Postoperativ Urin Retention (POUR) hos voksne: Forebyggelse, monitorering og behandling

At forebygge, diagnosticere, monitorere og behandle postoperativ urinretention hos voksne operationspatienter. Forebyggelse og behandling af POUR sker under afvejning af risiko for akutte gener og ubehag samt potentielle senfølger af akut overdistension af blæren, i forhold til gener og mulige senfølger af blærekateterisation.

Tilbage til top

Personale på anæstesi-, operations- og opvågningsafsnittene på BFH. Patienter over 15 år, der i forbindelse med et operativt indgreb ikke føler normal vandladningstrang, eller ikke selv kan tømme blæren.

Tilbage til top

POUR: Postoperativ urinretention. Manglende evne hos operationspatienter til spontan vandladning. Dette kan være ledsaget af smertefuld vandladningstrang og/eller andre gener betinget af fyldt blære. 

SIK: Steril intermitterende engangskaterisation.

KAD: Kateter á demeure.

Tilbage til top

Baggrund og årsager til POUR

Litteraturen om POUR er præget af retrospektive studier, ofte med forskellige definitioner på POUR. I relation til POUR er de to kliniske hovedspørgsmål hhv. det volumen og den varighed, der ved akut overdistension af blæren kan medføre dels akutte symptomer, dels permanente skader på blæren. 

Blæren er et elastisk organ med individuel variabel compliance og kapacitet. Fysiologisk angives raske ofte at have blærekapacitet på 300-600 ml, hvor vandladningstrang ofte udløses ved 150-400 ml. Generelt angiver de fleste studier spredning i udtømt blærevolumen fra 350-800 ml. Akut overdistension af blæren menes tolerabelt hvis varigheden er mindre end 2-3 timer, men evidensen er svag. 

Der findes enkelte nyere prospektive randomiserede studier, som ikke finder flere blæretømningsproblemer eller urinvejsinfektioner, indenfor undersøgelsesperiode på 30 dage, ved tilladt blærevolumen op til 800 ml.

POUR beskrives at optræde hos 5–70% af operationspatienter bl.a. afhængig af patienternes komorbiditet, anæstesi- og kirurgitype. Der er ikke beskrevet sikker sammenhæng mellem blærekapacitet og højde eller vægt.

Det er ikke muligt sikkert at forudsige POUR hos den enkelte operationspatient.

Risikofaktorer for POUR: 

•  Operationsvarighed > 2 timer 
•  Peroperativ væskeindgift > 1000 ml  
•  Operation i spinalanæstesi
•  Anvendelse af opioider 
•  Anvendelse af antikolinergika eller sympatomimetika 
•  Operationer nær urogenitale område 
•  Ortopædkirurgi, specielt hofte- og knæalloplastik 
•  Undladt blæretømning umiddelbart præoperativt 
•  Diabetes 
•  Alder > 60 år 
•  Mandligt køn
•  Immobilitet
•  Bevidsthedspåvirkning
•  Habituelle vandladningsproblemer

Ultralydsscanning af blæren udført af trænet personale er en pålidelig metode til hurtig og skånsom estimering af blærevolumen.

SIK foretages, hvis det målte blærevolumen kræver det.

Risici for langtidsskader ved SIK i forbindelse med POUR er formentlig beskeden, men evidensen er svag. 

 

Fremgangsmåde

Præoperativt

Patienten orienteres om, at der i operationsforløbet foretages blærescanning, og at der evt. interveneres med kateterisering af blæren.

Såfremt patienten frabeder sig blærescanning eller SIK, noteres det i det anæstesiologiske præoperative notat i SP.

Sengeafdelingen varsles fra operationsgang umiddelbart før afhentning af patienten, og opfordrer patienten til toiletbesøg.

 

På operationsgangen

Præoperativt

Patienten udspørges om tidspunkt for sidste vandladning. I tvivlstilfælde, ved fornyet vandladningstrang, eller hvis sidste vandladning er >45 minutter siden, tilbydes toiletbesøg.

I tvivlstilfælde, hos immobile eller bevidsthedspåvirkede patienter, hos patienter uden habituel vandladningstrang, eller hvis sidste vandladning er >45 minutter siden, foretages blærescanning på operationsstuen. Hvis blærevolumen >200 ml anlægges KAD præoperativt. Kan undlades ved kortere indgreb med anæstesitid < 2 timer.

Ved forventet anæstesitid >3 timer anlægges KAD præoperativt.

 

Per- og postoperativt

Hvis anæstesitid >3 timer eller hvis der er givet >1000 ml væske/time, og der ikke er anlagt KAD, overvejes om patienten skal blærescannes, evt. sterilt, intraoperativt. Ved blærevolumen >500 ml udføres SIK.

Ved afslutning af operation scannes/re-scannes patienten på operationsstuen. Ved blærevolumen >500 ml udføres SIK mens patienten er bedøvet. Blærescanning kan undlades ved korte indgreb med anæstesitid <2 timer.

KAD anlagt på operationsgang fjernes ved operationens afslutning. KAD bibeholdes udelukkende på lægelig ordination. For abdominalkirurgiske patienter gælder, at alle katetre fjernes postoperativt inden vækning undtagen:

• Giganthernier med epidural
• Rektum resektion
• Rektum ekstirpation
• AHA
• Kroniske kateterbærere
• Ved ordineret timediurese

Målt blærevolumen og udtømt urinvolumen registreres i anæstesimodul i SP af anæstesipersonale.

 

På opvågningsafsnit

Patienten blærescannes indenfor 30 minutter efter ankomst til opvågningsafsnit. Herefter handles efter algoritmen i Figur 1 (se Bilag POUR Flow BFH vedhæftet denne VIP). Spontan vandladning foretrækkes fremfor SIK eller KAD. Ved vandladningstrang, autonome symptomer eller generelt ved mistanke om POUR, skal patienten blærescannes, og behandles efter algoritmen i Figur 1.

Hvis patienten vejer <50 kg, er <160 cm høj eller ved kendt blærepatologi, vurderes blærescanningshyppighed og grænse for SIK individuelt for hver patient. 

Hvis der er infunderet >1000 ml væske/time eller der er givet diuretika, følges patienten med timediureser (KAD/scanning).

Alle patienter blærescannes før udskrivelse fra opvågningsafsnit, medmindre spontan vandladning er forekommet eller patienten er kateteriseret. 

Målt blærevolumen og udtømt urinvolumen registreres i vurderingsskema i SP.

Hvis patienten frabeder sig blærescanning eller SIK, konfereres med læge, og journalføres i SP.

 

På sengeafdelingen

Patienter der har været kateteriseret (SIK eller KAD) på operationsgang eller i opvågningsafsnit, skal i sengeafdelingen monitoreres for vandladningsevne indtil habituel funktion er opnået.

Patienter, der kører direkte fra operationsgang tilbage til sengeafdeling, skal have monitoreret vandladningsevne indtil habituel funktion er opnået.

Sengeafdelingerne følger algorimte for blærescanning og SIK beskrevet i egne gældende vejledninger.

Tilbage til top

De involverede afdelingers ledelser er ansvarlige for implementering af vejledningen.

Tilbage til top

Postoperative urinary retention. Anesthetic and perioperative considerations. Baldini G, Bagry H et al. Anesthesiology 2009;110:1139-57.

Maintaining micturition in the perioperative period: strategies to avoid urinary retention. Choi S, Awad I. Curr Opin Anesthesiol 2013;26:361-7.

Postoperative urinary retention in a general surgical population: Dreijer B, Møller MH, Bartholdy J. European Journal of Anaesthesiology 2011;28:190-4.

The number of in-out catheterisations is reduced by mobilizing the postoperative patient with bladder to the toilet in the recovery room. Hansen AB, Olsen KS. European Journal of Anaesthesiology 2015;32:1-7.

Postoperative bladder catheterization based on individual bladder capacity. Brouwer TA, Rosier PFWM et al. Anesthesiology 2015;122:46-54.

Postoperative urinary catheterization thresholds of 500 versus 800 ml after Fast-track total hip and knee arthroplasty. Bjerregaard LS et al. Anesthesiology 2016;124:1256-64.

Reduced Need for Urinary Bladder Catheterization in the Postanesthesia Care Unit After Implementation of an
Evidence-based Protocol: A Prospective Cohort Comparison Study. Møller T. et al. European Urology Open Science 26 2021;28:27-34.

Såfremt den bliver godkendt: ”Klinisk retningslinje for behandling af urinretention hos voksne kirurgiske patienter i det postoperative forløb”. 

Transurethralt blærekateter (KAD)

Steril Intermitterende Kateterisation (SIK)

Hygiejnehåndbog

 

Tilbage til top

POUR Flow BFH 2022.docx

Tilbage til top