Vejledningen skal understøtte en ensartet og korrekt observation, pleje og behandling af barnet der har behov for den respirationsunderstøttende behandling med N-CPAP.
Læger og sygeplejersker på BOH intensiv.
Gastrointestinale (hyppigst):
Luftinsufflation med meteorisme og tarme ses hyppigt. Luften kan aspireres fra ventrikelsonde.
Øvrige bivirkninger (sjældent):
Pulmonale:
Den vaskulære modstand i lungerne kan øges (obs. ved pulmonalstenose).
Kardiovaskulære:
Det venøse tilbageløb til hjertet og cardiac output falder. Dette kan medføre hypotension hos hypovolæmiske patienter.
Renale:
Den glomerulære filtration (GFR) og Na-ekskretionen nedsættes. Kan bevirke Na- og væskeretention.
CNS:
Det intrakranielle tryk stiger. Kan give problemer hos børn, hvis intrakranielle tryk i forvejen er øget.
Nasal-CPAP administreres via "grisetryne", binasal CPAP. Det er vigtigt at vælge grisetryne eller tube, der passer til næsens størrelse, hvis barnet skal have optimal effekt af behandlingen.
Behandlingen gives på BOH intensiv til neonatale og accepteres sjældent af børn over 1-2 års alderen. CPAP-behandlingen bør gives så kort tid som muligt og med lavest mulige tryk. Der bør minimum dagligt tages stilling til reduktion i tryk eller seponering.
Indstilling:
Flowet i systemet indstilles til det ønskede tryk, almindeligvis 6 cm H20 ved start. Afhængig af effekten kan trykket justeres (5 – 8 (10) cm H20) for at vurdere om der kan opnås yderligere reduktion af indtrækninger og respirationsfrekvens og større thoraxbevægelser. For højt CPAP-tryk vil medføre små thoraxbevægelser og stigende pCO2. Vejledning til brug af Digitron trykmanometer til nCPAP.docx
Ilttilskudet justeres m.h.p. at opnå ønsket saturation 90-95% på hø. hånd (præductalt).
Observation:
Respirationsfrekvens (RF), respirationsbevægelser (overfladiske; paradokse; -indtrækninger), puls. O2 -saturation monitoreres kontinuerligt. Kapillær blodgas kontrolleres 2 timer efter behandlingens start og herefter ved behov.
Forløb:
Forværring:
Tiltagende respirationsinsufficiens er karakteriseret ved stigning i: RF, puls, iltbehov og pCO2 og faldende pH; Maximalt respirationsarbejde, evt. udsættende respiration. Disse fund medfører at intubationsberedskab skal etableres.
Bedring (aftrapning):
I takt med at tilstanden forbedres reduceres ilttilskuddet, derpå CPAP-trykket, dog ikke under 4 cm H20.
CPAP-pause forsøges hvis barnet er stabilt i CPAP tryk 4-6 cm H2O med et ilttilskud < 30% og har en RF < 50/min og O2 -saturation > 93%. I denne fase vil der ofte være behov for et lille tilskud af fugtet ilt (½ -1 l/min) på næse-kateter. CPAP-behandlingen kan afsluttes hvis pauser på 2-3 timer ikke medfører væsentlig øgning respirationsfrekvensen (< 40% stigning fra udgangsværdien) og O2 -saturation er > 93%.
Se iøvrigt GN instruks: Seponering og genoptagelse af nCPAP
Alle børn i n-CPAP, som ikke retter sig respiratorisk i løbet af få timer skal konfereres med GN bagvagt tlf:###TELEFON### mhp behandlingstiltag og evt overflytning til RH. Ligeledes anbefales daglig sparring med GN omkring disse patienter.
Børn i risiko for hypoglycæmi allerede på fødselstidspunktet skal opstarte ernæring indenfor 30 min efter fødsel se Hypoglykæmia hos nyfødte
Øvrige børn i CPAP skal have målt BS sammen med kapillær blodgas, når barnet er to timer gammel. Herefter opstartes ernæring hvis barnet fortsat har behov for CPAP og /eller opfylder hypoglycæmikriterier (BS<2,5 )
Ernæring - enteral - til nyfødte børn