Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Hvordan gør vi?

1. Baggrund og årsager til POUR

Litteraturen om POUR er præget af retrospektive studier, ofte med forskellige definitioner af POUR. I relation til POUR er de to kliniske hovedspørgsmål hhv. det volumen og den varighed, der ved akut overdistension af blæren kan medføre dels akutte symptomer, dels permanente skader på blæren.

Blæren er et elastisk organ med individuel variabel compliance og kapacitet. Fysiologisk angives raske ofte at have blærekapacitet på 300-600 ml, hvor vandladningstrang ofte udløses ved 150-400 ml. Generelt angiver de fleste studier spredning i udtømt blærevolumen fra 350-800 ml. Akut overdistension af blæren menes tolerabelt hvis varigheden er mindre end 2-3 timer, men evidensen er svag.

Der findes enkelte nyere prospektive randomiserede studier, som ikke finder flere blæretømningsproblemer eller urinvejsinfektioner, indenfor undersøgelsesperiode på 30 dage, ved tilladt blærevolumen op til 800 ml.

POUR beskrives at optræde hos 5–70% af operationspatienter bl.a. afhængig af patienternes komorbiditet, anæstesi- og kirurgitype. Der er ikke beskrevet sikker sammenhæng mellem blærekapacitet højde eller vægt.

Det er ikke muligt sikkert at forudsige risiko for POUR hos den enkelte operationspatient. Alle operationspatienter i risiko for at udvikle POUR.

Risikofaktorer for POUR:

Operationer nær urogenitale område
Ortopædkirurgi, specielt hofte- og knæalloplastik
Operation i spinalanæstesi
Anvendelse af opioider
Operationsvarighed > 2 timer
Peroperativ væskeindgift > 1000 ml
Undladt blæretømning umiddelbart præoperativt
Diabetes
Alder > 60 år
Mandligt køn
Anvendelse af antikolinergika eller sympatomimetika
Immobilitet præ- og postoperativt
Bevidsthedspåvirkning
Habituelle vandladningsproblemer

Ultralydsscanning af blæren udført af trænet personale er en pålidelig metode til hurtig og skånsom estimering af blærevolumen.

Spontan vandladning er altid at foretrække.

SIK foretages, hvis vandladning ikke er muligt og det målte blærevolume kræver det.

Risici for langtidsskader ved SIK i forbindelse med POUR anses for at være beskeden, men evidensen er svag.

Der mangler evidens for fastsættelse af bestemt volumenmængde som fast SIK-grænse.

2. Fremgangsmåde

1. Præoperativt

Patienten orienteres ved det præoperative tilsyn om, at der i operationsforløbet vil blive foretaget gentagne blærescanninger, og at der evt. interveneres med kateterisering af blæren.

Såfremt patienten frabeder sig blærescanning eller SIK, noteres det i det anæstesiologiske præoperative notat i SP.

Sengeafdelingen opfordrer patienten til toiletbesøg umiddelbart før afgang til operationsgang.

2. På operationsgangen

Præoperativt

Patienten udspørges om tidspunktet for sidste vandladning. I tvivlstilfælde, ved fornyet vandladningstrang, eller hvis sidste vandladning er >45 minutter siden, tilbydes toiletbesøg.
I tvivlstilfælde, hos immobile eller bevidsthedspåvirkede patienter, hos patienter uden habituel vandladningstrang eller hvis sidste vandladning er >45 minutter siden, foretages blærescanning på operationsstuen. Hvis blærevolumen >200 ml anlægges KAD præoperativt. Kan undlades ved kortere indgreb med stuetid < 2 time.
Ved forventet stuetid >3 timer, eller på anden specifik indikation anlægges KAD præoperativt.

Peroperativt

Ved stuetid >3 timer eller hvis der er givet diuretika eller ved indgift >1000 ml væske/time, og der ikke er anlagt KAD, overvejes det, om patienten skal blærescannes, evt. sterilt, intraoperativt. Ved blærevolumen >500 ml udføres SIK.
Ved afslutning af operation scannes/re-scannes patienten på operationsstuen af OP- og AN-personalet i samarbejde. Ved blærevolumen > 500 ml udføres SIK af OP-personale, mens patienten fortsat er bedøvet.
Blærescanning på operationsstuen kan undlades ved korte indgreb med stuetid < 2 time.
KAD anlagt på operationsgang fjernes ved operationens afslutning. KAD bibeholdes udelukkende på lægelig ordination.
Målt blærevolumen og udtømt urinvolumen registreres i SP af anæstesipersonale.

3. På opvågningsafsnit

Patienten blærescannes indenfor ½ time efter ankomst til opvågningsafsnit. Herefter handles efter POUR-flowchart i figur 1, (bilag POUR Flow BOH).

Spontan vandladning foretrækkes fremfor SIK. Ved vandladningstrang, autonome symptomer så som uforklarlig hypertension, takykardi, uro, agitation, abdominale smerter eller generelt ved mistanke om POUR skal patienten blærescannes, og behandles efter POUR-flowchart.

Hvis patienten vejer <50 kg, er <160 cm høj eller ved kendt blærepatologi, vurderes blærescanningshyppighed og grænse for SIK individuelt for hver patient.

Hvis der er infunderet >1000 ml væske/time eller der er givet diuretika peroperativt, følges patienten med timediurese /blærescanning.

Alle patienter blærescannes før udskrivelse fra opvågningsafsnit medmindre der har været spontan vandladning, eller patienten har været kateteriseret inden for den sidste time.

Målt blærevolumen og udtømt urinvolumen registreres i vurderingsskema i SP af opvågningspersonale.

Hvis patienten frabeder sig blærescanning eller SIK, konfereres med læge, og dette journalføres. Patienten skal informeres om mulig risiko for skader i forbindelse med overfyldt blære gennem længere tid.

4. På sengeafdelingen

Alle patienter, som ankommer i sengeafdelingen fra enten opvågningsafdelingen eller operationsgang, skal i afdelingen have monitoreret vandladningsevne indtil habituel funktion er opnået. Hvis ptt ikke kan opnå vandladning og der ved blærescanning måles et volumen på 800 ml eller mere skal pt SIK’es. Patienter som har vandlingstrang uden at kunne tømme blæren, skal ligeledes SIK’es. Der tilstræbes så vidt muligt spontan vandladning.

Hvis patienten vejer <50 kg, er <160 cm høj eller ved kendt blærepatologi, vurderes blærescanningshyppighed og grænse for SIK individuelt for hver patient.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Det er afdelingsledelsens ansvar på kirurgisk og anæstesiologisk at relevant personale kender og anvender denne vejeldning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Postoperative urinary retention. Anesthetic and perioperative considerations. Baldini G, Bagry H et al. Anesthesiology 2009;110:1139-57.

Maintaining micturition in the perioperative period: strategies to avoid urinary retention. Choi S, Awad I. Curr Opin Anesthesiol 2013;26:361-7.

Postoperative urinary retention in a general surgical population: Dreijer B, Møller MH, Bartholdy J. European Journal of Anaesthesiology 2011;28:190-4.

The number of in-out catheterisations is reduced by mobilizing the postoperative patient with bladder to the toilet in the recovery room. Hansen AB, Olsen KS. European Journal of Anaesthesiology 2015;32:1-7.

Postoperative urinary catheterization thresholds of 500 versus 800 ml after Fast-track total hip and knee arthroplasty. Bjerregaard LS et al. Anesthesiology 2016;124:1256-64.

Reduced Need for Urinary Bladder Catheterization in the Postanesthesia Care Unit After Implementation of an
Evidence-based Protocol: A Prospective Cohort Comparison Study. Møller T. et al. European Urology Open Science 26 2021;28:27-34.

Kliniske retningslinje for kateterisation ved urinretention i det postoperative indlæggelsesforløb hos voksne ortopædkirurgiske patienter med intakt nervemæssig forbindelse til urinblæren, uden symptomer på urinretention og med manglende evne til spontan vandladning. Center for kliniske retningslinjer, marts 2022

Tilbage til top