At minimere risikoen for opståen af infektioner i forbindelse med invasive indgreb ved at sikre en ensartet proces for rengøring, desinfektion og sterilisation af flergangsudstyr der anvendes i patientbehandling og pleje.
At sikre at alle instrumenter der gennembryder normal hud eller slimhinde er sterile.
Retningslinjerne gælder for alt personale på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, der udfører invasive indgreb og/eller er involveret i processer for rengøring, desinfektion, sterilisation, emballering, kontrol og opbevaring af medicinske flergangsinstrumenter.
Rengøring: Proces, hvorved man fjerner synlig forurening og hindrer en opformering af mikroorganismer på eller i instrumenter.
Desinfektion: Proces der dræber patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede udstyr kan anvendes uden risiko for infektion.
Sterilisation: Proces der fører til et fuldstændigt fravær af enhver form for levende mikroorganismer.
Invasive indgreb: Indgreb der gennembryder hud eller slimhinder
Rengøring og desinfektion kan indebære en risiko for overførelse af smitte til personalet ved håndtering af de forurenede utensilier. Proceduren bør tilrettelægges således at situationer med risiko for sprøjt og stænk og stik -/ skæreuheld minimeres.
Desinfektion kan ske ved hjælp af kemiske midler eller med varme. Hvor det er muligt foretrækkes varmedesinfektion, da det er en sikker, billig og miljøvenlig metode. I praksis er rengøring og desinfektion kædet sammen i instrumentvaskemaskine.
For at opnå et så sikkert sterilisationsresultat som muligt skal flergangsudstyr til invasive indgreb rengøres og desinficeres før sterilisationsprocessen.
Rengøring: Instrumenter som ikke tåler behandling i instrumentopvaskemaskine afvaskes manuelt med vand og sæbe og desinficeres med alkoholholdigt middel.
Ultralydskar:
For at sikre at hule instrumenter og instrumenter med vanskeligt tilgængelige overflader rengøres optimalt før de steriliseres, kan de behandles i ultralydskar før desinfektion i instrumentvaskemaskine.
Varmedesinfektion af instrumenter
Anvend værnemidler - handsker, forklæde og evt. visir for at undgå sprøjt og stænk.
Ved brug af trykluft anvendes høreværn.
- 80ºC i 10 min.
- 85ºC i 3 min. eller
- 90ºC i 1 min.
Emballering før sterilisation i dampautoklave
Sterilisation af instrumenter
Rengøring og desinfektion skal være foretaget før sterilisation for at sikre et effektivt sterilisationsresultat.
Holdbarhed af sterile artikler
Holdbarheden kan variere afhængig af hvor ofte en artikel håndteres fra den er steriliseret og til den anvendes. Nedenstående tidsangivelser er vejledende.
Indikatortape der er anbragt på den sterile vare før sterilisation, indikerer at artiklen har gennemgået en proces.
Opbevaring af sterile artikler
Før udpakning kontrolleres:
Såfremt en af ovenstående parametre ikke er opfyldt, skal produktet reprocesseres, dvs. gennemgå en ny rengørings- og desinfektionsproces med efterfølgende kontrol, pakning og sterilisation.
Såfremt der er usikkerhed om, om opbevaringen af sterile produkter har været korrekt, skal produkterne reprocesseres. I tvivlstilfælde kan Hygiejneorganisationen kontaktes.
Afdelings- og afsnitsledelserne har ansvar for at retningslinjerne er implementeret i alle relevante områder.
Personale, der udfører invasive indgreb og/eller er involveret i processer vedrørende rengøring, desinfektion, sterilisation, emballering, kontrol og opbevaring af medicinsk flergangsudstyr, har ansvaret for at kende og efterleve retningslinjerne.
FM-enheden har ansvaret for at kontrollere og dokumentere service og kontrol af maskinerne.
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Desinkfetion i Sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionshygiejne. Statens Serum Institut, 2.1 udgave 2023