MR scannerrum er identificeret som et område, der udgør en særlig sikkerhedsrisiko. Risici, der er specielt forbundet med MR er beskrevet i denne vejledning.
Forhold vedr. undersøgelsesforløbet (f. eks indhentning af samtykke, patientidentifikation, information, anvendelse af kontraststof m. m) samt de overordnede rammer for sikkerhed omkring Hospitalets bygninger og arealer. Følger Hospitalets – og Røntgenafdelingens generelle vejledninger for disse områder og er således ikke beskrevet her.
Henvisning med relevant indikation, samt korrekt udfyldt MR-kontrolskema skal forefindes.
Som udgangspunkt vælges altid non-magnetisk udstyr til MR afsnittet. Hvis dette ikke er muligt, så vil alle løsdele som lejer, hjælpemidler, skraldespande m.m. være markeret, så det er synlig, hvad der ikke må komme med i skannerrummet.
Som udgangspunkt vælges altid non-magnetisk udstyr til MR afsnittet. Hvis dette ikke er muligt, så vil alle løsdele som lejer, hjælpemidler, skraldespande m.m. være markeret, så det er synlig, hvad der ikke må komme med i skannerrummet.
###TABEL_3###I forbindelse med introduktionsforløb bliver den nye medarbejder undervist og får en rundvisning af en MR-sikkerhedsansvarlig radiograf. Introduktionen indeholder bl.a. sikkerhedsprocedurer og gennemgang af et MR-kontrolskema, det skal underskrives af pågældende nye personale samt MR-sikkerhedsansvarlig radiograf.
I tilfælde af graviditet af MR personalet, har den gravide mulighed for fritagelse fra MR i første trimester og herefter følges de internationale anbefalinger der siger at man ikke bør opholde sig i MR skannerrummet under det varierende magnetfelt dvs. under selve skanningen. Den gravide kan ift. MR sikkerhed arbejde som vanligt i øvrige områder, dog ikke indenfor 400 mT linjen.
Kun i tilfælde, hvor det findes særlig nødvendigt må medfølgende personale opholde sig i skannerrummet under skanningen.
Der skal udfyldes et MR-kontrolskema inden ophold i MR-rum. Dette skal gennemgås med en MR-radiograf og det gemmes og arkiveres i minimum 5 år.
Medfølgende personale skal fjerne alle metalholdige genstande.
Medfølgende personale skal følges ind i undersøgelsesrummet af en MR-radiograf og bliver af denne instrueret i, hvor man må opholde sig, mens undersøgelsen foregår.
Inden rengøringspersonalet skal rengøre skannerummet første gang, skal vedkommende modtage undervisning og gennemfører e-learningprogrammet "MR-sikkerhed til Hospitalsmedhjælpere" (Link til kurset i kursusportalen). E-learning bør gennemføres hvert 2. år.
Rengøringspersonalet skal have gennemgået og udfyldt et MR-kontrolskema, og det underskrives af pågældende personale inden den første gang de gør rent i skannerrummet. Skemaet gemmes og arkiveres i minimum 5 år.
Rengøringspersonalet skal fjerne alle metalholdige genstande og følges ind i skannerrummet af en MR-radiograf og blive instrueret i, hvor denne må rengøre skannerrummet.
Det påligger Rengøringsafdelingen kun at sende personale til rengøring i MR-afsnittet, der har været igennem ovenstående sikkerhedsprocedure.
Når en afløser skal rengøre MR-afsnittet skal samme procedure foregå som første gang det faste rengøringspersonale gjorde rent. Denne skal følges ind i skanneren af en MR-radiograf.
Henvisende læge udfylder et MR-kontrolskema sammen med patienten i forbindelse med henvisningen til MR-skanning. MR-skanning henvisning og forberedelse
På undersøgelsesdagen gennemgås det udfyldte MR-kontrolskema af MR-radiografen sammen med patienten.
Er der diskrepans mellem MR-kontrolskemaet og patientens udsagn på undersøgelsesdagen, foretages MR-skanningen først når det er afklaret at der ikke er nogle kontraindikationer for at få udført en MR-skanning.
Patienten bliver bedt om at fjerne alle metalholdige genstande – eks: ur, smykker, hårnåle, spænder, piercing, løse tænder og magnetkort.
Patienten instrueres i undersøgelsesforløbet, lejres og får udleveret høreværn/ørepropper.
Ved lejring af patienten sikres at ledninger, katetre mm. ikke danner loops. Hvis det er nødvendigt at anvende elektrisk ledende udstyr placeret i skanneren, skal puder el. lign anvendes til at beskytte patienten mod forbrændinger.
Har patienten tatoveringer i skan-området kan disse dækkes, hvis radiografen finder det nødvendigt, med et koldt omslag under skanningen.
Patienten udstyres med en alarm-knap, således at patienten altid kan komme i kontakt med personalet i betjeningsrummet.
Mellem de enkelte serier kan der være verbal kontakt mellem patient og personale via samtaleanlægget.
Det er altid den henvisende læge eller patientens privat praktiserende læge, der skal sørge for, at patienten er forsynet med beroligende medicin. Patienten kan indtage den beroligende medicin 1 time før undersøgelsen.
Langt de fleste patienter er i stand til at gennemføre en MR-skanning, selv om de lider af klaustrofobi i mere eller mindre grad. Det er dog vigtigt, at patienten er ordentlig forberedt inden de kommer til undersøgelsen.
Det kliniske personale er altid velkommen til at følge med patienten og evt. aftale besøg før skanningen.
Vi anbefaler, at man altid tilbyder beroligende medicin til patienter der lider af klaustrofobi, ligegyldigt hvilken skanner de skal skannes i.
Der udleveres IKKE beroligende medicin på Røntgenafdelingen.
Ved diskrepans mellem kontrolskema og journal eller mistanke om mulige kontraindikationer for at udføre MR-undersøgelsen, kontaktes stamafdelingen med henblik på at få verificeret at patienten ikke har nogen kontraindikationer for at få udført en MR-skanning. Hvis dette ikke er muligt skannes patienten ikke.
Patienten skal have fjernet alle metalholdige genstande.
Patienten instrueres i undersøgelsesforløbet, får udleveret høreværn/ørepropper og lejres dernæst på lejet.
Ved lejring af patienten sikres det at ledninger, katetre mm. ikke danner loops. Hvis det er nødvendigt at anvende elektrisk ledende udstyr placeret i skanneren, skal puder el. lign anvendes til at beskytte patienten mod forbrændinger.
Har patienten større tatoveringer kan disse, hvis radiografen finder det nødvendigt, dækkes med et koldt omsalg under skanningen.
Patienten skal følges eller hjælpes ind i undersøgelsesrummet af en MR-radiograf.
KUN PÅ BBH: Patienter kan ved behov udstyres med MR-kompertibel pulsoxymeter.
Udføres normalt ikke akut samme dag.
Forud for undersøgelsen snakker henvisende læge og radiolog sammen om forløbet. Henvisende læge er ansvarlig for et fyldestgørende kontrolskema. Radiologen visiterer på vanlig vis og tjekker kontrolskema, og der aftales tid til undersøgelsen. Anæstesikoordinator kontaktes når undersøgelsen er booket, jvf: MR scanning i anæstesi, elektive patienter, planlægning og logistik
MR-radiografen kontrollerer MR-kontrolskemaet med afdelingens medfølgende personale (evt. hvis muligt med patienten).
Patienten skal have fjernet alle metalholdige genstande.
MR-personale og medfølgende personale holder en kort "time-out" (nærmere beskrevet i D4-infonet, link kommer senere)
Patienten køres ind på lejes ind i undersøgelsesrummet af en MR-radiograf og MR godkendt anæstesipersonale.
Patienten tilkobles det MR-kompatibelt anæstesiudstyr.
Personalet fra anæstesiafdelingen overvåger patienten under hele undersøgelsen og opholdet på Røntgenafdelingen. (se retningslinjer for medfølgende personale nedenfor). Medfølgende personalet fra Intensiv afd. og Anæstesiologisk afd. skal have modtaget undervisning og gennemført e-learningprogrammet "MR-sikkerhed til klinisk personale" (Link til kurset i kursusportalen). E-learning bør gennemføres hvert 2. år.
Se evt. vejledninger udarbejdet af Anæstesiologisk afdeling:
MR scanning af Intensiv patient, klargøring af
MR scanning og anæstesi
MR anæstesi-apparat, opsætning af
MR scanning i anæstesi, elektive patienter, planlægning og logistik
Se vejledning om børn på Røntgenafdelingen: Børn, undersøgelser af
Samme sikkerheds foranstaltninger som ved voksne inhabile patienter. Se iøvrigt:
Informeret samtykke til behandling
Socialt udsatte patienter med stofbrug
Røntgenafdelingens ydelser
Det er radiografen der vurderer om der skal pårørende med til undersøgelsen. (se nedenfor)
Kun i tilfælde, hvor det findes særligt nødvendigt må pårørende opholder sig i skannerrummet under skanningen.
Henvisende læge skal sørge at der er et udfyldt kontrolskema på pårørende, som gennemgås igen af radiografen. Radiografen kan evt. udspørge og dokumentere i RIS.
Samme forholdsregler som ved voksne patienter følges. (se ovenfor)
Patienter i den fødedygtige alder screenes for graviditet. Er kvinden i tvivl og ikke benytter antikonceptionsmiddel skal der foretages en graviditetstest før undersøgelsen kan udføres. Der findes der graviditetstest i Røntgenafdelingen.
Før en eventuel skanning vurderes potentielle risici kontra fordele for kvinden. Dette er fortsat i diskussion: Som udgangspunkt skannes gravide kvinder i 1. trimester ikke. Gravide kvinder kan MR skannes, hvis det har direkte behandlingskrævende konsekvens. For anvendelse af kontraststof se vejledning: Kontrast, MR-kontraststoffer
Hvis der på MR kontrolskemaet, i journalen eller under samtale med patient/pårørende er oplysning om ”kritiske” metalliske fremmedlegemer, bliver henvisningen sendt til risikovurdering ved MR-sikkerhedsansvarlig radiograf. Det pågældende materiale undersøges her for MR kompatibilitet (journal, firma, www.mri-safety.com).
Identifikation af metalliske fremmedlegemer kan foregå ved at tage et røntgenbillede over det mistænkte område (f. eks orbita).
Hvis det ikke er muligt at afklare forholdene omkring kritisk metallisk materiale, så besluttes ud fra en lægefaglig vurdering om undersøgelsen skal udsættes eller anden undersøgelsesmetode anvendes.
Når det konstateres at patienten er akut dårlig og behøver videre behandling gøres følgende.
Patienter, som bliver akut dårlige, mens de ligger i MR-skanneren, skal straks evakueres fra skannerrummet:
I rum 404 (BBH) Køres lejet ud i forberedelsesrummet, hvor de nødvendige tiltag iværksættes i henhold til afdelingens procedurer.
I rum 122 (BBH) køres lejet køres over i narkoserummet, hvor de nødvendige tiltag iværksættes i henhold til afdelingens procedurer.
I rum 123 (BBH) flyttes patienten over på transportlejet og køres ud i forrummet eller til narkoserummet, hvor de nødvendige tiltag iværksættes i henhold til afdelingens procedurer.
I rum 27 (FRH) køres patienten på skannerlejet ud i forrummet, hvor de nødvendige tiltag iværksættes i henhold til afdelingens procedurer.
I rum 21 (FRH) løftes (med hjælp fra andet personale) patienten ud af MR-rummet og ud på gangen, hvor de nødvendige tiltag iværksættes i henhold til afdelingens procedurer.
Ved brand i MR-afsnittet følges Hospitalets alarmeringsprocedure. Hvis muligt i situationen vil en MR-medarbejder altid være til stede, når brandfolket ankommer.
I området omkring MR-skannerne er der kun non-magnetiske pulver- og vandslukkere. Disse markeres med det grønne mærke beskrevet ovenfor.
Nederst på alle døre indtil skannerrummene er markeret med ”Stærkt/høj magnet-felt” (for kravlende brandmænd).
Ved utilsigtet hændelse med personfare kan quench-knap i skanner- og betjeningsrummet anvendes. Skaden begrænses mest muligt, patienter og personale evakueres fra rummet og servicerende firma kontaktes efterfølgende.
Patienten og andet personale skal straks evakueres fra skannerrummet.
Disse undersøges for forfrysninger, vejrtrækningsbesvær og høreskade.
Se i øvrigt nødsituations instruks: Brand i MR- CT-, ultralyd- og røntgenapparater
MR personale deltager altid ved anskaffelse af nye MR skannere samt ved installation af disse.
MR personale er ligeledes involveret ved indkøb øvrigt udstyr til MR afsnittet og er således med til at sikre, at non-magnetiske udstyr altid prioriteres, hvor det er muligt.
Kontrast, MR-kontraststoffer
MR-sikkerhed til Hospitalsmedhjælpere (husk at være logget på i kursusportalen før kurset kan tilgås)
MR-sikkerhed til klinisk personale (husk at være logget på i kursusportalen før kurset kan tilgås)