Gastrostomisonde (PUG) - Ultralydvejledt


Indikation
Henvisningsretningslinjer
Kontraindikationer
Patientforberedelse
Blodprøver
Præmedicin

Udførelse af undersøgelsen
Afvigelser i forbindelse med anlæggelsen
Ubehag for patienten i forbindelse med undersøgelsen
Efterbehandling
Komplikationer og stråledosis
Kontakt under indlæggelsen
Bilag og referencer

Indikation

PUG anvendes til langvarig ernæring (> 3-4 uger) af personer, der har en fungerende mave-tarmkanal, men har svært ved at spise på vanlig måde. 

Henvisningsretningslinjer

Udføres kun i dagtiden, ikke i vagtperioden.

Rekvirerende afdeling skal sørge for, at henvisningen til den billeddiagnostiske intervention – udover indikation, relevant anamnese m.m. - indeholder oplysning om stillingtagen til patientens blødningsrisiko, ordination af evt. regulering af antitrombotisk behandling samt indhentet særskilt informeret samtykke jf:

  1. Informeret samtykke, kontrol af
  2. UL intervention, biopsi og drænage
  3. Forholdsregler forud for intervention hos patienter i antitrombotisk behandling. (findes som Skema 2UL intervention, biopsi og drænage)

Kontraindikationer

  • Ascites (store mængder)
  • Større ventrikelretention
  • Visse typer af ventrikeloperationer (Ring til UL afsnittet og spørg tlf. nr. 3 7122)
  • Koagulationsforstyrrelser – SE: Patientforberedelser
  • Manglende ventrikelsonde
  • Manglende patientkooperation
  • Adipøst abdomen – i tvivlstilfælde kontakt Overlæge Maja Hartmann Rasmussen, Røntgenafdelingen, UL-afsnit (###TELEFON###). Det kan være nødvendigt med supplerende UL skanning m.h.p vurdering af anatomi inden patienten henvises til anlæggelse af PUG sonde

Patientforberedelse

LAKSANTIA

I dagene forud for proceduren skal patienten sættes i behandling med laksantia, så patientens afføring dagen inden proceduren er lind eller tynd.

PAUSERING AF CLOPIDOGREL

Patienter i behandling med Clopidogrel skal pausere behandling 5 dage før PUG-sondeanlæggelse. I stedet gives ASA.

Tilbage til top

Blodprøver

Koagulationstal er obligatoriske før anlæggelse af gastrostomisonde. For alle patienter skal der foreligge:

  • INR
  • Trombocytter

Generelt må koagulationstal for patienter med forventet stabil hæmostase være max. 7 dage gamle. Er patienten i antikoagulationsbehandling eller har påvirket hæmostase skal blodprøverne være taget indenfor 24 timer før udførelse af proceduren.

Grænseværdier

Grænseværdier for INR og trombocytter er afhængig af om patient er i antikoagulationsbehandling eller ej. Retningslinier for grænseværdier og forholdsregler ved nedsat koagulationsevne fremgår af Skema 2UL intervention, biopsi og drænage.

Niveau for blødningsrisiko ved billeddiagnostisk intervention

Vurdering af blødningsrisikoen ved indgreb under antitrombotisk behandling kræver kendskab til både den basale blødningsrisiko ved indgrebet og den ændring i blødningsrisikoen, som forskellige antitrombotiske midler kan medføre.
Som vejledende supplement til vurdering af behov for regulering af antitrombotisk behandling hos patienter, der skal til billeddiagnostisk intervention:

Anlæggelse af gastrostomisonde er klassificeret som høj blødningsrisiko

Tilbage til top

Præmedicin

Gives af stamafdelingen ca. ½ time før undersøgelsestidspunktet

Følgende præmedicinering anbefales:

  • Svækkede og gamle patienter (> 70 år): 2,5 – 5 mg morfin intramuskulært
  • Ikke svækkede patienter: 5 – 10 mg morfin intramuskulært
  • En time før patienten kører til endoskopiafsnittet indgives antibiotikaprofylakse via drop (i.v.).

Udførelse af undersøgelsen

Indgrebet foregår på et gennemlysningsleje på Røntgenafdelingen og udføres af læger med erfaring i ultralydvejledt intervention.

Der fyldes kimfrit vand i ventriklen via sonde. Efter huddesinfektion og anlæggelse af lokalbedøvelse, føres en nål gennem huden ind i ventriklen vejledt af en ultralydskanning. Der dilateres op til 16 F over guidewire og gastrostomisonden (silikone ballonkateter, G-tube, 14 F med 5 ml NaCl i ballonen) anlægges. Oftest anvendes en såkaldt T-fæstner (et lille metal anker - er MR kompatibelt) under indgrebet til at fiksere ventrikelvæggen op mod bugvæggen.

Proceduren afsluttes med, at gastrostomisonden fyldes med 5 ml vand i ballonen og trækkes an mod ventriklen/bugvæg og fikseres eksternt med fikseringspladen. Længdemarkeringen på gastrostomisonden (i hudniveau) aflæses og anføres i Gastrostomisonde BFH 23.4.2020 2019. Info til ptt og pårørende.docx til ptt. fra Neurologisk afdelingen skal denne udfyldes og udleveres:Ultralydsvejledt fødesonde i mavesækken REVIDERET VERSIONNeurologisk 250520 til ptt og pårørende ved neuroptt..docxsamt i beskrivelse af undersøgelsen i RIS-PACS

Herefter sikres korrekt placering af gastrostomi og tæthed ved aspiration af ventrikelsaft samt injektion af vandigt iodholdigt kontraststof.

Afvigelser i forbindelse med anlæggelsen dokumenteres i beskrivelsen af undersøgelsen

Afvigelser skal være tilgængelig for stamafdelingen umiddelbart i forlængelse af undersøgelsen hvorfor sådanne nævnes i beskrivelsen. Eksempelvis, hvis

  • sonden ikke er anlagt, men der har været stukket i ventriklen
  • der er anlagt en anden type sonde end den, der normalt bruges

Ubehag for patienten i forbindelse med undersøgelsen

Ud over anlæggelse af lokalbedøvelse, lidt ubehag ved dilatation af kanal ind til ventriklen.

Efterbehandling

Kort efter ankomst i stamafdelingen observeres (EWS):

  • Patientens almene tilstand
  • Kontrol af blodtryk og puls. Herefter hver ½ time de første 2 timer. Derefter ved behov.
  • Temperaturstigning
  • Smerter omkring sonden (en vis smertereaktion må påregnes i døgnet efter anlæggelsen)

Sondeernæring påbegyndes samme dag som sonden er anlagt:

2 timer efter anlæggelsen indgives 50 ml sterilt NaCl i sonden.

Tolereres ovenstående kan der opstartes ernæring efter yderligere 4 timer.

Patienten kan altså starte med at få ernæring 6 timer efter anlæggelse af gastrostomisonden. Det anbefales at stamafdelingen opstarter ernæring med efterfølgende observationer inden eventuel udskrivelse.

For yderligere information om:

  • Fjernelse af hudsutur
  • Håndtering af fikseringspladen
  • Kontrol af sondens beliggenhed
  • Daglige observationer og gode råd

Læs: Gastrostomisonde BFH 23.4.2020 2019. Info til ptt og pårørende.docx eller Ultralydsvejledt fødesonde i mavesækken REVIDERET VERSIONNeurologisk 250520 til ptt og pårørende ved neuroptt..docx

Komplikationer og stråledosis

Blødning, infektion, perforation, sonden glider ud.

Risiko for at sonden glider ud

Se forebyggelse og fremgangsmåde, hvis sonden glider ud i Gastrostomisonde BFH 23.4.2020 2019. Info til ptt og pårørende.docx eller Ultralydsvejledt fødesonde i mavesækken REVIDERET VERSIONNeurologisk 250520 til ptt og pårørende ved neuroptt..docx

Stråledosis

Ca. 1-3 mSv

Svarer til få måneders naturlig baggrundsstråling.

Meget lille livstidsrisiko for udvikling af cancer 1:100.000 – 1:50.000

Kontakt under indlæggelsen

Spørgsmål og problemer vedrørende behandling med PUG:

Rettes på hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00 ultralydafsnittet, Røntgenafdelingen (tlf. 3 7122).

Bilag og referencer