Indikation
Godt 50% af parkinson patienterne oplever fluktuationer i motorisk respons efter 5 års L-Dopabehandling. Den mest almindelige bivirkning til L-Dopa behandling er ”end of dose”, wearing off, hyperkinesier og bifasiske dyskinesier. Disse komplikationer forekommer i ”Den komplekse fase” (stadie III) af parkinsons behandlingen.
Wearing off effekten er forudsigelig og forekommer lige før næste dosering. Som sygdommen skrider frem bliver wearing off fænomenet mindre forudsigeligt og kan over få minutter resultere i komplet immobilisation. OFF fænomenerne beskrives bedst som pludselige og immobiliserende episoder som i løbet af få øjeblikke kan ændre en rørlig person til en rigid, stivnet og afhængig person. Sværhedsgraden og varigheden af disse episoder kan være uforudsigelige og kan ikke altid relateres til indtagelsen af per oral medicin.
Wearing off: Når parkinson medicinens optimale virkning ophører.
OFF: Ingen medicin effekt.
God klinisk praksis
Patienten vurderes af en neurolog i N30amb som kan henvise til en apomorfintest. Den kan udføres af sygeplejersker i N30amb.
Inklusionskriterier
1. En off-perioder som er uforudsigelig.
2. God og sikker effekt af L-dopa.
3. Gangproblemer.
4. Uforudsigelig fluktuationer.
Andre forudsætninger
· Patient og/eller pårørende skal have godt indblik i egne symptomer og hvornår pennen skal bruges.
· En parkinsonssygeplejerske oplærer patient og pårørende i brug af pen.
· Patienten skal forbehandles minimum 3 døgn med Domperidon 20 mg x 3.
Eksklusionskriterier
1. Svær ortostatisme.
2. Svære psyskiatriske bivirkninger.
3. Betydelig demens hvor pt. ikke er i stand til at forstå behandlingen.
4. Svær kardiovaskulærsygdom.
5. Svær Nyreinsuffience.
6. Leverinsuffience.
7. Graviditet og amning.
Apomorfintest
Formål
· at afgøre om patienten har respons.
· at finde den individuelle dosis.
Udførelse
1. Domperidon behandling opstartes med tbl. Domperidon 20mg x 3 dgl. i 3 dage forud for apomorfintesten.
2. Al anden parkinson medicin pauseres fra kl. 20:00 dagen før testen.
3. UPDRS III anvendes til vurdering af patientens motoriske score. Pt. skal scores ved hver dosis der gives.
4. Der gives 2mg Apomorfin s.c. abdominalt stigende med 1-2 mg pr. time til der er en god effekt.
5. Ved manglende eller ringe respons, gives efterfølgende 3 mg. Observationen fortsætter.
6. Hvis der ikke ses effekt efter 7 mg, betragtes pt. som non-responder. Hvis der observeres et svagt respons ved 7 mg, kan den maksimale dosis på 10 mg, gives under konstant observation af pt.
7. Ved evt. bivirkninger, stop testen.
Motorisk vurdering:
1. UPDRS anvendes (sektion III, motorisk funktion), pt. vurderes i off tilstand (baseline) og 30
minutter efter Apomorfin dosering.
2. Angiv den tid det tager pt. at gå 12 meter
Positiv test:
Testen findes positiv hvis mindst to af følgende ses
1. forbedring af UPDRS score på mindst 15-20 % fra baseline.
2. mere end 25 % forbedring i ganghastigheden
3. mere end 15 % øgning i tapping score.
Start af behandling
· Der tages coombs-test med ½ til et års mellemrum.
· Patientens orale medicin holdes uændret da apomorfinpen er en add on behandling.
· Optimale dosis er den mindste apomorfindosis som giver fuld antiparkinson effekt.
· Injektionerne gives i nedre abdomen eller i lår ved off.
· Domperidon kan udtrappes over tid.
Information og oplæring
Patienten og evt. støttepersoner undervises og vejledes i injektionsteknik, observation af indstikssted og bivirkninger.
Hvis patienten ikke selv kan indsprøjte Apomorfin, må en pårørende eller hjemmesygeplejerske instrueres.
Ved udskrivning eller ved ambulant test planlægges
· Ambulant kontrol i N30amb til justering af dosis, observation af evt. bivirkninger
herunder noduli.
· Ansøgning om enkelttilskud til apomorfin.
· Information og vejledning i Apomorfinbehandling til egen læge og evt. hjemmesygeplejerske.
1) Hughes AJ. Apomorphine test in the assessment of parkinsonian patients: a meta-analysis. Adv Neurol 1999;80:363-8.
2) O´Sullivan JD, Lees AJ. Use of apomorphine in Parkinson´s disease. Hospital Medicine 1999;60 no 11.Poewe W, Wenning GK.
Apomorphine: An underutilized Therapy for Parkinsons disease. Movement disorders 2000 Vol
15,5:789-94.
Henriksen T: Ny artiekl på vej juli 2014.