Stik- og skæreuheld eller sprøjt på slimhinder af smittefarligt materiale (inkl. vaccination)

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At mindske risikoen for blodbåren smitte med hepatitis B, - og HIV virus samt undersøge den tilskadekomnes status for antistof mod virus efter kontakt med blod eller vævsvæsker ved:

  •  uheld med stik- og snitlæsioner eller
  •  sprøjt/stænk på slimhinder.

    At mindske risikoen for blodbåren smitte med hepatitis B, - og HIV virus samt undersøge den tilskadekomnes status for antistof mod virus efter kontakt med blod eller vævsvæsker ved:

  •  uheld med stik- og snitlæsioner eller
  •  sprøjt/stænk på slimhinder.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Denne vejledning gælder for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og omfatter følgende persongrupper:

  • alle ansatte på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
  • patienter eller andre personer som henvender sig i Akutklinikken eller Akutmodtagelsen i forbindelse med uheld, hvor der kan være risiko for blodbåren smitte (hepatitis B og C samt HIV-virus)

Tilbage til top

Definitioner

  • HIV = humant immundefekt virus
  • HBsAg = hepatitis B ”surface” antigen
  • anti-HBs (HBs- antistof) = antistof mod hepatitis B ”surface” antigen
  • HCV-antistof (anti- HCV) = antistof mod hepatitis C virus
  • HCV-RNA = hepatitis C virus antigen (RNA)

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Se flowdiagram i bilag 1.

I forbindelse med uheld hvor personer ved stik- og snitlæsioner eller sprøjt/stænk på slimhinder udsættes for kontakt med blod eller vævsvæsker, kan der være risiko for smitte med hepatitis B, hepatitis C og/eller HIV-virus. 

Følgende generelle forholdsregler anbefales: 

Førstehjælp (straks i egen afdeling, for ansatte på hospitalet)

  • Vask grundigt med vand og sæbe 
  • Desinficer indstiksstedet med ethanolsprit 70 - 85% eller jodsprit 2,5% to gange med tørring imellem 
  • Skyl grundigt med vand ved forurening af slimhinder 

 

Vaccination og bestilling af blodprøver efter uheld

BBH:

  • Man-tors. kl. 08.15-14.00, fre. kl. 09.00-14.00: KM-amb., Bygning 7, Indgang H Parterre
  • Øvrig tid: AKM, indg. 7E 

 

Ved mistanke om udsættelse for HIV-smitte:

  • Man-tors. kl. 08.15-14.00, fre. kl. 09.00-14.00: KM-amb., Bygning 7, Indgang H Parterre
  • Øvrig tid: AKM kontakter medicinsk vagthavende

 

FRH:

  • Kl. 09.00-21.00: Akutklinikken
  • Øvrig tid: AKM, BBH, indg. 7E 

 

Ved mistanke om udsættelse for HIV-smitte:

  • Kl. 09.00-21.00: Akutklinikken
  • Øvrig tid: AKM, BBH kontakter medicinsk vagthavende

Videre behandling

  • I Akutklinikken/Akutmodtagelsen/KM-amb udleveres ”Vejledning om stikuheld”, se bilag 2A for BBH og 2B for FRH.
  • Der tilbydes undersøgelse for hepatitis B, hepatitis C, HIV samt stivkrampevaccination (di-te), såfremt patienten ikke er vaccineret, eller vaccinen er udløbet.
  • Der tages stilling til og evt. udføres hepatitisprofylakse eller anden specifik behandling 
  • Vaccinationskort udleveres
  • Hvis der er behov for en uddybende samtale og information om eventuelle smitterisici henvises straks til Medicinsk ambulatorium eller vagthavende læge.  
  • Personalet i Akutmodtagelsen (BBH) / Akutklinikken (FRH) sætter skadelidte på den delte patientliste i SP / stikskade, og skadelidte kontaktes herefter af KM-amb. med tid for kontrol. KM-amb. tilsender skadelidte et brev inden for 14 dage. Den videre plan vil fremgå af brevet.

Skadesanmeldelse

  • Uheldet anmeldes som arbejdsulykke.
  • Udfyld arbejdsskadeanmeldelse omhyggeligt i egen afdeling, du kan få hjælp af din arbejdsmiljørepræsentant.
  • Arbejdsleder underrettes og underskriver anmeldelsen.
  • Anmeldelsen indtastes af lokal arbejdsmiljøgruppe i det elektroniske system Safetynet.                                      

Anbefaling for hepatitis-vaccination og kontrol af respons 

###TABEL_1###

 

Gravide med mulig eksposition vaccineres som andre. 

 

Svar på blodprøver samt opfølgning

Den smitteudsatte vil modtage et brev fra KM-amb. med svar på blodprøverne og en plan for det efterfølgende vaccinationsforløb.

Blodprøvesvar med angivelse af vaccinationsplan på personer, som ikke er ansat på hospitalet, sendes til den smitteudsatte og til egen læge, hvor personen skal henvende sig med henblik på det videre vaccinationsforløb. 

Hepatitis B Profylakse 

Vaccinationsforløb tilrettelægges i henhold til ovenstående tabel. Hvis skadelidte ikke har tegn på antistoffer (≥ 10) eller ikke er tidligere vaccineret skal skadelidte følge dette vaccinationsprogram:

  • 2. dosis gives 1 måned efter eksposition 
  • 3. dosis 2 måneder efter eksposition 
  • 4. dosis 12 måneder efter eksposition  

Hepatitis C Antistofanalyse

Hepatitis c smitter overvejende via blod og selv om der i øjeblikket ikke kan ydes forebyggende vaccination mod Hepatitis C, anbefales det at den smitteudsatte får taget Hepatitis C antistof ved start (uge 0) og herefter

HCV-RNA efter 1 og 3 måneder. Dette giver en hurtig diagnostik.

HIV Profylakse

Antiviral kemoprofylakse mod HIV-smitte efter erhvervsbetinget eksposition tilbydes ifølge Sundhedsstyrelsens anbefaling til personale efter uheld med:

  • Alvorlig penetrerende læsion, hvor skadelidte er blevet udsat for blod eller kropsvæsker fra HIV-positive patienter, eller 
  • Der er synligt sprøjt med blod eller vævsvæske på slimhinder, øjne eller på ikke intakt hud fra HIV-positiv patient.  

Ved mistanke om udsættelse for smitte med HIV, mhp. vurdering af behov for HIV-profylakse:

BBH: Umiddelbart efter uheldet skal skadelidte henvende sig i KM-amb. for at få taget en HIV-test, man-tors. kl. 08.15-14.00, fre. kl. 09.00-14.00. Øvrige dele af døgnet skal skadelidte henvende sig i AKM.

FRH: Umiddelbart efter uheldet skal skadelidte henvende sig i Akutklinikken ml. kl. 09.00-21.00 for at få taget en HIV-test. Øvrige dele af døgnet skal skadelidte henvende sig i AKM, BBH

På baggrund af informationerne på skema (se bilag 4)  tages stilling til, hvorvidt den skadelidte skal henvises til Infektionsmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet. Henvisning skal i så fald ske akut både i dagarbejdstiden og i vagtperioden. I påkommende tilfælde sørges for hurtig taxatransport af skadelidte dertil.

Endelig stillingtagen til hvorvidt behandling skal iværksættes samt gennemførelse af denne, påhviler Infektionsmedicinsk Afdeling på Rigshospitalet.  

Ved ukendt patientkontakt

Hvis personale, der er udsat for uheld med smitterisiko, er i tvivl om patients HIV-status og hvor der er mistanke om HIV udtages der om muligt en HIV test fra patienten med dennes samtykke og der rettes hurtigst muligt kontakt til læge mhp. vurdering. jf. tidligere beskrevne procedurer på de to matrikler.   

Information

Spørgsmål vedrørende behandling mod HIV-smitte rettes til vagthavende på Infektionsmedicinsk Afdeling, Rigshospitalet, tlf: ###TELEFON###.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelings- og afsnitsledelser er ansvarlige for at implementere vejledningen. 

Det enkelte personalemedlem har ansvaret for at kende og anvende vejledningen.

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

AIDS og forebyggelse af HIV-infektion, At-anvisning C.O.14 Arbejdstilsynet december 2004.  

Vejledning om human immundefekt virus HIV og hepatitis B og C virus. Forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik og håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser.  Sundhedsstyrelsen, 2013.

Vejledning for brugen af antiviral kemoprofylakse mod hiv-smitte efter erhvervsbetinget eksposition, Sundhedsstyrelsen, 28.01.1998, J.nr. 1602-17-1993.

Tilbage til top

Bilag

VIP Stik-skæreuheld eller sprøjt Bilag 1_12-01-21_endelig.doc

VIP Stik-skæreuheld eller sprøjt Bilag 2.a_BBH_12-01-21_endelig.doc Vejledning til skadelidte i forbindelse med stikuheld AKM på BBH.

VIP Stik-skæreuheld eller sprøjt Bilag 2.B_FRH_12-01-2021_endelig.doc Vejledning til skadelidte i forbindelse med stikuheld akutklinik på FRH.

VIP stik-skæreuheld eller sprøjt bilag 3.doc - Procedure ved eksposition for HIV

VIP Stik-skæreuheld eller sprøjt Bilag 4.doc - Checkliste ved udredning af eksposition for HIV i Sundhedsvæsenet.

VIP Stik-skæreuheld eller sprøjt Bilag 5.doc - Information til skadelidte vedr. HIV-profylakse

Tilbage til top