Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Sundhedspersonale - til standardisering af udredning/behandling af patienter med Hallux Valgus.
Definitioner
Diagnosekode: M 20.1, M 20.1A
Generelt
Hallux valgus er ofte en arvelig lidelse. Der ses vinkling i storetåens grundled, idet storetåen peger lateralt. Resulterer ofte i dannelsen af generende bursitis og/eller callositet medialt over caput af 1. metatars. Tilstanden kan klassificeres i mild, moderat og svær grad.
Fremgangsmåde
Indikation
Smerter. Operation er aldrig pga. kosmetiske årsager.
Behandling starter altid med konservativt regi f.eks. ændring af fodtøj, Silikone tå spreder/skjold, aflastning af smertefulde områder under de mindre tæer.
Manglende effekt af Konservativt regi efter typisk 12 uger kan operativ behandling overvejes.
- I vurderingen indgår klager, arbejde, sport, sværhedsgrad, radiologi, neurovaskulær status og patientens forventninger. Smertelindring kan forventes, men ikke alle typer af sko kan anvendes. Det er almindeligt at en lettere deformitet stadig forefindes efter operationen.
Klinisk undersøgelse
- Stående vurdering af hallux vinkel, rotation, deformiteter i de små tæer og længdebuen.
- Knysten beskrives, leddet undersøges for tegn på artrose, bevægelse i MTP-leddet måles. Lokalisation af ømhed noteres, bevægelsen i Tarsometatarsalleddet (TMT leddet) noteres.
- Vurdering af MTP led kongruens og fleksibilitet. De små tæer vurderes med henblik på deformiteter og plantar smerte med kallositeter (metatarsalgi).
Man noterer sig fodpulse og neurologi. Ved manglende fodpulse skal foretages distal BT-måling og evt. karkirurgisk vurdering inden operation.
Rtg.undersøgelser
Stående optagelser af foden AP og Lat. (M AMB- RTG FUS Hallux valgus pakke).
Laboratorieprøver
Rutineprøver hvis nødvendigt
Operationsmetode
Klassifikationen af Hallux valgus afgør operationsmetoden
###TABEL_1###
Operationerne foretages ambulant i blok eller UA/spinal evt. lokalbedøvelse, hvis patienten er indforstået hermed.
Patienten lejres i rygleje. Blodtomhed efter kirurgens præference.
Operationskode
KNHK57 (chevron) eller KNHT49 (Proks. Osteo.) ,KNHK58 (AKIN), KNHL09 (Lateral release), KNHG46 (MTP dese) , KNHG44 (TMT dese), KNGH06 (Keller)
Efterbehandling
Elevation af benet det første postoperative døgn.
Bandagering
Terapi/hælsko typisk i 4-6 uger afhængige af hvilken procedure der er anvendt
Suturfjernelse
Efter ca. 2 uger, hvor fodforbindingen ligeledes fjernes.
Røntgenkontrol
Ved planlagt ambulant post operativ kontrol hos Fodkirurgen.
Fysiurgisk efterbehandling
Postoperativ instruktion af fysioterapeut med henblik på korrekt fodafvikling samt instruktion i gang med krykkestokke og evt. trappegang.
Mobilisering
Skrives af fodkirurgen i patientens postoperativ plan, afhængige af proceduren anvendt. Således tilladelse til støtte på benet også skrives.
Udskrivning
Samme dag efter sufficient mobilisering. Sjældent behov for overnatning.
Ambulante kontroller
Typisk efter 6 uger dog kan vurdereres individuelt.
Ansvar og organisering
Fod-og Ankelkirurgisk Enhed, Ortopædkirurgisk afd. M
Bispebjerg Hospital.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Surgery of the Foot and Ankle, 8.ed., Coughlin, Mann and Saltzman.
Evidence of treatment Algorithms for Halluc Valgus, 2016 , A. Deenik et al.
Review of current Hallux Valgus management options, 2019, M. Nica et al.