Defusing og debriefing på Bornholms Hospital

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At forebygge længevarende gener hos ansatte efter psykisk belastning på arbejdet ved at sikre formaliserede rammer, hvor personale, som har deltaget i psykisk belastende episoder, får mulighed for at bearbejde oplevelser og følelser i fællesskab. 

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Alle ansatte på Bornholms Hospital

Tilbage til top

Definitioner

Defusing:

En defusing skal hjælpe alle involverede i en kritisk situation til en umiddelbar afklaring af situationen og afdække om der er personale, der har brug for yderligere opfølgning.

Defusing, også kaldet en aflastningssamtale, er en kort, struktureret samtale, der har til formål at skabe en umiddelbar forståelsesramme for den kritiske / traumatiske hændelse tidligt efter begivenheden. Den foregår indenfor 24 efter hændelsen. Defusing giver det involverede team mulighed for at udveksle umiddelbare indtryk, således at de ikke forlader deres vagt med uafklarede indtryk og oplevelser.

Ved defusingens afslutning vurderes om alle involverede er i stand til at genoptage arbejdet.

 

Defusere:

Nøglepersoner, der har gennemgået en dags undervisning om og træning i defusing.

 

Debriefing:

En debriefing skal hjælpe alle involverede i en kritisk situation til en fælles refleksion over hændelsens forløb.

Debriefing er en systematisk, psykologisk gennemgang for en gruppe af medarbejdere / det involverede team, som sammen har oplevet en kritisk eller traumatisk hændelse eller på anden vis er blevet berørt at en uventet, alvorlig hændelse.

Debriefing giver mulighed for at skabe en fælles forståelsesramme for den kritiske / traumatiske hændelse samtidig med at tanker, følelser og reaktioner opstået i forbindelse med hændelsen diskuteres. Foregår typisk i ugen efter hændelsen.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Defusing skal altid være en mulighed, hvis nogen af de involverede parter oplever et behov for dette. Det er dog ikke altid, man umiddelbart mærker, om der er behov for defusing eller ej. Derfor udløser nedenstående indikatorer hvornår en defusing skal iværksættes:

  • Ved vold eller trusler om vold
  • Ved pludseligt dødsfald
  • Ved død eller alvorlig tilskadekomst hos børn eller bekendte
  • Ved UTH af alvorlig karakter
  • Når beredskabsplanen aktiveres
  • Når antal patienter i akutte kritiske tilstande overstiger hospitalets kapacitet

Debriefing er et supplement til defusing såfremt det skønnes nødvendigt eller der udtrykkes behov for fælles refleksion. 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Det er afdelings- og afsnitsledelsen ansvar, at medarbejdere bliver tilbudt defusing og debriefing ud fra ovennævnte kriterier.

Defusing

Det vil i udgangspunktet altid være "værts-afdelingen" for hændelsen, der er ansvarlig for at iværksætte en defusing. I denne sammenhæng er det vigtigt at sikre, at alle implicerede faggrupper deltager i defusingen. De afdelinger, som sjældent vil være værter for voldsomme hændelser, har ikke egne defusere. De kan ved behov trække på uddannede defusere fra nedenstående afdelinger:

  • Sengeafsnit 1
  • Sengeafsnit 2
  • Akut Sengeafsnit
  • Intensiv
  • Anæstesi
  • Akutmodtagelsen
  • Jordemødre
  • Læger

Hver af ovennævnte afdelinger forventes at have 2-3 uddannede defusere.

 

Debriefing

Alle afdelings- og afsnitsledelser kan rekvirere en debriefing hos arbejdsmiljøkonsulenten eller ved dennes fravær direkte hos Falck Healthcare (tlf. ###TELEFON###)

Hospitalet prioriterer at anvende interne kompetencer såfremt det er muligt. Alternativt kan Falck Healthcare kontaktes (Psykolog fra Falck Healthcare møder op på hospitalet senest 36 timer efter henvendelse).

 

Netværk for defusere

Hospitalet efterstræber at alle defusere samles en gang årligt med det formål at sparre, videndele og udvikle konceptet efter behov. Dette initieres og faciliteres af arbejdsmiljøkonsulent og Kvalitet & Uddannelse.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag