Vold og trusler, forebyggelse og håndtering

Politik om trusler og vold

Det skal være trygt at arbejde på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Derfor accepteres arbejdsrelateret vold og trusler i eller uden for arbejdstiden mod hospitalets ansatte ikke.

Formålet er:

• At sikre at vold og trusler forebygges.
• At sikre at vold og trusler håndteres, når det forekommer.
• At ledelse og medarbejdere samarbejder om at skabe et godt arbejdsmiljø.
• At ofre for vold og trusler støttes.

Målgruppen er alle ansatte på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

Politikken er vedlagt i bilag 7 og kan rekvireres som folder hos arbejdsmiljøteamet.

Vold og trusler om vold begået af patienter, pårørende eller andre omfatter:

• Fysisk vold: En handling som forvolder skade på en ansat, uanset om skaden forvoldes med forsæt eller ved uagtsomhed.

Eksempler: Overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, bid, niv, krads, spyt

 

• Psykisk vold / trusler om vold: Krænkelser, truende adfærd, hån, ydmygelse, chikane rettet mod en ansat eller dennes familie.  

Eksempler: Verbale trusler på livet, trusler om hærværk, trusler vedr. den ansattes familie og venner. Nonverbale trusler med fx knyttede næver eller finger hen over halsen. Ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse, diskriminerende udsagn. Kan også udøves via sms, e-mail og sociale medier.

Der er tale om vold uanset, om det omhandler fysiske eller psykiske overgreb, og uanset om skadevolder er bevidst om sine handlingers karakter og konsekvenser. Utilsigtet vold fra fx en dement eller delirøs patient defineres derfor også som vold.

Vold og trusler om vold over for de ansatte kan ofte være udtryk for afmagt, frustration eller fortvivlelse, som kan være knyttet til eget eller en pårørendes sygdomsforløb. Der skelnes som udgangspunkt ikke mellem, om skadevolder er patient, pårørende eller har et andet ærinde på hospitalet.

Lokale retningslinjer

Lokale retningslinjer skal udarbejdes i afdelingens MED-udvalg. Retningslinjerne skal medvirke til at:

• Identificere vold og trusler om vold
• Forebygge hændelser med vold og trusler
• Håndtere hændelser med vold og trusler, hvis de opstår, så der sker mindst mulig skade og skadelidte efterfølgende støttes bedst muligt

 

Ved at besvare spørgsmålene i bilag 1 udformer afdelingen egne retningslinjer.

 

Forebyggelse

Vi kan forebygge voldsepisoder gennem professionel adfærd, uddannelse, organisering af arbejdet, tilpasning af de fysiske rammer og risikovurdering.

LMU drøfter hvilke handlinger og tiltag, der skal iværksættes for at forebygge vold og trusler, herunder hvordan arbejdet kan tilrettelægges og den fysiske indretning kan ændres.

 

Professionel adfærd

• Vi møder patienten/den pårørende med respekt og åbenhed.
• Vi optræder professionelt.
• Vi anvender konfliktdæmpende adfærd.
• Vi møder konflikter åbent (erkender uenighed) og er villige til at undersøge og forstå baggrunden for konflikten.
• Vi bestræber os på at skabe ro og forudsigelighed for patienterne.

 

Uddannelse

På afdelingsniveau tages stilling til, om der er behov for uddannelse i konflikthåndtering for nyansatte, og løbende vedligehold af kompetencer i konflikthåndtering.

 

Organisering af arbejdet

Vi tilstræber at tilrettelægge arbejdet, så aggressiv adfærd og vold forebygges. Det kan bl.a. ske ved at sikre korte ventetider og undgå skiftende personale omkring patienter og pårørende.

 

Fysiske rammer

Afdelingerne/afsnittene indrettes, så risikoen for vold reduceres mest muligt og så hensyn til såvel patienten som den ansatte tilgodeses. Dette kan bl.a. ske ved, at lokaler (f.eks. vente- og opholdsrum) indrettes på en måde, der giver patienter/pårørende et roligt og venligt indtryk, og som giver de ansatte sikkerhed og tryghed. Risikofyldt arbejde foregår i egnede lokaler. Etablering af flugtveje og fysisk afskærmning mellem de ansatte og patienter/pårørende overvejes. Det overvejes også, om der er behov for alarm, enten ved arbejdsstationer eller personbårne.

 

Risikovurdering – særligt ift. den psykiatriske patient

”Brøset Violence Checklist” (BVC) er et redskab til at forudsige voldelig adfærd, først og fremmest blandt psykiatriske patienter. BVC kan hjælpe til at forudse voldelig og aggressiv adfærd i løbet af det kommende døgn. På baggrund af en konkret vurdering ift. den enkelte patient, kan tjeklisten i nogle tilfælde også anvendes til patienter med demens og patienter i delir.

 

BVC findes i bilag 5, og kan også findes i Sundhedsplatformen i ”Installationspræferencelisten”.

 

Den delirøse patient

Via dette link findes råd og vejledning til forebyggelse og håndtering af konflikter og vold i samarbejdet med den delirøse patient:

https://intranet.regionh.dk/ahh/personale/arbejdsmilj%C3%B8-og-trivsel/vold-og-trusler/Sider/vold-og-trusler-fra-patienter-i-organisk-delir.aspx

 

Håndtering

Sanktionering af vold, trusler og chikane fra patienter og pårørende

Når der opstår konfliktfyldte situationer med patienter og pårørende bruger vi først og fremmest vores faglige indsigt og konfliktnedtrappende kommunikation. Når det ikke er tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at gøre brug af sanktionsmuligheder, fx i form af indskrænkning af pårørendes besøgsmuligheder. I det følgende beskrives, hvordan ansatte kan tage disse muligheder i anvendelse.

 

Sanktionering kan være konfliktoptrappende i sig selv. Det er derfor vigtigt, at man som medarbejder tænker på sin egen sikkerhed ved fx at sørge for ikke at være alene, holde afstand og sikre, at der er adgang til flugtveje, og at man nemt kan tilkalde hjælp fra kollega, portør eller politi. Det skal også afvejes, hvem der skal overbringe besked om indskrænkning af besøgsmuligheder. Hvis det vurderes, at der er risiko for, at medarbejderens sikkerhed og tryghed bringes i fare, skal politiet tilkaldes.

 

Nedenstående oversigt er opdelt i hhv. pårørende og patienter, da håndteringen er forskellig.

###TABEL_1###

 

Polititilhold

I situationer hvor en person gentagne gange over en længere periode har en uacceptabel adfærd over for personalet, kan politiet give et tilhold ift. det konkrete afsnit / den konkrete afdeling. Et tilhold kræver, at det registreres hos politiet, hver gang personen har været bortvist.

 

Patienter og pårørende der medbringer våben og euforiserende stoffer

Medtagelse af våben og euforiserende stoffer på BFH bliver på ingen måde tolereret. I de tilfælde hvor personalet alligevel oplever, at der medbringes våben eller euforiserende stoffer, skal personalet gøre følgende:

• Personalet må ikke visitere for eller konfiskere våben og euforiserende stoffer. Dette er en politiopgave.

I det følgende skelnes mellem våben og euforiserende stoffer, da det afgørende er, om besiddelsen er til fare for personale og andre patienter.

• Våben: Konstateres eller er der mistanke om besiddelse af våben, kontaktes politiet altid med det samme. Der orienteres ikke om dette til vedkommende, da det kan optrappes til en farlig situation.
• Euforiserende stoffer: Konstateres eller er der mistanke om en mindre mængde til eget forbrug, foretages ikke noget. Er der tale om en større mængde, som kan udgøre en fare for personale og andre patienter, kontaktes politiet altid. Der opbevares ikke stoffer for patienterne.

Det er ikke i strid med sundhedspersonalets tavshedspligt, hvis der indgives en politianmeldelse, når en patient eller pårørende har medbragt enten våben eller euforiserende stoffer på hospitalet. Omvendt påhviler der ikke nogen pligt til at anmelde forholdet til politiet, såfremt den akutte fare for personalet og andre patienter er afværget.

• Alle ansatte kan kontakte politiet i ovenstående tilfælde.
• Afdelingsledelsen orienteres straks i tilfælde af, at personalet har været i fare, ellers førstkommende hverdag.

 

Patienter og pårørendes anvendelse af video-, lydoptagelse, sociale medier mv.

I mange situationer kan det være en god idé, at patienten optager konsultationen med lyd eller billede.

Samtykke: Patienters og pårørendes lyd-, billed- og videooptagelser af BFH’s sundhedspersonale er ikke tilladt uden samtykke. Som ansat har man som udgangspunkt ret til at afvise et ønske fra patient eller pårørende om lyd-, billed- eller videooptagelse.

Legitim begrundelse: Såfremt patient eller pårørende har en legitim grund til at lydoptage en samtale (fx samtale med besked om alvorlig sygdom), kan det være vanskeligt at anføre en saglig begrundelse for at nægte dette. I sådanne tilfælde skal den ansatte søge hjælp hos kollega eller leder, som evt. kan overtage samtalen.

Ikke legitim begrundelse: Såfremt patient eller pårørende ikke har en legitim grund til at optage, men alligevel vælger at gøre det, så foretages en konkret vurdering i forhold til, om patient el. pårørende skal bortvises, jf. punkt om sanktionering.

Offentliggørelse uden samtykke: Ved offentliggørelse af billede eller optagelse uden samtykke, kan personalet gøre indsigelse med anmodning om sletning. Imødekommes anmodningen ikke, kan ansatte klage til Datatilsynet, som også kan yde telefonisk vejledning om klagemulighederne. Direktionssekretariatet kan også kontaktes.

 

Indtil hjælp ankommer

###TABEL_2###

 

Efter hændelsen

 

###TABEL_3###

Kontaktoplysninger ved behov for psykologbistand

 

Ved akut behov for kontakt med psykolog efter en voldsom hændelse, kontaktes i

• Almindelig dagtid: Arbejdsmiljøkonsulent og psykolog ###NAVN###, tlf. ###TELEFON### (HR og Arbejdsmiljø)
• I vagtperioden: Leder eller ansvarshavende kan rette direkte henvendelse til Falck Health Care, tlf. ###TELEFON###

Obs. Ved direkte henvendelse til Falck Health Care bedes sendt en mail til arbejdsmiljøkonsulent Jytte Kruckow efterfølgende: ###EMAIL###.

​

Politianmeldelse og fremmøde i retten

Episoder med vold eller trusler om vold mod medarbejdere politianmeldes som udgangspunkt altid – medmindre medarbejderen ikke ønsker det. Der skal være tilbud til medarbejderen om hjælp til politianmeldelse.

###TABEL_4###

 

Særligt vedr. politibevogtning

Når politiet udfører bevogtningsopgaver på vores afdelinger, skal der være klare retningslinjer for betjentenes ophold på afdelingerne, herunder hvor de har mulighed for, afsides, at holde en pause og/eller spise, fx i afdelingens personalerum, samt hvilke toiletfaciliteter de kan anvende. 

 

Opfølgning og læring

Anmeldelse af arbejdsulykke: Vold, trusler om vold og psykisk vold skal, hvis hændelsen medfører fravær, mén, behandlingsudgifter eller tab af erhvervsevne, anmeldes som en arbejdsulykke i Safetynet.

 

Intern registrering: Hændelsen skal registreres internt i SafetyNet, hvis hændelsen ikke medfører fravær, mén, behandlingsudgifter eller tab af erhvervsevne.

Ovenstående omfatter også arbejdsrelateret fysisk og psykisk vold uden for arbejdstiden.

• Afdelingsledelsen har pligten og ansvaret for, at det sker.
• Arbejdsmiljøgruppen registrerer ulykken elektronisk i SafetyNet.
• Administrator (HR og Arbejdsmiljø) videresender anmeldelsen til behandling hos forsikringsmægleren med henblik på evt. afgørelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidl. Arbejdsskadestyrelsen). Alle sager med sygefravær registreres også hos Arbejdstilsynet.
• LMU gør løbende status på hændelserne, følger op på hændelserne og vurderer, om der er behov for justering af retningslinjerne.

 

Årsagsanalyse og forebyggende tiltag: Arbejdsmiljøgruppen skal analysere årsager til hændelserne mhp. at identificere forebyggende tiltag.

Afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for:

• At der udarbejdes og implementeres lokale retningslinjer
• At medarbejderne er bekendt med instruksen og de lokale retningslinjer
• At vold og trusler håndteres lokalt
• At hændelser anmeldes som arbejdsulykke eller registreres internt

 

 Afdelingsledelsen har i samarbejde med LMU (Det lokale MEDudvalg) ansvar for:

• At man løbende i LMU har en åben dialog om vold og trusler
• At retningslinjerne udarbejdes og løbende drøftes i LMU
• At gøre status og revidere retningslinjerne

 

 Medarbejderen har ansvar for:

• At orientere om hændelser med vold og trusler til nærmeste ledelse

 

Personaleenheden har ansvar for:

• At rådgive og behandle personalesager vedrørende vold og trusler

 

Arbejdsmiljøteamet:

• Bistår med psykologbistand ved defusing og debriefing samt ved behov for individuelle samtaler
• Bistår med råd og vejledning i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

 

VMU (VirksomhedsMEDudvalget) skal godkende instruksen, og LMU’erne skal medvirke til implementering af instruksen.

• OK-08 – Bilag 8.1. Aftale om trivsel og sundhed, § 12 samt protokollat om vold, mobning og chikane på arbejdspladsen
• Regional vejledning: Vold, mobning og chikane i tilknytning til arbejdet - ansatte
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 om psykisk arbejdsmiljø: https://at.dk/regler/bekendtgoerelser/psykisk-arbejdsmiljoe-1406/
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1504 om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid: https://at.dk/regler/bekendtgoerelser/arbejdsrelateret-vold-uden-for-arbejdstid-1504-sam/
• Arbejdstilsynets vejledning D.4.3-5 om vold: https://at.dk/regler/at-vejledninger/vold-d-4-3/

Bilag 1 Vejledning til lokal drøftelse i LMU Bilag 1_vejl_lokale retningslinjer.docx

Bilag 2 Vejledning i psykisk førstehjælp Bilag 2_psykisk førstehjælp.docx

Bilag 3 Vejledning i psykologisk krisehjælp (defusing og debriefing) Bilag 3_psykologisk krisehjælp.docx

Bilag 4 Vejledning: Afgørelse og partshøring over besøgsrestriktioner og bortvisning af pårørende Bilag 4_Partshøring af besøgsrestriktioner og bortvisning_godkendt 2021.pdf

Bilag 5 Risikovurdering - Brøset Violence Checklist Bilag 5_Risikovurdering_Brøset Violence Checklist.docx

Bilag 6 Action card Bilag 6_ACTIONCARD_09 2017.pdf

Bilag 7 Politik om vold og trusler 2018 Bilag 7_Politik om vold og trusler 2018.pdf

Bilag 8 Bilag 8_Juridisk notat endelig.PDF

Bilag 9 Bilag 9_Husregler A3.pdf