Kontrast, undervisningsprogram 1 i kontrastinjektion (Iodholdige)

Målgrupper og anvendelsesområde

Denne vejledning skal bruges som undervisningsmateriale til radiografer og radiografstuderende der skal have en bemyndigelse til at anlægge PVK og administrere iodholdige røntgenkontrastmidler på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals Røntgenafdelingen.

Definitioner

PVK= Perifær VeneKateter
ESUR= European Society of Urogenital Radiology

Formål og fremgangsmåde

Formålet med kurset er at uddanne radiografer på Røntgenafdelingen til at give i.v.kontrast ved CT-skanninger og MR-skanninger. For at kunne give kontrast til MR-skanninger vil supplerende oplæring være nødvendig. (se link til MR-kontraststoffer under "referencer"). Endvidere skal man læse Vejledningen ”Buscopan – anvendelse i Røntgenafdelingen” (se link).

Jf. studieordningen for radiografuddannelsen skal de studerende have fulgt undervisningen i farmakologi på 3. semester, hvor de studerende har modtaget undervisning indenfor:

  • Anlægge og pleje af intravenøs adgang
  • Anvende, vurdere og begrunde metoder til lægemiddelregning, medicinhåndtering og observation af virkning og bivirkning ved udvalgte kontraststoffer og anden udvalgt medicin

Bemyndigelse til at give i.v. kontrast er på Røntgenafdelingen BFH delt i 2 dele: Pvk-anlæggelse og kontrastinjektion.

De studerende må anlægge pvk:

  • Bestået e-learning i pvk
  • Dokumentation for deltagelse i obligatorisk undervisning i farmakologi

Herefter anlægges venflon på minimum 2 patienter hvor radiograf (med venflonanlæggelses erfaring)/læge er tilstede og godkender anlæggelsen.

Herefter udstedes et bevis på at man må anlægge venflon/pvk/butterfly under afdelingsledelsens ansvar.

Det er først efter  følgende beskrevne undervisning og bestået prøve at kontrast må tilkobles og injiceres.

Efter at hele undervisningsprogrammet er gennemgået og bestået udstedes et bevis på at man har gennemført undervisning og har bemyndigelse til at give i.v. kontrast under afdelingsledelsens ansvar.

Godkendelse til intravenøst kontraststofindgift på Røntgenafdelingen bliver registreret i den enkelte radiografs personalesag. Se bemydigelse (se under referencer)

Undervisningsprogram:

  • Radiograf (evt.studerende) læser undervisningsprogram 1 og 2, Røntgenafdelingens lokale vejledninger og ESURs vejledninger om kontraststoffer (se link under ref.)
  • Gennemføre e-learning: Kursus i PVK-anlæggelse før semesterstart/ ansættelsesstart i afdelingen (se link under referencer)
  • Gennemføre og består test hos udannelsesansvarlig radiograf (eller stedfortræder)
  • Injicere minimum 2 patienter under supervision
  • Godkendelse til i.v.-kontrast-injektion og bemyndigelse

Indhold:

  • Gennemgang af kontraststofferne
  • Fysiske/kemiske egenskaber
  • Bivirkninger
  • Kontraindikationer
  • Diabetes Mellitus
  • Forebyg bivirkninger
  • Patienthåndtering
  • Spørgsmål og information til patienten inden undersøgelsen
  • Information til patienten
  • Valg af vene
  • Hygiejniske forholdsregler
  • Stikketeknik
    • Tilslut motorsprøjten
    • Observer bivirkninger hos patienten efter kontrast indgift
    • Lægen
    • Hoved punkter ved anlæggelse af venflon
    • Venflontyper og anvendelse
    • Venestase
  • Øvrigt

Gennemgang af kontraststofferne

De kontraststoffer som vi anvender, når vi skal udfører CT-undersøgelser med iv. kontrast er: 

Nonioniske, iodholdige, og lavosmolære,

Buscopan, som bruges ved flg. undersøgelser:

  • MR af Tyndtarm
  • MR af Rectum
  • CT af Colon.

Når kontraststoffet er injiceret i patienten, bliver det hovedsageligt udskilt gennem nyrerne, hvilket sker relativt hurtigt.

Hvis pt. har nedsat nyrefunktion udskilles de fleste stoffer gennem leveren.

Hvis pt. har en nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion kan dette være en kontraindikation for kontrastindgift.

  • Udskilles primært gennem nyrerne.
  • Udskilles sekundært gennem leveren.
  • Ca. 90 % er udskilt efter 6 timer.
  • Alt er udskilt efter 24 timer.

Fysiske/kemiske egenskaber

Kontrastens viskositet er afgørende for hvor svært det er at injicere. Viskositeten er temperaturafhængig. Hvis man sætter temperaturen 10 grader op fra stuetemperatur, bliver viskositeten kun halv så stor og kontrasten bliver væsentligt nemmere at injicere.

  • Viskositeten er temperaturafhængig.
  • Viskositeten mere end halveres hvis temperaturen øges med 10 grader.
  • Stofferne metaboliserer ikke eller bliver omdannet i organismen.

Hvis vi ser på de fysiske/kemiske egenskaber i øvrigt så reagerer de ikke med noget i legemet og de udskilles uden at være metaboliserede eller omdannet i organismen.

Der sker en påvirkning af tyreoideaprøverne i op til 3 mdr. efter indgiften af stoffet.

Virkningen af kontrasten er afhængig af den mængde kontraststof der gives, og injektionsprofilen skal tilpasses problemstillingen.

  • Kontrasten er afhængig af koncentrationen (mg I/ml).
  • Injektionsprofilen skal tilpasses problemstillingen.

Dokumentation angående kontrasttype, dosis og mængde påføres på dokumentationen i RIS. se link til dokument ordination og dokumentation under referencer.

Bivirkninger

De fleste bivirkninger ses indenfor de første minutter efter injektionen, hvor vi er i umiddelbar nærhed af patienten.

  • Rolige patienter har et væsentlig lavere antal bivirkninger end nervøse patienter
  • Pas på dit ordvalg når du informerer patienten.

Lette bivirkninger:

  • Kvalme.
  • Opkastninger.
  • Varmefølelse.
  • Urticaria.
  • Bleghed og sved.
  • Kløe.
  • Snue og nysen.

Middelsvære bivirkninger:

  • Besvimelsesfornemmelser.
  • Svær opkastning.
  • Svær urticaria.
  • Astmaanfald.
  • Kuldegysninger.
  • Bryst-mavesmerter.
  • Hovedpine.
  • Phlebitis.

Svære bivirkninger:

  • Kollaps – chok.
  • Bevidstløshed.
  • Lungeødem.
  • Hjertestop.
  • Bradycardi.

Kontraindikationer og forsigtighedspunkter

###TABEL_1###

Diabetes Mellitus

Patienter, som behandles for DM med Biguanider (Metformin), fx Glucophage, Orabet eller Avanda-met er i risiko for at udvikle kontrastinduceret mælkesyreacidose (ved patienter med nefropati). Læs om dette i en særskilt vejledning se link under referencer.

Forebyg bivirkninger:

  • Radiografens opgave er at observere patienten og tilkalde hjælp i det omfang det er påkrævet.

Kontraindikationer for i.v. adgang.

  • Infektionstegn, rifter eller sår over det pågældende injektionssted.
  • Dialysefistel.

Man skal aldrig injicere på steder med sår, pus, fistler (dialyse) vælg den anden arm, anden ekstremitet.

Har en patient dialysefistel på begge sider, overlad det til lægen at stikke.

Ang. CVK se vejledning i dette (må kun benyttes til lavt flow)

Patienthåndtering

Patienten skal identificeres med navn og CPR-nr.  (se: Identifikation af patienter)

Spørgsmål og information til patienten inden undersøgelsen

Det er vigtigt at vide om patienterne tidligere har reageret på kontraststof. kun ca. 40% vil få en reaktion igen. Det er sjældent at patienterne ved hvilket præparat de har fået tidligere, og ofte har der været tale om varmefornemmelse.

Patienten udspørges om graviditet, eller om hun påtænker at blive gravid. Hvis ja skal en læge involveres.

Patienten udspørges om sukkersyge (og ved eGFR <30 ml/min/1,73 m2 om behandling af denne).

Jodallergi er ikke en kontraindikation for kontrastinjektion. Mange pt. har fået anført i journalen at de har jodallergi. Det er ofte jod på huden, som de ikke kan tåle, og dette har ingen betydning i forbindelse med kontrastinjektion.

  • Tidligere kontraststofreaktioner.
  • Hvilke omstændigheder.
  • Præparat.
  • Hvilke former for reaktion nogle patienter nævner de lette bivirkninger.
  • Sukkersyge.
  • Kontraststofallergi.

Information til patienten

  • Informer patienten grundigt.
  • Informer om bivirkninger (varmefornemmelse osv.).
  • Nævn at dette går over hurtigt, inden for et par minutter
  • Sørg for at patienten ved hvordan han/hun kommer i kontakt med personalet.

PVK anlæggelse og administration af røntgenkontrast

Valg af vene

Vælg en vene du finder egnet.

  • Vælg som udgangspunkt en vene som er lokaliseret i albuebøjningen, her er altid 2 gode vener. Er dette ikke muligt, så vælg en vene over håndleddet, på armens forside eller på hånden (vær opmærksom på flowet i motorsprøjten).
  • Når man er uøvet bør man ikke vælge en vene på oversiden af hånden eller på oversiden af armen. Vælg en i albuens bøjning eller lige over håndledet. Er der brugt 2 forsøg har lægen/kollega en indgang her.

Vælg en vene som du er sikker på du kan stikke i:

  • Stor.
  • Lang.
  • Tydelig.
  • Der anlægges en staseslange.
  • Palper, mærk den vene du vil stikke i.
  • Der sprittes af 2 gange, venen træder tydeligere frem.

Du skal kunne trykke venen flad, tømme den for blod, hvis du ikke kan det, så lad være med at stikke i den.

Der benyttes venflon og "butterfly”.

Du skal have tingene parat:

  • Sprøjte m/ kontrast.
  • Staseslange.
  • Spritwaps.
  • Tape til fiksering.
  • Plaster m/ vat (til efter).
  • Evt. saltvand i en 10 ml. sprøjte (hvis der anvendes venflon).

Hygiejniske forholdsregler

  1. Sprit hænderne 
  2. Brug handsker.
  3. Sprit af 2 gange.
  4. Anvend aseptisk teknik.
  5. Kontroller venflon.
  6. Stik lige ind i venen (skråt 15-20 grader)
  7. Undgå forurening med blod.

Stikketeknik

  1. Sørg for at alt udstyret du skal bruge er på plads.
  2. Sørg for god og rigtig belysning.
  3. Sprit hænderne.
  4. Vælg indstikssted. Indstikkestedet bør være 1-2 cm nedenfor hvor spidsen skal perforere venen. 
  5. Vælg venflon og kontroller denne.
  6. Læg staseslangen på.
  7. Tag handsker på (ikke sterile), som personligt værnemiddel, altså for at beskytte dig selv.
  8. Desinficer indstiksstedet og området rundt om. Lad desinfektionsmidlet tørre ordentlig før der stikkes. Husk ikke at berøre området igen. Dette udføres 2 gange.
  9. Stram huden over indstikstedet med den ene hånden for at hindre at venen ruller. Orienter dig om venens forløb.
  10. Hold venflonen i den anden hånd med et trepunktsgreb og stik med et raskt præcist tryk gennem huden i en skrå vinkel (ca. 15-20 grader) til nålen ligger under huden. Før nålen mod venen og perforer denne (kontrollér tilbageløb). Før kanylen forsigtig et par millimeter længere ind.
  11. Skift håndgreb. Træk stiletten delvis ud (ca. 5 mm) og hold denne helt i ro med den ene hånd, mens den anden hånd forsigtig skyder kateteret ind således at dette bliver liggende stabilt og godt i venen. OBS. stiletten må aldrig føres tilbage i kateteret når dette ligger i venen. Det kan skære spidsen af kateteret, og føre mikroorganismer ind i venen.
  12. Slip stasen.
  13. Træk stilletten ud og undgå at tage på stiletten, læg den i kanylebeholderen.
  14. Skyl med 10 ml NaCl 0,9%, for at sikre frit indløb.
  15. Forsegl kanylen med proppen som hører til (koble eventuelt motorsprøjten til).

Når du stikker med en venflon, kommer der blod ud i nålen som lægger sig for enden af venflonen. Det er tegn på at den ligger som den skal.

  • Du trækker nålen ud og sammenkobler venflon, til motorsprøjten.
  • Test at der ikke kommer en bule under huden når du sprøjter lidt saltvand ind.
  • Sæt plaster over.

Tilslut motorsprøjten:

  • Undgå luft i systemet.
  • Monter på motorsprøjten.
  • Test samlingerne.

Observer bivirkninger hos patienten efter kontrast indgift

  • Observer patienten og hold øje med diagrammet på sprøjtedisplayet.
  • Som regel hæver huden en lille smule fordi blodet ikke kan komme væk
  • En stor bule på huden er tegn på at vi injicerer subkutant - STOP!
    • Ved subkutan injektion:
      • Venflon fjernes og der komprimeres på indstiksstedet, mens armen holdes hævet.
      • Læg en våd og kold klud på indstiksstedet.
      • Smør Hydroidgel på (ligger i 22 22 skabet), og giv patienten tuben med hjem.
      • Ved subkutan injektion, informeres radiologen og der udleveres folder til pt. vedrørende ”Subkutan injektion”. (se referencer)
      • Ligeledes noteres det i RIS og ved indlagte patienter orienteres afdelingen.

Efter kontrastindgiften bør du koncentrerer dig om patienten.

Observer patienten.

  • Spørg om de kunne mærke varmen.
  • Fortæl at det går over om et øjeblik.
  • Spørg om de kan mærke noget i øvrigt.
  • Sørg for at pt. er rolig og tryg. 

De fleste kontraststofbivirkninger indtræder indenfor de første minutter efter injektionen, hvor vi er i umiddelbar nærhed af patienten. Ambulante patienter skal derfor blive i afdelingen i ca. 30 min efter indgift af kontrast. Kontrast, GENERELT og generelle kontraindikationer

Lægen

Lægen skal være i afdelingen når der sprøjtes kontrast, hvis pt. skulle få behandlingskrævende bivirkninger.

  • Der skal være en læge i afdelingen når der gives kontrast. (eller en klar aftale med en læge der kan tilkaldes).

Efter undersøgelsen

  • Fjern venflon.
  • Sæt plaster på.
  • Hold øje med at det ikke bløder.
  • Fortæl patienten hvad der skal gøres hvis det begynder at bløde igen.
  • Elevation af armen.
  • Komprimer indstiksstedet.
  • Sæt plaster på.

Hovedpunkter ved anlæggelse af venflon

Se afsnit ovenfor "Valg af vene".

Venflontyper og anvendelse

###TABEL_2###

Rutinemæssig bruges en venflon med tynd kanyle, 0,8-1,0 mm, da dette giver reduceret flebit risiko.

Venestase

Venestase gør at karvæggen spiles ud og diameteren i venen øges. Venen bliver da både lettere at se og lettere at ramme.

Staseslangen lægges da 10-15 cm over det planlagte indstikssted (nærmere hvis patienten har rullende årer).

Yderligere fyldt vene kan du få ved at benytte en eller flere af følgende metoder:

  • Bed patienten gøre knyttebevægelser med hånden.
  • Klap/stryg let på venen. Undgå venebrist ved klapning på huden hos ældre eller andre med dårlige årer.
  • Sænk patientens arm under hjertehøjde.

Øvrigt

Læs om paraenterale røntgenkonstratsmidler fra "lægemiddelhåndbogen" se under referencer.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Link til:KONTRAST på Røntgenafdelingen SAMLET

Link til: Apopleksi- Trombolyse: Observation, behandling og pleje

Link til: ESUR(European Society of Urogenital Radiology) guidelines 10.0:Kontrast-guideline-_dansk_10.0.pdf

Region Hovedstadens E-learning PVK-anlæggelse (Link)

Link til Region Hovedstadens vejledning Identifikation af patienter

Link til: Ikke-ioniske jodholdige kontrastmidler (Fra Medicin.dk)

Link til: Buscopan (Butylscopolamin)- anvendelse i Røntgenafdelingen