Visitation

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Optageområde
Afdeling M’s akutte optageområde omfatter områderne

Bispebjerg                      
Brønshøj – Husum        
Ydre Østerbro     
Nørrebro                        
Frederiksberg
Vanløse                           
Ryvang

Optageområdet omfatter ca. 438.000 borgere

Indlæggelsesret
Elektive patienter
Afdeling M modtager patienter, indlagt efter henvisning fra praktiserende læger, andre hospitalsafdelinger og afd. M’s ambulatorium. Visitationen foretages af den ledende overlæge eller andre efter delegation.

Akutte patienter
Akutte patienter indlægges efter henvisning fra praktiserende læger på afdelingen via CVI. Den visiterende sygeplejerske kontaktes og oplyser, på hvilket afsnit patienten skal indlægges. Herudover har skadestuen på Bispebjerg Hospital umiddelbar indlæggelsesret til afdelingen, det samme gælder skadestuen på Frederiksberg Hospital. Det forudsættes imidlertid, at skadelægen på Frederiksberg Hospital kontakter bagvagten på afdeling M inden indlæggelsen af patienterne, se i øvrigt Overflytning fra skadestue, Frb.hosp. For Rigshospitalets skadestue gælder en særlig aftale, at selvhenvendere, som har behov for indlæggelse på ortopædkirurgisk afdeling, og som er bosat i BBH’s optageområde, kan omvisiteres til BBH og indlægges på afdeling M, dersom transporten er lægeligt forsvarlig.

Patienter med hoftenært brud hjemmehørende i RHs optageområde
Alle patienter med mistanke om et hoftenært brud og som er hjemmehørende i RHs optageområde, indlægges på afdeling M,BBH
Hvis patienter med klinisk mistanke om hoftenært brud indbringes til Rigshospitalet skal pågældende omvisiteres til Bispebjerg efter følgende procedure:

  1. Patienter med klinisk mistanke om hoftenært brud tilses umiddelbart i modtagelsen af ortopædkirurgisk vagthavende og der ordineres røntgenundersøgelse mhp bekræftelse af diagnosen.
  2. Såfremt der er tale om et hoftenært brud og patienten er transportabel overflyttes denne til Bispebjerg Hospital
  3. Vagthavende på ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital (###TELEFON###, kalder 4437) orienteres om overflytning og at røntgenbilleder foreligger på PACS.
  4. Skadeseddel faxes til ###TELEFON###
  5. Visiterende sygeplejerske kontaktes og denne oplyser, på hvilket afsnit patienten skal indlægges

Patienter, som pådrager sig hoftenær fraktur på Rigshospitalets område, men som ikke er indlagt på Rigshospitalet, bringes til modtagelsen og omvisiteres herfra jvf ovenstående til Bispebjerg Hospital.
Patienter, der pådrager sig hoftenært brud under indlæggelse i afdeling på Rigshospitalet opereres i Ortopædkirurgisk Kliniks regi, evt under kortvarig indlæggelse i klinikken.

Patientkategorier
Afdeling M modtager patienter fra optageområdet med frakturer eller anden behandlingskrævende ortopædkirurgisk lidelse. Heraf følger, at såfremt patienten ikke har en behandlingskrævende ortopædkirurgisk lidelse, skal patienten overføres til medicinsk modtageafsnit (MMA) på Bispebjerg Hospital. Såfremt en Frederiksberg borger indlægges på afdeling M og ikke har fraktur eller anden ortopædkirurgisk behandlingskrævende lidelse, kan patienten umiddelbart tilbageflyttes til medicinsk modtageafsnit på Frederiksberg Hospital. Denne tilbageflytning kan også foregå, når patienten ses i skadestuen, og man dér kan konstatere, at der ikke foreligger fraktur eller anden behandlingskrævende ortopædkirurgisk lidelse. Der skal tages telefonisk kontakt til medicinsk modtageafsnit på Frederiksberg Hospital, inden tilbageflytning foretages.
Brandvæsenet på Frederiksberg er tillagt en særlig visitationsret. Det fremgår heraf, at patienter, hvor der er mistanke om fraktur eller anden behandlingskrævende ortopædkirurgisk lidelse fra Frederiksberg, køres direkte til Bispebjerg Hospital. Øvrige patienter, der optages i skadeområdet bringes til Frederiksberg Hospitals skadestue, hvorfra de visiteres.

Indlæggelse fra ambulatoriet
Patienter, hvor der ved undersøgelse i ambulatoriet findes indikation for akut indlæggelse, opdeles i de 3 nedenstående kategorier

  1. Akutte patienter, dvs. patienter, der af lægelige årsager bør opereres indenfor 1 døgn.
  2. Subakutte patienter, dvs. patienter der af lægelige årsager bør opereres indenfor højst 1 uge, se instruks om subakut ambulatorium.
  3. Elektive patienter, dvs. patienter, der opskrives på almindelig venteliste.

Herudover findes yderligere en ikke nøjere definerbar gruppe, nemlig den gruppe af elektive patienter, som ønsker indlæggelse før det tidspunkt, afdelingen kan tilbyde iht. den almindelige venteliste. Forløbet for disse patienter aftales nærmere med afdelingssygeplejersken i ambulatoriet.
 

Visitationshåndbøger
Bispebjerg Hospitals interne visitationsbog skal konsulteres i tvivlstilfælde. Herudover kan der søges information i CVI.

Særaftaler:
Traumepatienter uden frakturer


Borgere fra BBH’s optageområde i Københavns Kommmune, der henvender sig på skadestuen efter et traume, og hvor der ikke efter undersøgelsen i skadestuen er fundet frakturer eller anden behandlingskrævende ortopædkirurgisk lidelse, indlægges på AMA, såfremt indlæggelse findes nødvendig.


Frederiksbergborgere , der henvender sig eller indbringes til skadestuen efter et traume, og hvor der ikke efter undersøgelse i skadestuen er fundet frakturer eller anden behandlingskrævende ortopædkirurgisk lidelse, indlægges i medicinsk modtageafsnit R på Frederiksberg Hospital efter forudgå ende telefonisk melding dertil, såfremt tilstanden tillader dette. I modsat fald indlægges patienten på AMA, BBH.

Traumepatienter med frakturer eller anden ortop.kir. lidelse
Patienter, der henvender sig på eller indbringes til skadestuen, og hos hvem der efter undersøgelse i skadestuen er fundet tegn på fraktur eller anden behandlingskrævende ortopædkirurgisk lidelse, indlægges på afdeling M efter aftale med den visiterende sygeplejerske lokal 1305.

Patienter med lettere hovedtraumer
Patienter med lettere hovedtraumer, der er indlægningskrævende og ikke har andre behandlingskrævende læsioner indlægges på afd. N til observation. Patienter med lettere hovedtraumer, der er indlæggelseskrævende og som har andre ortopædkirurgisk behandlingskrævende læsioner, herunder frakturer m.v., indlægges til observation på afdeling M.

Multitraumatiserede patienter
Denne patientkategori vil almindeligvis modtage indledende stabiliserende behandling på skadestedet af lægeambulancen. Når patienten er stabiliseret vil denne blive indlagt på Rigshospitalets traumecenter. Der er udarbejdet særlige visitationsretningslinier, som anvendes både af brandvæsen og lægeambulance, disse forefindes i skadestuen.
Såfremt multitraumatiserede patienter på trods af ovenstående bliver indbragt på BBHs skadestue, skal patienten forblive på BBH, undtagen i de tilfælde, hvor retningslinierne for overflyttelse til Rigshospitalets traumecenter er opfyldt. Disse retningslinier afviger på en række områder fra retningslinierne for primær indlæggelse på Rigshospitalet. Disse retningslinier forefindes også i skadestuen.

Specielle læsioner
Patienter med operationskrævende columnafrakturer eller omfattende bækkenfrakturer henvises til afdeling U, Rigshospitalet.

Knogle/bløddelssarkomer
Patienter, mistænkt for maligne tumorer i bevægeapparatet, henvises til afdeling U, Rigshospitalet.

Børn
Børn under 15 år fra BBH’s optageområde og Frederiksberg henvises til Hvidovre Hospital.
Børn under 15 år fra Indre Nørrebro henvises til Rigshospitalet

Abscesser
Patienter med abscesser på extremiteter, i axiller, på hoved og i nakke indlægges til behandling på ortopædkirurgisk afd. M.
Patienter med abscesser på abdomen, ryg, thorax, nates og lysker samt anale og perianale abscesser og pilonidalcyster/abscesser indlægges på kirurgisk afd. K.
Patienter med abscesser på for- og lateralsiden af halsen henvises til øre-næse-halsafdelingen, Rigshospitalet.
Patienter med abscesser i mammae indlægges på endokrinkirurgisk afd. på Rigshospitalet .
Alle tvivlstilfælde i denne kategori forelægges og afgøres af afd. M’s bagvagt (1.reservelæge).

Færdigbehandling af indlagte patienter
Akut indlagte patienter skal færdigbehandles på det hospital, hvor de indlægges. Med færdigbehandling menes såvel den akutte fase samt eventuel efterfølgende ambulant behandling og/eller genoptræning.
Det følger af ovenstående, at de enkelte hospital skal færdigbehandle patienterne, dvs. at patienter, der indlægges i afdeling M, men har bopæl i Regionen, men i et andet hospitals optageområde skal færdigbehandles i afdeling M, ligesom patienter med bopæl i vort optageområde, og som indlægges på et andet hospital i Regionen som hovedregel ikke kan overflyttes til videre behandling på afdeling M.
I enkelte tilfælde giver patienterne uopfordret udtryk for at de ønsker overflytning. Et sådant ønske skal søges efterkommet.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top