Temperaturmåling hos indlagte og ambulante patienter

At beskrive arbejdsgangen for temperaturmåling i daglig klinisk praksis hos indlagte og ambulante patienter med henblik på at opnår så præcis en måling som muligt. 

Tilbage til top

Vejledningen omfatter alle indlagte og ambulante patienter, der får målt temperatur og henvender sig til alt klinisk personale, der udfører temperaturmåling.

Vejledningen beskriver ikke anvendelsen af temperaturmåling via KAD og eosphagusmåling.

Tilbage til top

Normotermi /normal kropstemperatur: Kroppens temperaturregulerende center er lokaliseret i hypothalamus, centralt i hjernen. Hypothalamus fungerer ved at ”afkode” varme- og kuldefølsomme neuromer rundt omkring i kroppen og justerer temperaturen efter de behov, kroppen har. Via denne mekanisme opretholder hypothalamus kernetemperaturen i kroppen. Normaltemperaturen varierer hos raske personer mellem 36,0 – 38,0 grader.

Tilbage til top

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler benyttes temporalskanning eller øretermometer som udgangspunkt til at måle temperatur. Samme slags apparatur anvendes til samme patient.

Ved en temperatur over 37,5 eller under 36 grader ændres metoden til rektal temperaturmåling.

###TABEL_1###

 

Nyere studier viser, at der kan være betydelig usikkerhed ved målinger af temperatur med andre målemetoder end med rektal-termometer.

Af hensyn til praktiske arbejdsgange og patienternes blufærdighed anvendes rektal-termometer ikke som førstevalg til temperaturmåling med mindre det er fastsat af afdelingsledelsen, f.eks. til særlige patientgrupper eller tilstande.

Dog skal al måling af temperatur give anledning til refleksion i relation til patientens situation og almene tilstand, hvorfor det anbefales at temperaturmåling foregår rektalt ved: 

• Patienter med formodet febrilia
• Temperatur under 36 grader eller over 37,5 grader målt med temporal- eller øretemperaturmåling. 

Følgende dokumenteres i SP:

• Den målte (aflæste) temperatur samt anvendte målemetode

Forudsætninger

For at sikre en præcis og valid temperaturmåling hos patienterne er det væsentligt at:

• Termometre anvendes korrekt og jf. gældende brugervejledning.
• Klinisk personale sikres grundig oplæring i anvendelse, vedligeholdelse, rengøring og bortskaffelse af termometre

Der er følgende metoder til at måle temperatur BFH:

###TABEL_2###

 

Rengøring og desinfektion:

Vedrørende rengøring og desinfektion af termometre: 

Rengøring af temporalscannere, elektroniske øretermometre og digitale rektaltermometre

Tilbage til top

• Afdelingsledelsen er ansvarlig for at vurdere og fastsætte temperaturmålingsmetoder i afdelingen.
• Afdelingen kan i en lokal tilføjelse til denne VIP vejledning beskrive valg af temperaturmålingsmetoder, og definere særlige patientgrupper eller tilstande hvor rektalmåling altid er indiceret. 
• Afdelingsledelsen er ansvarlige for at personalet oplæres i, de i afdelingen, valgte termometer-typer. 
• Det enkelte personale har et selvstændigt ansvar for at følge retningslinjen og holde sig opdateret på området.

Tilbage til top

Early Warning Score (EWS) - systematisk observation og risikovurdering af indlagte patienter samt dertil hørende handlingsalgoritme

Rengøring af temporalscannere, elektroniske øretermometre og digitale rektaltermometre

Non-invasiv temperaturmåling hos voksne indlagte patienter, Center for Kliniske Retningslinjer, Clearing House

Nygaard H, Maschmann C, Ekmann A. Comparison between temporal and rectal temperature measurement. Dan Med J. 2020 Oct 20;67(11):A04200270

Mogensen CB, Vilhelmsen MB, Jepsen J et al. Ear measurement of temperature is only useful for screening for fever in an adult emergency department. BMC Emergency Medicine (2018);18:51

Niven DJ, Gaudet JE, Laupland KB et al. Accuracy of Peripheral Thermometers for Estimating Temperature. A Systematic Review and Meta-analysis. Ann Intern Med. 2015;163:768-777.

Pecoraro V, Petri D, Costantino G et al. The diagnostic accuracy of digital, infrared and mercury‑in‑glass thermometers in measuring body temperature: a systematic review and network meta‑analysis. Internal and Emergency Medicine (2021) 16:1071–1083

Tilbage til top

 

Tilbage til top