Rengøring på operationsstuer, BBH

At forebygge infektioner i forbindelse med operative indgreb.

At operationsstuen fremtræder synligt ren efter rengøring således at der ikke er risiko for at overføre mikroorganismer mellem patienterne via direkte eller indirekte kontaktsmitte.

Tilbage til top

Vejledningen er gældende for personale på Bispebjerg Hospital, som medvirker ved operationer og rengøringspersonale, som rengør operationsstuerne efterfølgende.

Tilbage til top

Ved kontaktsmitte forstås enten smitte ved direkte kontakt mellem smittekilden og den modtagelige person eller smitte ved indirekte kontakt via et forurenet mellemled fx personalets hænder, instrumenter, linned m.v.

Operationsstue: Et rum med høje hygiejnekrav, hvor der foretages operationer af mere eller mindre omfattende karakter. Operationsstuerne er fortrinsvis placerede på operationsafsnittene, men kan også være placeret i ambulatorier.

Mellemrengøring: Rengøring og evt. desinfektion af muligt forurenede overflader efter hvert indgreb på operationsstuen udføres af rengøringspersonalet. Undtaget er anæstesibordet og blodtryksapparat/temperaturmålere/engangssugeglas o.l., hvilke rengøres af plejepersonalet.  

Slutrengøring: En grundig rengøring af hele operationsstuen og alt udstyr. Udføres mindst en gang i døgnet af rengøringspersonalet. Undtaget er anæstesibordet og blodtryksapparat/temperaturmålere/engangssugeglas o.l., hvilke rengøres af plejepersonalet. 

Ved rengøring forstås reduktion af antallet af mikroorganismer, således at deres betingelser for at formere sig fjernes.  De nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) beskriver hvordan der rengøres og afbrydes smitteveje.

Ved desinfektion forståes en uskadeliggørelse af mikroorganiskmer, ved at dræbe dem, eller gøre dem inaktive.

INSTA 800: En kvalitetsstandard, der beskriver krav til et lokale, der inspiceres visuelt umiddelbart efter rengøring. 

Kvalitetsniveau 5: Niveaut en operationsstue skal leve op til efter endt rengøring, jvf NIR. Der må ikke forefindes støv, affald og løs snavs eller human biologisk materiale på risikopunkterne efter endt rengøring. 

Tilgængelige steder: Frie flader, uanset størrelse. 

Svært tilgængelige steder: Steder, der ikke er frie eller ikke i direkte nåhøjde. Fx. borde fyldt med udstyr, OP-lamper, understel på operationsleje, lokaler med høj møbleringsgrad/med meget udstyr, som gør det vanskeligt at komme til. Vandrette flader på borde, hylder, reoler hvor det tilgængelige areal er mindre end 20 x 30 cm.

Tilbage til top

En operationsstue skal efter hver rengøring leve op til kravene i INSTA 800 og NIR for Rengøring, hvor en operationsstue har kvalitetsniveau 5, som er det absolut højeste. Støv, affald og løst snavs eller human biologisk materiale på risikopunkterne efter endt rengøring. På de 4 objektgrupper (lofter, inventar, vægge og gulv) fastsætter INSTA800, hvor mange samlinger der må forefindes.

I praksis betyder det, at det ikke er nødvendigt at skelne mellem rene og urene operationer eller mellem operationer på en patient under isolationsforholdsregler eller en patient med fx. en absces.

 

Generelt gælder:

• at alle arbejdsprocedurer på operationsstuerne bør tilrettelægges, så spild af blod og vævsvæsker, pus, urin eller afføring minimeres
• at stuerne rengøres umiddelbart efter brug
• at der altid skal anvendes handsker ved procedurer, der indebærer risiko for forurening af hænderne med blod, pus, sekret eller ekskret
• at "gulvpersonalet" under indgrebet tilstræber, at spild på gulvet ikke spredes på og udenfor stuen. Spild af blod m.m. optørres med cellestof eller lignende fugtet med vand. Større mængder spild på gulvet omkring lejesoklen dækkes med ble eller lignende, indtil almindelig rengøring kan foretages
• at der skal udvises særlig forsigtighed, hvis der er tabt ting, der er gået i stykker, så der er glasskår på gulvet. Husk at give besked til rengøringspersonalet.

Plejepersonalets opgaver:

• at efterlade operationsstuen i ryddelig stand
• at rydde gulvet for alt affald 
• at fjene operationslejets afdækningsstykker 
• at fjerne instrumenter fra operationsstuen
• at sørge for at optalte servietter er i lukket plastpose
• at give relevant information til rengøringspersonalet.
• at rengøre deres del af det medicotekniske udstyr fx anæstesibordet

Anæstesipersonalets opgaver:

• at efterlade stuen i ryddelig stand
• at rydde gulvet for alt affald
• at rengøre anæstesisøjlen på frontsiden fra bordet og opad 

Rengøringspersonalets opgaver:

• at blodigt affald kasseres som klinisk risikoaffald
• at øvrigt affald kommes i den almindelige affaldssæk
• at snavsetøjsposen lukkes og sættes ud til afhentning. Er tøjet stærkt blodigt eller vådt, overtrækkes den med en klar plastpose
• at engangssugeglasbeholderen rengøres både udvendig og indvendig
• ved større mængder spild af blod, sekret eller ekskret på gulvet, overskylles forsigtigt med koldt vand (kun hvis der er gulvafløb).
• før rengøring påbegyndes, optørres spild af blod, sekret eller ekskret
• følgende rengøres og aftørres med inventarrengøringsmiddel
  • leje, madras, fjernbetjening, lejesokkel (køres i topposition) og anvendt lejringsudstyr
  • betjeningshåndtag og skabsdøre
  • kulisseskinner og udstyr
  • lyskasser, lamper og lampearme
  • el-armatur, samtaleapparat og telefoner
  • spejle, hylder og rør
  • tøj- og skraldestativ
  • fliser/vægge
  • lokaludsugets arme
  • operationsteknisk udstyr fx. endoskopisøjler, diatermiapparatur, skærme, tastaturer, telefoner. Anæstesibordet ol. rengøres af plejen. Rengøringen har kun bagsiden og stellet.
  • gulvet overtørres mellem hver patient. Vær særlig opmærksom omkring lejet. 
  • medikotekniskudstyr jvf lokalaftale mellem afdeling og rengøringen
• efter rengøring
  • lejet redes op
  • rene snavsetøjs- og affaldsposer sættes i stativerne
• hjul på udstyr rengøres i forbindelse med slutrengøring
• hjul på alt øvrigt kørende udstyr rengøres en gang ugentligt. Rengøringen dokumenteres.
• perlatorer/filtre på vandhaner afkalkes /skiftes hver måned. Dokumenteres.

 

Operationsstuer der ikke har været i brug:

Operationsstuer der ikke har været i brug i 24 timer, skal af rengøringen have foretaget en mellemrengøring inden stuen tages i brug. Fx. MOA og KOA.

 

Isolationspatienter

Efter operation af patienter, som er under isolationsforholdsregler af den ene eller anden årsag anvendes et klorholdigt produkt til desinfektion efter en rengøring af operationsstuen.

 

Mellemrengøring

Ved mellemrengøring rengøres alt udstyr tæt på lejet. Øvrigt udstyr rengøres, hvis det er forurenet. Dvs. at hele operationsstuen med udstyr skal tjekkes for spild, stænk og sprøjt.  

• alt blodigt affald kasseres som klinisk risikoaffald
• øvrigt affald i den almindelige affaldssæk
• snavsetøjsposen lukkes og sættes ud til afhentning. Er tøjet stærkt blodigt eller vådt, overtrækkes den med klar plastpose 
• inden rengøring optørres synligt spild af blod, sekret eller ekskret.
• håndtag, telefoner, samtaleanlæg, betjeningsgreb, lampe, leje og borde aftørres med mikrofiberklude doseret med et neutralt rengøringsmiddel blandet med rent vand til hver rengøring.
• vægge efterses for blodstænk og afvaskes ved behov.
• gulvet vaskes.
• opredning af leje.
• klargøring med rene snavsetøjs- og affaldsposer.

Slutrengøring

Ved slutrengøring anvendes samme principper, som for mellemrengøring, men alt udstyr, som findes på operationsstuen rengøres, uanset om det har været anvendt.

• leje, madras, fjernbetjening, lejesokkel (køres i topposition) og anvendt lejringsudstyr
• betjeningshåndtag og skabsdøre
• kulisseskinner og udstyr
• lyskasser, lamper og lampearme
• el-armatur, samtaleapparat og telefoner
• spejle, hylder og rør
• tøj- og skraldestativ
• fliser/vægge i nåhøjde
• lokaludsugets arme
• medicotekniske udstyr, jvf lokalaftale mellem afdeling og rengøringen
• hele gulvet vaskes
• opredning af leje.
• klargøring med rene snavsetøjs- og affaldsposer.

Alle operationsstuer skal gennemgå en slutrengøring mindst en gang i døgnet. 

Tilbage til top

 

Rengøringsafdelingen har ansvaret for at implementere vejledningen blandt rengøringspersonalet.

Rengøringsafdelingen har ansvaret for at rengøringspersonalet kender og anvender INSTA 800, DS 2451-10 og NIR for Rengøring.

Afdelingsledelsen har ansvaret for at vejledningen implementeres.

Personalet har ansvaret for at kende og anvende vejledningen.

Tilbage til top

DS/INSTA 800. Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Dansk Standard 2018.

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler. Statens Seruminstitut, Central Enhed for Sygehushygiejne 2.udgave 2023

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top