Parkinsons sygdom- søvn og hvile

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At patienter med Parkinsons sygdom får dækket deres søvnbehov, da de har tendens til for lidt søvn, som kan medføre større risiko for neuropsykiatriske komplikationer, nedsat effekt af medicin, øget somnolens i dagtiden.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Problemstilling

Omkring 80 % af alle patienter med parkinsonisme oplever søvnbesvær

Årsager til søvnforstyrrelserne kan være

  1. Natlige vandladninger, i nogle tilfælde forårsaget af natlig hypertension
  2. Hospitalsmiljøet, et uvant miljø med brudte rutiner og uro
  3. Gennembrud af parkinsonsymptomerne, som kan resultere i besvær med rysten og vende sig i sengen
  4. Lægkramper
  5. Restless legs og PML (periodiske bevægelser af arme og ben under søvn)
  6. Bivirkning til parkinson medicin inkl. svedtendens
  7. Demens og hallucinationer
  8. Smerter, herunder dystoni
  9. Depression nok en af de hyppigste årsager til søvnforstyrrelser hos parkinson patienter
  10. Almen aldring med afbrudt søvn og nedsat søvnbehov
  11. Frygt for natlige off perioder og angst. 40 % er ængstelige og mange har panikanfald
  12. REM-søvnforstyrrelser
  13. Episoder med obstruktiv søvnapnoe
  14. Natlig punding (svært ved at komme i seng)
  15. Circadiske forstyrrelser (ødelagt døgnrytme), med tendens til at sove om dagen og være vågen og aktiv om natten eller står meget tidligt op og går alt for tidligt i seng.

bservationer

  • Søvnregistrering i min. 2 døgn
  • Parkinsondagbog med registrering af hvil og egentlig søvn i dagtiden
  • Patientens vanlige mønster og behov
  • Moca-test
  • Depressionsscore.

God klinisk praksis:

ad 1. Vandladningsforstyrrelser

* ved natlig polyuri, natlig BT-registrering med døgnmålingsapparatur

* Urin-stix for UVI

* se Klinisk retningslinie for Parkinsons sygdom: vandladning

* se Sygehushygiejne-rekommendation nr.5. vedr. udredning af patienter med urininkontinens “minimal care”.

 

ad 2. Hospitalsmiljø

  • Opretholde vanligt aktivitetsniveau dag og aften
  • Undgå unødig støj (slå natklokken til, bækkenkoger anvendes først om morgenen)
  • Undgå at vække patienten unødigt
  • Enestue efter behov
  • Døren åben efter behov
  • Lys på stuen efter behov, skal dog så vidt muligt være slukket
  • Stuetemperatur behagelig
  • Sove på gangen ved vagtstuen efter behov
  • Ørepropper
  • Afslappende musik på hovedtelefoner
  • Ved utryghed over indlæggelsen - samtale og information 

ad 3. Gennembrud af parkinsonsymptomer

  • Medicinjustering evt. depotdosering til natten med Levodopa, tillæg af lille dosis dopamin agonister.
  • Hjælpe patient med god lejring og vurdere behov for trykaflastende hjælpemidler f.eks. specialmadras eller pude mellem benene
  • Nattøj og sengelinned med nedsat friktion (silkelagen)
  • Let dyne
  • Sengegalge eller sengebånd
  • En sengehest oppe

 ad 4. Lægkramper

  • Kontrol af s-elektrolytter, ferritin, creatinin, cobalamin og blodsukker
  • Udstrækningsøvelser og / eller massage før sengetid og ved opvågning om natten
  • Varme lagner om UE
  • Forebyggende og behandlende venepumpeøvelser.

 ad 5. RLS og PML

  • Kontrol af s-elektrolytter, ferritin, creatinin, kobalamin og blodsukker
  • Pramipexol: 0,088 x 1, 2-3 timer før sengetid, stigende til 0,18 mg x 1 og efter behov maks. 0,54 mg dgl.
  • Ropinirol: 0,25 mg x 1 før sengetid evt. stigende til 2 mg (maks. 4 mg) dgl.
  • Rotigotin (Neupro plaster): 1 mg/24 timer, evt stigende til maks. 3 mg/24 timer.

 ad 6. Antiparkinsonmedicin

  • Natlige doser bør undgåes, hvis muligt.
  • Erstatte sidste dosering med depotpræparater
  • Undgå medicinindtagelse efter kl. 20.00.

 ad 7. Demens og hallucinationer

  • Indhente oplysninger om pt.’s hjemlige vaner, omgivelser og døgnrytme
  • Evt. natlys på stuen, evt. enestue.
  • Tabl. Melatonin 3-6 mg før sovetid
  • Ved tendens til hallucinationer/psykotiske symptomer: Quetiapin 12,5 mg - 25 mg, stigende til 50 mg. Ved vedvarende psykotiske symptomer: Leponex 6,25 mg - 12,5 mg kan forsøges. 
  • Så vidt muligt undgå benzodiazepiner
  • Evt. fast vagt

 ad 8. Smerter

  • Mest mulig mobilisering i løbet af dagen
  • Varmt bad før sengetid (obs. ortostatisk blodtryksfald )
  • God aflastende lejring
  • Evt. afspændingsøvelser og bløddelsbehandling (fysioterapeut)
  • Afslappende musik
  • Ved muskel- og ledsmerter gives først supp. Paracetamol og ved manglende effekt gives NSAID præparat. 

 ad 9. Depression

  • Ved den mindste mistanke, screening for Depression. Se i øvrigt klinisk retningslinie for PD og depression

 ad 10. Søvnbehov

  • Information og samtale med patienten om søvnbehov
  • God søvnhygiejne; undgå kraftig fysisk aktivitet, mad og stimulantia (alkohol, kaffe, te) før sengetid. Undgå at gå for tidlig i seng. Undgå for meget søvn i dagtiden. Lys slukket på stuen.

 ad 11. Frygt og angst

  • Berolige og støtte patienten
  • Tilbyde at patienten kan sove på gangen
  • Afhjælpe eventuelle off perioder medikamentelt
  • Evt. supplere midlertidigt med små doser Seroquel eller evt. Rivotril. 

 ad 12. REM-søvn

  • Ved mistanke om påvirket REM-søvnforstyrrelser, udspørge eventuel partner natlig uro/lyde. Ved svær tvivl og i tilfælde hvor diagnose er vigtig, PSG (polysomnografi), søvnregistrering på søvnlaboratoriet i Glostrup. Tablet Melatonin (Circadin) 2-6 mg. før sengetid. Evt. Tbl. Rivotril 0,5 mg før sovetid.

 ad 13. Søvnapnoe

  • Hensigtsmæssig lejring. Undgå lejring på ryggen med fladt hovedgærde
  • Evt. henvisning til søvnlaboratorium til natlig C-PAP-behandling

 ad 14. Natlig punding

  • Informere patienten i det uhensigtsmæssige i natlig aktivitet.

 ad 15. Circadiske forstyrrelser

  • Sikre at patienten ikke går for tidlig i seng, eller står meget tidlig op. Tbl Melatonin 2-6 mg. før sengetid. Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, at patienten ligger i sengen om natten og ser TV eller læser. Eller står op og spiser et egentligt måltid.

 ad 16. Parkinsonmedicin

  • Parkinsonmedicin lige før sengetid, kan virke aktiverende og besværliggøre indsovning. Se klinisk retningslinie for Parkinsons sygdom: Medikamentel behandling generelt.

ilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1.  Sleep disorders and daytime sleepiness in Parkinsons disease. Monderer R et al. Curr Neurol Neurosci Rep.2009 mar;9(2)173-80 
  2. The prevalence of sleep disorders in patients with Parkinsons disease. A self-reported community-based survey. Oerlemans WG, Sleep Med. 2002. Mar,3(2)147-9 
  3. Abnormal sleep and sleepiness in parkinons disease. Arnyulf I et al. Curr Opin Neurol. 2008 aug:21(14)472-7. review. 
  4. Mendis, T.et al Drug - induced Psychosis Parkinson’s Disease: A. Reviews of management, CNS Drugs, 5: 166 - 174, 1996. 
  5. Lieberman, Abraham Managing the neuropsychiatric symptoms of Parkinsons disease, American Academy of Neurology 1998 
  6. Nighttime sleep problems and daytime sleepiness in parkinsons disease. Verbaan D et al. Mov Dis. Vol 23:No. 1.2008:35-41.
  7. Sleep-related violence, injury, and REM sleep behavior disorder in Parkinsons disease. Comella C et al. Neurology 1998;51:526-529.
  8. Klingelhoefer L, Sokolov E, Chaudhuri KR. Therapeutic options for noctunal problems in Parkinson`s disease and atypical parkinsonian disorder. J neural Transm. 2014, april 3 

Tilbage til top

Bilag