se,
at der er foretaget flere opslag i deres journal fra medarbejdere, de ikke har
været i kontakt med i forbindelse med deres forløb på hospitalet.


Det har været et ønske fra forskellige ledelseslag, at der blev foretaget en
præcisering af, hvad der var den ledelsesmæssige forventning i forbindelse
med modtagelsen af nævnte log-oplysninger.

 

Proces ved modtagelse af SP-log

Informationssikkerhed, der er en enhed i CIMT foretager løbende kontroller af de SP-opslag, der foretages i regionen. Særligt er der fokus på SP-opslag fra ansatte på egne familiemedlemmer, den ansatte selv, kolleger, beboere fra samme vej som den ansatte o. lign.

BOH modtager jævnligt oplysninger om logning af ovennævnte opslag. Disse modtages i Administrationen. Derefter er sagsgangen som følger:
 

  1. Oplysninger om opslag sendes til relevante afdelingsleder med henblik på at afklare med den enkelte medarbejder, hvad baggrunden for op-slaget har været. Hvis opslaget er sket som led i varetagelse af funktio-nen på BOH (det vil sige som led i behandlingen af den person, som opslaget vedrører), melder afdelingsleder blot dette tilbage til Admini-strationen, og der foretages ikke yderligere.
  2. Hvis opslaget derimod ikke er sket som led i tjenesten på BOH og der-ved ikke i et behandlingsøjemed, skal afdelingslederen foretage en vurdering af eventuelle tjenstlige tiltag. Dette henset til, at opslag i SP alene må ske, når det sker som led i varetagelsen af et behandlingsfor-løb, eller hver der er særlige dispensationer (eksempelvis kvalitetsar-bejde mv.)
    Et opslag i den form kan afstedkomme tjenstlige tiltag i form af en ad-varsel, afskedigelse eller bortvisning ved helt grove tilfælde. Tiltag be-ror på en konkret vurdering i de enkelte sager. Ved gentagelser, siger det sig selv, at det har skærpende konsekvenser. Pågældende ansat-tes personalesag skal naturligvis opdateres hermed.
  3. I forbindelse med opslag, der ikke er sket i behandlingsøjemed, skal Administrationen samtidig melde tilbage til Informationssikkerhed om baggrund for opslag, og Informationssikkerhed vil derefter foretage en vurdering ud fra det oplyste, om der er sket brud på datasikkerheden, der giver anledning til yderligere – evt. politianmeldelse.

 

Henvendelser på SP-opslag, der figurerer på log i Sundhed.dk

Vi har modtaget flere henvendelser fra medarbejdere på Bornholms Hospi-tal, der har haft et behandlingsforløb på hospitalet. Og medarbejderne har efterfølgende på Sundhed.sk kunnet se, at flere kolleger, der ikke har væ-ret en del af den konkrete behandling af medarbejderen, har foretaget op-slag i pågældendes journal. Hvor Bornholms Hospital bliver opmærk-somme på sådanne opslag, gælder samme procedure som ovenfor be-skrevet, idet der skal tages en indledende og afklarende samtale med den medarbejder, der har foretaget opslaget med henblik på en vurdering af, om pågældende medarbejder har foretaget opslaget som led i en konkret behandling. Hvis dette ikke viser sig at være tilfældet, følges procedure i forhold til tjenstlige tiltag.


Desværre modtager vi ikke automatisk besked om logning på Sundhed.dk, hvorfor vi alene kan reagere i disse situationer, når en berørt patient tager kontakt til hospitalet.

 

Eksempler på opslag i SP i god tro – men ikke i overensstemmelse med retningslinjerne

På baggrund af henvendelser fra Informationssikkerhed om SP-log og henvendelser fra patienter om log på Sundhed.dk og efterfølgende opfølg-ning på opslagene er der særligt én situation, som er relevant at nævne i forhold til en brug af SP, der ikke er forenelig med reglerne om databeskyt-telse og anvendelse af SP.


Opslag i patientlister
Vi har haft en konkret sag, hvor en ansat har foretaget opslag i andet afsnits patientlister. Dette for at forberede, hvad der potentielt kunne være af indlæggelser senere på dagen. Formålet med opslagene var alene at sikre en god forberedelse til næste vagthold, og opslaget var således ikke rettet mod en konkret person men havde et fagligt og planlægningsmæssigt sigte. Men da den pågældende ansatte ikke havde en rolle i behandlingen af de patienter, der figurerede på patientlisten, betragtes et sådant opslag som brud på databeskyttelse, og det er ikke i overensstemmelse med korrekt brug af SP. Den konkrete sag har bevirket, at arbejdsgangen er blevet ændret, således at opslag med et sådant sigte ikke foretages igen.

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledere/chefniveau er ansvarlige for implementering hvor relevant.

Administrationens Leder af Sekretariatet er ansvarlig for rettidig revidering af vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag