Vi følger den regionale vejledning: Ernæringsterapi - voskne
Lokale tilføjelser for afd M
Patienterne vejes x 1 ugentlig
I øvrigt er det følgende gode råd til servering af mad og drikke for småtspisende
Småtspisende
Det er svært at dække patienternes ernæringsbehov, hvis de er småtspisende.
Følgende principper kan vælges:
Server maden i små, indbydende portioner på mindre tallerkener, der passer forholdsmæssigt i størrelsen til den mindre portion mad. På grund af svækkelse og træthed, kan det være svært for patienten, at indtage føde, der skal tygges meget. Vælg derfor en konsistens, der er blød eller flydende - se nedenfor om tilskudsdrikke og frysevarer.
Det gælder om i samarbejde med patienten at få sammensat en kost, som svarer overens med patientens lyst, overskud, tidligere vaner samt under hensyn til et øget ernæringsbehov.
Det kan være nødvendigt at medinddrage de pårørende som kilde og / eller diætisten som fagperson til at få sammensat den rigtige kost. Hvis patienten ikke er i stand til at mestre sufficient kostindtag, skal der udarbejdes plan for enteral ernæring - se kliniske retningslinie for enteral ernæring/sondeernæring.
Måltider på Bispebjerg Hospital
Der serveres dagligt 6 måltider på Bispebjerg Hospital, 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. For at sikre at patienterne får dækket deres energi- og protein behov, skal de tilbydes og indtage disse 6 måltider.
Supplerende væske- og ernæringstilbud
Der forefindes specielle tilbud i form af tilskudsdrikke og frysekost.
Tilskudsdrikke
Der findes forskellige former for tilskudsdrikke:
Frysevarer
Frysevarerne er et ekstra tilbud, hvis patienten ikke kan spise dagens menu eller, hvis patienten kan motiveres til at spise ved at tilbyde en af fryseretterne.
Endvidere er det et godt tilbud til de patienter, der f.eks. på grund af faste skal have et, måltid uden for det normale tidspunkt for maduddeling.
Vitaminpille
Alle patienter skal have anført en vitaminpille på deres medicinskema. Den skal ikke lægeordineres.
Anbefalede drikke- og madvarer der kan øge patientens energi- og proteinindtag
På morgenrunden i nattevagten sættes et glas peptini ind til patienten og ikke et glas vand. Husk peptini er appetitstimulerende !
Patienterne tilbydes altid sødmælk til middags- og aftensmaden.
Undgå vand !
Vælg sødmælk frem for skummetmælk
Server evt. kakao i stedet for kaffe og te.
Server legeret suppe i stedet for klar suppe
Anvend piskefløde i kaffen, på øllebrøden osv.
Kom en smørklat på havregrøden.
Spisesituationen
Det er plejepersonalets ansvar at sikre, at patienten indtager maden.
Da spisesituationen er en del af genoptræningen, skal patienterne såvidt muligt sidde oppe til alle måltider.
Patienten skal motiveres til at gangtræne hen til dagligstuen og spise her.
Patienterne skal sikres den nødvendige assistance i forbindelse med måltidet. Assistancen skal tilpasses patientens situation, f.eks. hensynet ved en fraktur af overekstremiteten.
Væske- og ernæringsskema
Det er besluttet at anvende et væske- og ernæringsskema, der giver plads til at registrere patientens indtag af ml væske, g protein og kilojoule. Væske- og ernæringsskemaet føres på alle risikopatienter i de 3 første indlæggelsesdøgn med det formål at få et indtryk af patientens reelle indtag. Hvis væske- og ernæringsindtaget er tilfredsstillende seponeres væske- og ernæringsskemaet, og patientens indtag vurderes dagligt ud fra et fagligt skøn.
Hvis indtaget ikke er tilfredsstillende, føres der fortsat væske- og ernæringsskema.
Hvis patienten under indlæggelsen bliver en risikopatient monitoreres patientens væske og kostindtag i 3 døgn.
Nattevagten tæller væske- og ernæringsskemaet op kl. 24.
Sygeplejersken, der er ansvarlig for patienten, vurderer patientens indtag og handler her ud fra.
4. dag gøres status over patientens indtag og i samråd med lægen lægges videre plan for at sikre, at patienten får dækket sit væske- og ernæringsbehov.
Klinisk kontrollerede forsøg har dokumenteret, at det har en positiveffekt at gøre patienten medansvarlig for væske- og ernæringsindtaget.
Registreringen af væske- og ernæringsindtag skal derfor så vidt muligt ske i et samarbejde med patienten.
Referencer
Kostforplejning i H: S -forslag til fremtidige indsatsområder, Sundhedsfaglig afdeling, H:S Direktionen, august 2000
Ernæringsterapi - mål og midler, udarbejdet af: overlæge dr.med. ###NAVN### m.fl., sponsoreret af Fresenius Kabi, 1. udgave, September 1999-11-07
Materiale udgivet af Nutricia, forefindes i mappe fra Nutricia
Ernæring, af ###NAVN###, ###NAVN### og ###NAVN###, kliniske retningsliner på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside .
Anbefalinger for den danske institutionskost, redaktører ###NAVN### og ###NAVN###, Levnedsmiddelstyrelsen og økonomaskolen i København