AN Arbejdstilrettelæggelse for anæstesilæger

Målgrupper og anvendelsesområde
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

Anæstesilæger ansat eller vikarierende ved Anæstesiologisk afdeling, BoH.

 

Tilbage til top


Definitioner

Vagttelefon i huset: ###TELEFON###

Vagtelefon fra tilkald: ###TELEFON###

Tilbage til top


Fremgangsmåde

For at optimere behandlingskvalitet og opfylde de regionale vejledninger, tilstræbes det at alle anæstesier startes af anæstesilæge i samarbejde med anæstesisygeplejerske. Evt. afvigelser alene på lægens skøn og ansvar.

Anæstesilægerne (ITA/Vagt og OP/Bil), møder kl. 08:00-08:20 til fælleskonference med anæstesiologiske og kirurgiske læger mandag - fredag. På torsdage er der fællesaktivitet enten i anæstesiologisk, kirurgisk eller hospitalsregi indtil kl 09.00.

Mandag/onsdag/fredag starter ECT-behandling kl 08:00. Det aftales indbyrdes, hvilken læge som går til konference og hvem som bedøver ECT-patienter.

Hver torsdag formiddag deltager en anæstesilæge i følgende uges operationsprogram planlægning. Mødeindkaldelse lægges i Outlook kalendere for alle fastansatte anæstesilæger. Der aftales indbyrdes hvem der deltager.

 

Dagens program planlægges i kort dialog mellem operationsgangsansvarlig anæstesilæge (OP) og ansvarshavende anæstesisygeplejerske (An1) kl. 08:20. Direkte efter morgenkonferencer starter alle anæstesilæger anæstesierne op sammen med de stueansvarlige anæstesisygeplejersker.

Efter de første anæstesier er startet, går vagthavende anæstesilæge (ITA/Vagt), på intensivafsnittet for at prioritere og påbegynde stuegang af patienterne i dialog med intensivsygeplejerskerne. Der er planlagt et fællesmøde med ITA-sygeplejerskerne hver morgen kl 09:30.

Det er vagthavende anæstesilæge (ITA/Vagt) der kontaktes, mhp. præmedicinering. Alt efter dagens opgaver, aftales det hvordan ”præ” fordeles mellem anæstesilægerne. Anæstesilæger samarbejder om, at alle patienter præmedicineres. Patienter indlagt bliver som udgangspunkt tilset på afdelingen. Næste dags patienter gennemgås af OP-gangens anæstesilæge sammen med An1 inden kl 14:30 og præmedicineres evt. i form af skærmpræ, hvis pt. ikke er på hospitalet. Akutte patienter præ’es ligeledes før vagtskifte kl 16:00.

Den læge, der er ansvarlig for operationsgangen, deltager i start af de øvrige anæstesier på dagens program. Denne læge har også en tæt dialog med ansvarshavende anæstesisygeplejerske for at optimere afviklingen af dagens program, for at undgå aflysninger.

Læger på operationsgangen (OP/Bil) der er tilknyttet akutbilen, skal hurtigst muligt kunne deltage i udrykning med akutbilen, hvis arbejdet på OP tillader (lægens skøn og ansvar), jf samarbejdsaftalen med Akutberedskab. Dette gælder mellem 08:30-15:30 mandag-torsdag. Lægen møder i biluniform på arbejdet.

Ved anæstesi af mindre børn deltager altid en læge på operationsstuen sammen med en anæstesisygeplejerske ved anæstesistart og er i umiddelbar nærhed (lægens skøn og ansvar efter dialog med sygeplejersken) under hele anæstesien. Ved ØNH-dage med elektive børneanæstesier planlægges med en læge udelukkende allokeret til denne stue.

Lægerne har tjeneste på hospitalet mandag til torsdag mellem 08:00-16:00, fredag 08:00-14:00. I vagtperioden mandag – torsdag, efter 16:00, fredag efter 14:00 og alle weekender og helligdage har lægen vagt udenfor tjenestested. Lægen skal kunne give fremmøde på afdelingen indenfor 15 minutter ved behov (lægens skøn efter dialog med tilkaldende personale). Ved tilkald til traume eller sectio grad 1 og 2, samt melding af dårligt nyfødt barn, fremmøder lægen hurtigst muligt, dog senest 15 minutter efter tilkald.

Øvrige tilstande kræver dialog mellem tilkaldende personale og lægen således at lægen kan afgøre om der er behov for fremmøde (lægens skøn og ansvar), og for at aftale en hensigtsmæssig plan inklusive tidsforløb. Der forventes sikker og konstruktiv kommunikation samt passende planlægning af patientforløb.

Anæstesilæger skal inddrages i planlægning af akutte og elektive anæstesier inden patienten kaldes til operationsgangen. Anæstesilægen skal altid, på alle tider af døgnet kontakte 71480 når der meldes en akutte patient på OP, kirurgen har ansvaret for advisering af op personalet 71355.

Anæstesilæger er som udgangspunkt beredskabsleder og traumerleder.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Anæstesiologisk afdelingsledelse har det overordnede ansvar. Anæstesilægerne har ansvar for at vejledningen følges.

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Sundhedsstyrelsen specialevejledning for anæstesiologi

Regional vejledning: Præoperativ evaluering, prøver og patientinformation inden anæstesi 

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

Bilag 3 Samarbejdsaftale Akutbil.pdf

Intro anæstesilæger BOH 250321.pdf

Tilbage til top