AN Sedation

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre en standardiseret sedationsstrategi og en entydig ansvar og rollefordeling læge og sygeplejerske imellem.

At sikre anvendelse af korttidsvirkende præparater, som muliggør udskrivelse umiddelbart efter sedationen og undersøgelsen.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Anæstesilæger og sygeplejersker, der varetager sedation.

Remifentanil-Propofol-Sedation anvendes til voksne patienter (ældre end 18 år), der skal gennemgå elektive endoskopiske undersøgelser med beskeden smerteintensitet (gastroskopi, koloskopi, hysteroskopi o.l.) - evt. i kombination med lokalbedøvelse.

Tilbage til top

Definitioner

Fremgangsmåde

1. Præoperativt

Patienterne skal forberedes, som patienter i generel anæstesi. Patient skal derfor være fastende.

PONV-profylakse anbefales. I SP noteres "sedation" og "spontan respiration" under "Plan" i prænotatet.

1.1 Præoperativ information

På operationsdagen, præoperativt, taler anæstesiologen med patienten, for at:

  • Oprette prænotat i SP
  • Sikre at patienten er fastende (faste i forbindelse med anæstesi).
  • Sikre Covid19 status (neg. Covid19 < 48 timer)
  • Dokumenterer patientens samtykke til sedation i forbindelse med procedure / indgreb.
  • Det understreges, at patienten under sedationen vil være observeret af anæstesipersonale og patienten vil have hel eller delvis erindring om undersøgelsen / indgrebet.
  • Da patienten er fastende, kan sedationen ændres til generel anæstesi, hvis forløbet bliver uacceptabelt for patienten.

1.2 Præmedikation

Ingen

1.3 PONV-profylakse

Ifølge Postoperativ kvalme og opkastning (PONV): Forebyggelse og behandling - voksne

 

2. Peroperativ monitorering

  • Pulsoximetri.
  • BT hvert 5. minut.
  • Kontinuerlig EKG
  • Der gives O2-tilskud, nasalt 2 l/min.
  • Patienten observeres kontinuerligt af anæstesisygeplejerske. Sedationen kan indledes og opretholdes ved anæstesisygeplejerske.

 

3. Sedation (remifentanil sedation)

  • Der anvendes Remifentanil 50 µg/ml
  • Sedationen indledes med, infusionshastighed 8 ml/time i.v. i 3 min.
  • Herefter gives bolus Propofol i.v. 0,5 mg/kg, ptt. har minimal subjektiv effekt.
  • Patienten. er herefter klar til procedure.
  • Remifentanil infusionen kan suppleres med propofol bolus i.v. 10 - 20 mg pn.
  • Ved langvarige indgreb eller ved behov for gentagende propofol boli, kan propofol infusion overvejes efter konference med anæstesilæge.
  • Infusionen standses 2-5 min før forventet ophør af undersøgelsen.
  • Både boli og infusionshastigheden kan ændres, efter anæstesiologisk ordination.
  • Som udgangspunkt anvendes ingen andre præparater end propofol og remifentanil.

      

4. Postoperativ monitorering og observation

  • Patient udskrives som udgangspunkt direkte fra operation til stamafdeling jf. "Postoperativ score" i SP.
  • Patienter, der selv kan gå fra operationsstuen, kan efterfølgende opholde sig uden monitorering i en stol i hvilestuen.
  • Patienter, der postoperativt kræver sengeleje f.eks. pga. af svimmelhed / kvalme, opholder sig i seng eller hvilestol på sengestuen.
  • Ved ukompliceret sedering og operation kræves ingen postoperativ monitorering.

 

5. Hjemsendelse

  • Patienterne kan hjemsendes, når de vanlige kriterier er opfyldt.
  • Patienterne skal køres hjem.
  • Færdselsloven § 54 stk. 2.
    Et motordrevet køretøj må endvidere ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
  • Patienterne kan opholde sig hjemme uden tilstedeværelse af en voksen, hvis både operation og postoperative forløb opfylder kravene til hjemsendelse uden pårørende hjemme.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Det er afdelingsledelsens ansvar, at denne vejeldning er kendt og anvendt af relevant sundhedspersonale.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag