Rotatorcufflæsion

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 


Målgrupper og anvendelsesområde

 

Tilbage til top


Definitioner

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Diagnosekode: S 46.0 / M 75.4

Generelt
Rotatorcuff læsion deles i 3 grader:

Indikation
Ved akut, gennemgående rotatorcufflæsion er der indikation for sub-akut kirurgi inden der kommer retraktion af senen (uger), hvor man både suturerer og reinsererer senen.
Ved ikke akutte rotatorcufflæsioner er der indikation for operativ behandling ved vedvarende smerter (dvs. udover 2-3 måneder) samt hvis der er kraftnedsættelse svarende til den læderede sene. Se i øvrigt instruksen om subacromiel dekompression.

Klinisk undersøgelse
Gennemgående rotatorcufflæsioner vil vise sig ved kraftnedsættelse svarende til den pågældende sene. Abduktionskraften er nedsat ved supraspinatuslæsioner, udadrotationskraften er nedsat ved infraspinatuslæsioner og indadrotationskraften er nedsat ved subscapularislæsioner. Ved selv omfattende læsioner behøver kraftnedsættelsen ikke være særlig stor.
Smerterne er ofte typiske impingementsmerter med positiv impingementtest (se subacromiel dekompression).

Rtg.undersøgelser
Røntgen af skulder i 2 planer. Ved kraftnedsættelse bør enten udføres ultralydundersøgelse eller MR-scanning for at verificere senelæsionen. MR-skanning kan afklare om der er atrofi og fedtdegeneration af musklen

Laboratorieprøver
Rutineprøver

Thromboseprofylaktisk
Anvendes ikke

Præoperativ antibiotika
Der gives præoperativ antibiotika, se Antibiotikabehandling, profylaktisk

Operationsmetode
Der bør oftest foretages subacromiel dekompression
Rotatorcuff læsionen verificeres artroskopisk, og udbredningen bedømmes. Når der er tale om en partiel læsion hos en ældre person, vil atroskopisk débridement formentlig være tilstrækkeligt. Hos den yngre person bør området med den partielle læsion ekscideres og reinsereres ved enten artroskopisk eller mini-åben teknik (se nedenfor).
Ved gennemgående læsioner skal cuff’en sutureres eller reinsereres artroskopisk eller ved mini-åben teknik, med mindre senen er meget degenereret, eller MR-scanning har vist udbredt fedtdegeneration eller atrofi svarende til den tilhørende muskulatur.
Når læsionen er verificeret isættes artroskopiske holdesuturer i den mediale del af senen. Disse anvendes til at trække senen på plads med. Ved større læsioner kan defekten oftest mindskes ved tværgående suturer. Senens reinsertionssted opraspes til blødende knogle, senen trækkes på plads og fikseres med suturankre. Suturerne knyttes mellem ankrene samt ned til den laterale senestump.
Hvis denne del af operationen foretages som mini-åben, laves en ca. 3 cm lang incision fra den laterale spids af acromion og distalt, deltoideus deles, hvorefter området er tilgængeligt.

Operationskode
NBL 49 = sutur eller reinsertion af senen
NBH 51 = acromioplastik

Bandagering
Hvis der alene foretages en dekompression og débridement kræver skulderen ingen bandagering.
Ved reinsertion eller sutur af rotatorcuff’en udstyres patienten med fikseret armslynge, som patienten skal bære i 5 uger. Armslyngen må kun tages af hos fysioterapeut i forbindelse med passiv træning.

Suturfjernelse
Kan fjernes i ambulatoriet eller hos egen læge efter 10-12 dage.

Fysiurgisk efterbehandling
Patienten henvises til kommunal optræning.
Reinsererede/suturerede sener tåler ingen aktiv belastning i de første 5 uger, herefter gradvist aktive øvelser med fuldt normal vægtbelastning efter 3 måneder, men ingen sportslige aktiviteter de første 5 måneder. Der må gerne allerede fra starten udføres passive bevægeøvelser også hvis der er foretaget rotatorcuff kirurgi.
Er der udelukkende foretaget dekompression og débridement, er regimet roligt den første uges tid, herefter skal bevægelighed og styrke trænes så hurtigt som muligt.

Udskrivning
Når patienten er velbefindende, sædvanligvis samme dag.

Ambulante kontroller
Efter 3-4 mdr. og efter individuelt behov.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top