Formål:
At servietterne vejes under operation, for at patientens blodtab kan beregnes.
Definitioner:
Blodtab: Blod der mistes i forbindelse med en operation.
Omfang/afgrænsning:
Retningslinien er gældende for alt plejepersonale ansat ved Ortopædkirurgisk Operationsafdeling M
Fremgangsmåde:
Vejning af servietter, aflæsning af sug/sugepose, samt skøn af blodtab i afdækning og på gulvet, foregår under operation efter aftale med anæstetisten.
På operationsstuen forefindes en lille tavle (white-board), hvorpå registrering af blodtab fra servietter kan noteres.
Når det er aftalt med anæstetisten, at blodtab skal registreres, tegnes følgende skema på tavlen:
###TABEL_1###
For at kunne registrere blodtab skal vægten på servietter kendes:
5 almindelige servietter, som de forefindes i Procedurepacks vejer i tør tilstand 75 gram (1 serviet 15gram).
Fnugfrie servietter vejer i tør tilstand ca. 10 g. stykket
Vær opmærksom på at hvis der bruges våde servietter vejer de det dobbelte af hvad de vejer i tør tilstand.
1 våd almindelig serviet vejer 30 gram..
Eksempel
###TABEL_2###
Kl. er det tidspunkt hvor servietterne er vejet.
Brutto er den vægt servietter incl. blod vejer. Tallet i ( ) angiver antal servietter – 5 alm. eller 1 stor– der er vejet.
Netto er blodtabet, servietternes tørvægt trukket fra brutto.
Blodtab beregnes ved at fratrække vægten på den den/de tørre (våde) servietter fra den/de blodige servietters totale vægt. Differencen er blodtabet i gram og dette registreres på tavlen som ml.
Tallene under netto lægges ikke sammen, da anæstesiens ”Elektroniske patientjournal” selv udregner blodtabet.
se under "egenskaber"