Denne retninglinje er en lokalisering af hospitalets overordnede retningslinje
M´s tilføjelser er skrevet med grønt
Formål
Definitioner
Ansvar og kompetence
Fremgangsmåde
Indledning
Indikation
Smitteveje
Blærekaterisation
Håndhygiejne
Valg af katetertype og materiale
Kateteranlæggelse
Drænagesystem
Tilsyn og pleje af kateter
Blæreskylning
Urinprøvetagning
Fiksering af kateter/urinflow/urinposetømning
Meatus-toilette
Kateterskift
Observation
Fjernelse af kateter á demeure
Udskrivelse af patient med kateter á demeure
FORMÅL
At forebygge urinvejsinfektion ved kateterisation med KAD.
DEFINITIONER
Ved sygehusinfektion forstås en infektion, der opstår under patientens indlæggelse, og som ikke var i inkubationsfasen på indlæggelsestidspunktet.
Ved bakteriuri forstås tilstedeværelse af bakterier i urinen.
Ved kateter à demeure (KAD) forstås et kateter som efterlades i blæren (à demeure er fransk og betyder varigt).
Ved korttidskateterisation forstås en kateteriseringsperiode 3 uger.
Ved Ch forstås Charrière, som er et mål, der angiver kateterets omkreds i mm (Kateterdiameteren er således 1/3 af omkredsen).
ANSVAR OG KOMPETENCE
Sygeplejersken må efter lægeordination lægge kateter á demeure hos kvinder og mænd. Social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere må efter gennemført teoretisk og praktisk undervisning i anlæggelse af kateter á demeure foretage dette selvstændigt hos kvinder efter delegering af en sygeplejerske.
FREMGANGSMÅDE
INDLEDNING
Urinvejsinfektion er den hyppigst forekommende sygehusinfektion, og anlæggelse af kateter i blæren udgør den største enkeltstående risikofaktor for, at patienten udvikler urinvejsinfektion.
De fleste patienter med kateterrelateret bakteriuri har ingen symptomer, men nogle patienter udvikler symptomatisk infektion under eller efter kateteriseringsperioden.
Risikoen for at pådrage sig kateterrelateret urinvejsinfektion afhænger af tekniske og patientrelaterede faktorer, herunder først og fremmest kateterets liggetid. Kvinder har større risiko end mænd.
De rapporterede hyppigheder af bakteriuri varierer fra 1-5% ved engangskatete-risation, fra 10-30% ved korttidskateterisation og til 100% ved en kateteriseringsperiode på 3 uger eller svarende til, at bakteriurifrekvensen øges med 5% for hver dag kateteret ligger.
Ved kort tids kateteranvendelse kan bakteriuri i vid udstrækning forebygges ved at efterleve denne vejledning.
INDIKATION
· Kateter à demeure anlægges efter lægeordination noteret i journalen og bør kun anlægges, når der er særlig indikation for det.
· Kateteret bør fjernes hurtigst muligt, dvs. så snart indikationen ikke mere er tilstede.
· Engangskateterisation eller suprapubisk kateter bør erstatte kateter à demeure, hvor det er muligt.
Indikationer for kateter à demeure kan fx være:
· Akut obstruktion af nedre urinveje.
· Kraftig blødning.
· Akut urinretention eller permanent neurologisk dysfunktion af blæren, som ikke kan behandles med intermitterende kateterisationer.
· Kritisk diuresemåling hos intensive patienter.
· Peroperativt ved langvarige indgreb og ved indgreb, som kræver blære-tomhed.
· Ved patienter, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes.
SMITTEVEJE
Bakteriespredning kan ske:
· Ved kateteranlæggelsen, hvis kateteret er usterilt, eller fra yderste del af urinrøret.
· Langs kateterets yderside.
· Gennem lumen i blærekateteret ved adskillelse af kateter og poseslange.
BLÆREKATETERISATION
Personalet:
· Kun personale, som er oplært i korrekt anlæggelse af katetre, herunder brug af steril teknik og kender mulige komplikationer, bør foretage kateterisation.
Håndhygiejne:
· Håndhygiejne skal udføres før og efter kateterisation, manipulation af systemet eller udtømning via bundventil, selv om der anvendes handsker.
Valg af katetertype og materiale:
· Der anvendes sterile katetre, med mindst mulig kateterstørrelse (Ch) som sikrer sufficient drænage.
· Før kateteret anlægges tages stilling til den forventede kateteriserings-periode, da denne har betydning for, hvilket kateter der skal vælges mht. holdbarhed/liggetid og vævsvenlighed.
· Katetre af latex, plast, teflon, og silikone findes på markedet. Ved allergiproblemer (latexallergi) og langtidsbehandling over 3 uger skal de 2 sidstnævnte typer vælges.
· Katetre af ren silikone har bedre vævsvenlighed, mindre tendens til belægninger og større drænagekanal end latexholdige katetre.
· Leverandørens garanterede holdbarhed/liggetid for kateteret skal fremgå af emballagen eller indlægssedlen.
Øvrigt materiale:
· Følgende sterile utensilier - handsker, afdækningsstykke, tamponer, engangssprøjte 5 ml. og urinpose
· desinficerende gel, kapsel, stativ, fad til nedre toilette
Kateteranlæggelse:
Foretages af 2 personer
· Før anlæggelse af kateter afvaskes genitalområdet med vand og evt. sæbe eller vaskecreme.
NOTE: Er patienten synlig ren, kan meatusområdet i stedet afvaskes med vand/saltvand.
Kvinder
· Afvaskes med NaCl 0,9% - først labia major, forfra- bagud. Gentages 3 gange med ren vattampon. Herefter afvaskes labia minor.
· Der instilleres 5-10 ml steril desinficerende gel i urethra (fx Klorhexidingel 0,02%) og der kommes lidt på selve kateteret - af hjælper.
· Kateteret indføres 3 - 4 cm, eller til urinen begynder at løbe.
Mænd
Urethra er hos mænd længere, mere bugtet og forbundet til prostata. Der er derfor øget risiko for at kateteret kan ende et forkert sted eller medføre skade.
Ved anvendelse af nedenstående fremgangsmåde minimeres risikoen for dette:
· Med vattampon vædet i NaCl 0,9% aftørres glans penis i cirkelbevægelse ud fra orificium urethra, gentages 3 gange med ren vattampon.
· Der instilleres mindst 10 ml steril desinficerende gel i urethra (fx Klorhexidingel 0,02%) og der kommes lidt på selve kateteret - af hjælper.
· Der holdes omkring corpus penis med fingerspidserne på undersiden, hvorved kateteret kan mærkes under indførelsen. Penis holdes lodret, let vinklet mod maven, og trækkes let op, hvorved urethragangen rettes ud. Kateteret indføres roligt med let tryk. Der kan ved indførsel gennem prostata eller blæremuskulaturen fremkomme modstand. Kateteret skal kunne glide igennem ved et konstant let tryk. Såfremt kateteret ikke progredierer eller patienten har smerter, trækkes kateteret tilbage til roden af penis og kateteret kan føres frem igen.
· Kateteret må aldrig forceres ind. Hvis der er hindringer ved anlæggelsen, skal læge tilkaldes.
· Ballonstørrelsen skal være mindst mulig ved kateterbehandlinger, og ballonen fyldes med det antal ml sterilt vand/saltvand, som den er konstrueret til (almindeligvis højst 5 ml).
· Hvis kateteret ikke lægges korrekt første gang, skal der altid anvendes et nyt sterilt kateter.
· I sygeplejejournalen dokumenteres kateterets størrelse og ml. væske i ballonen
Drænagesystem:
· Anvendelse af et sterilt, lukket system med bundaftapning, der kun brydes ved dysfunktion, er det væsentligste infektionsforebyggende tiltag ved kateterbehandling i op til 3 uger.
· Ved korttidskateterisation bør kateter og drænagepose derfor ikke adskilles, og der anvendes ikke kateterventil.
· Ved længerevarende kateterbehandling (langtidsdrænage) kan anvendes rene poser og/eller kateterventiler, som skiftes efter behov og mindst 1 gang ugentligt.
· Urinposer må ikke genbruges, da dette indebærer risiko for krydskontamination.
TILSYN OG PLEJE AF KATETER
Blæreskylning:
· Blæreskylning kan ikke reducere bakteriuri hos kateteriserede patienter, der allerede er inficerede og bør så vidt muligt undgås.
· Ved blodig, uklar, grumset, plumret og ildelugtende urin kan skylning ordineres som behandling.
· Hvis dette er tilfældet, skal steril teknik anvendes, og der skylles med sterilt isotonisk saltvand til blæren er ren.
· For korttidskateteriserede gælder endvidere, at katetersamlingen desinficeres udvendig og en ny steril pose tilkobles efter skylningen.
· På speciel urologisk indikation kan skylning med andre væsker end saltvand være indiceret.
· Ved tilstopning af kateteret skiftes dette frem for gentagne skylninger. Skylning er kun indiceret, hvis ny tilstopning kan forudses pga. koagler.
Urinprøvetagning:
· Urinprøver i mindre mængder skal udtages ved aspiration med steril sprøjte/evt. kanyle fra slangens membran efter desinfektion.
· Større urinprøvemængder til specialanalyser udtages fra posen via bundaftapningsstudsen, dvs. uden at bryde systemet.
Fiksering af kateter/urinflow/urinposetømning:
· Kateteret fikseres så knæk, træk og tryk undgås.
NOTE: Hos mænd bør katetret fikseres, så den penoskrotale vinkel rettes ud.
· Der skal opretholdes et frit flow af urin. Manglende funktion skal afhjælpes umiddelbart.
· Hold altid posen under blærens niveau. Dog kan for lav placering bevirke, at kateteret suger sig fast på blæreslimhinden.
· Urinposen skal tømmes regelmæssigt fx 3 gange dgl., eller når den er ¾ fuld via bundventil. Der anvendes handsker, og bundventilen åbnes direkte ned i et rent glas eller anden ren beholder.
· Efter tømningen aftørres ventilen med et papirhåndklæde, cellstof eller lignende for at fjerne urinrester, som kan indeholde bakterier. Undgå spild og sprøjt (eller aerosoldannelse) ved udtømning i bækkenkoger eller toilet.
· Brug separat udtømningsglas til hver patient.
· Ved brug af kateterventil (langtidsdrænage) kan denne åbnes og blæren tømmes, når patienten har vandladningstrang eller ved faste toilettider. Proppen/ventilen leveres steril (se bilag 1). Personalet håndterer disse med usterile undersøgelses-handsker på.
Personlig hygiejne/meatus-toilette:
· Almindelig renlighed med fjernelse af forurening og evt. skorper foretages daglig og ellers kun efter behov.
· Meatusområdet renses, hvis der er forurening med blod, pus eller skorper o.l.
· Rutinemæssig rengøring af meatusområdet med fx desinficerende midler udføres ikke, da dette øger infektionsrisikoen.
Kateterskift:
· Korttidskatetre skiftes kun i tilfælde af displacering eller obstruktion.
· Ved længerevarende kateterbehandling (langtidskatetre) beror intervallet for kateterskift på en individuelt udarbejdet plan. Man tager stilling til skiftningsintervallerne ud fra det fjernede kateters funktion og udseende.
· Katetre, der tillukkes af krusta (skorpe/stendannelse) og biofilm, bør skiftes fremfor at forsøge blæreskylning.
OBSERVATIONER
Observer om kateteret fungerer - og om nedenstående komplikationer optræder:
· Plumret, blodig, ildelugtende urin.
· Rødme og hævelse af genitalia externa og omgivelser (obs. epididymitis!)
· Pussekretion ved urinrørets åbning.
· Smerter i urinrør og/eller urinblære.
· Urinsiven ved siden af kateteret.
FJERNELSE AF KATETER À DEMEURE
· Kateteret bør fjernes, så snart det ikke længere er indiceret. Har kateteret stået åbent, skal der ikke etableres afklemningsregime først.
· Inden fjernelsen skal ballontømningen sikres, ved at ballonvæsken udsuges med sprøjte. Sprøjten efterlades i ballonventilen med sprøjtestemplet fjernet, så det sidste ballonvand kan løbe ud, når ballonen komprimeres under passagen gennem urethra.
· Kateteret fjernes forsigtigt. Hos mænd holdes penis lodret ved fjernelse af kateteret. Kateterspidsen observeres med henblik på krustadannelse.
UDSKRIVELSE AF PATIENT MED KATETER À DEMEURE
· Dette indebærer ikke fortsat kontrol på hospitalet, idet skiftning af kateter kan foretages af praktiserende læge.
· Patienten tilrådes rigelig væskeindtagelse og døgndiurese på 1,5 l.
· Poser og katetre kan rekvireres gratis gennem Hjælpemiddelcentralen.
ANDRE HENVISNINGER
Dansk Standard. Styring af infektionshygiejne I Sundhedssektoren. Del 7, krav til brug af katetre, der efterlades som urinvejsdrænage. Ver. 2001-08-21.
BILAG
Bilag 1: Viser hospitalets standardsortiment af katetertilbehør til afklemning af katetre