Retningslinjer for henvisning af ambulante patienter til neuropsykolog:
Neuropsykologerne i neurologisk afdeling skal primært anvendes til diagnostik eller planlægning af rehabiliterigsforløb ved nyopståede kognitive dysfunktioner. For indlagte patienter vil det tværfaglige team omkring patienten vurdere behovet for neuropsykologisk bistand og herefter rette direkte kontakt til neuropsykologen.
Det er relevant at henvise:
- Patienter, hvor der er mistanke om at den reducerede kognitive funktion er forårsaget af neurologisk sygdom eller erhvervet hjerneskade.
- Patienter som i forbindelse med neurologisk lidelse har udviklet en krisereaktion, og som ønskes vurderet/behandlet via enkelte støttende samtaler.
- Ved mistanke om progression af den kognitive dysfunktion og et klart formål med undersøgelsen (fx demensudredning/ALS).
- Indlagte eller nyligt udskrevne patienter som ønskes vurderet i forhold til evt. videre rehabiliteringstilbud.
- Undersøgelsens resultater skal generelt have relevans for afdelingens diagnostik, behandling, rehabilitering og rådgivning af patienter, pårørende og personale.
Det er hyppigst ikke relevant at henvise:
- Hvor der primært er brug for afklaring af erhvervsevne til brug for Kommunal sagsbehandling. Disse patienter kan undersøges gennem Jobtræningscentre.
- Afklaring af primært begavelsesniveau hos patienter som er kendt med problematikken siden barndoms-/ungdomsårene.
- Hovedpinepatienter kan henvises i ganske særlige tilfælde efter forudgående telefonisk kontakt.
- Patienter med kroniske smerter, herunder f.eks. whiplash-patienter vil hyppigt klage over koncentrationsbesvær. Er der intet hovedtraume og ingen påvist læsion i hjernen, vil det sjældent være relevant med neuropsykologisk undersøgelse. Det er dog muligt med behov for samtaleforløb mhp. mental håndtering af smerter, hvilket vanligvis udføres af kliniske psykologer efter henvisning fra e.l.
- Patienter med funktionelle lidelser kan evt. ses til vurdering, men der vil ikke være mulighed for terapeutisk forløb.
- Pt. med overlappende/konkurrerende problemstillinger. Her er der særligt behov for velbegrundet henvisningsårsag. Klager over flere års gamle skade handler ofte ikke om den samme cerebrale skade, men om enten en ny skade eller et ikke-neurologisk problem. Obs. på pt. hvor der ikke er påvist en cerebral skade, men som har kognitive klager. Disse handler som regel om noget andet, men være pakket som et kognitivt problem som følge af f.eks. smerter, sorg, mistrivsel, depression, psykisk belastningstilstand. Fornyet kognitiv status skal være velbegrundet, især når den seneste undersøgelse blev foretaget inden for ½ år siden
- Patienter med middelsvær til svær demens da neuropsykologisk undersøgelse kun sjældent kan bidrage til yderligere diagnostisk afklaring.
Det kan være vanskeligt at gennemføre en neuropsykologisk undersøgelse hvis:
- Patienten har medfødt, svær intellektuel reduktion, aktivt medicin- eller alkoholmisbrug, svært sensorisk eller kommunikativt handicap, er bevidsthedssvækket eller psykotisk.
- I tvivlstilfælde: Hvis i har behov for at drøfte relevante henvisning til neuropsykolog, er man meget velkommen til at kontakte neuropsykolog ###NAVN###, tlf. ###TELEFON###; mail: ###EMAIL### eller ###NAVN### tlf. ###TELEFON### mail: ###EMAIL###
Skabelonudkast ifm. henvisninger til neuropsykologer:
Generelt:
En henvisning til n-psyk. us. bør indeholde følgende:
- Kort billeddiagnostik
- Hvad det er præcist man ønsker undersøgt/foretaget, f.eks.:
- bred kognitiv screening
- kognitiv screening af specifikke kognitive domæner
- screening for psykiatriske tilstande (angst, depression, ADHD etc.)
- støttende samtale
- pårørende intervention
- psykoedukation af pt. og/eller pårørende
- kombination af ovennævnte (specificeres, fx bred screening samt pårørende intervention; krisesamtale og efterfølgende screening af specifikke kogn.domæner)
- andet (specificeres)
- Med hvilket formål
-
- Deskriptiv undersøgelse. Herunder at beskrive art og grad af kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige forstyrrelser/ressourcer hos pt. med kendt neurologisk lidelse. Resultatet indgår i pt. samlede behandling og rehabilitering. Skal anvendes til bestemmelse af rehabiliteringsniveau efter udskrivning, kvalificering af træning under indlæggelse/supervision af træningspersonale, kognitiv træning under indlæggelse.
- Diagnostisk undersøgelse. Herunder at afdække tilstedeværelse af neuropsykologisk forstyrrelse forårsaget af neurologisk sygdom eller erhvervet hjerneskade vs. primært dårlig begavelse, psykiatrisk lidelse, somatisering, aldersbetingede forandringer etc.
- Information og rådgivning. Formålet er at bidrage med information og rådgivning til pt., pårørende og andre relevante parter vedr. neuropsykologiske forstyrrelser, rehabilitering og psykologisk støtte under eller evt. efter indlæggelsesforløbet i det ambulante regi. Herunder kan der også anmodes om rådgivning af pt. og evt. pårørende ifm. tilbagevenden til erhverv og hjælp til håndtering af pt.s psykiske tilstand som påvirker genoptræningsudbytte.
Eksempler på oplæg:
- En …-årig mand/kvinde henvises til neuropsykologisk vurdering som følge af nyopstået infarkt(er) i … (beskrivelse af billeddiagnostik, herunder skadens placering, omfang og om der er tilstedeværelse af ældre infarkter). Der ønskes en bred screening på tværs af kognitive domæner med henblik på (formål) afklaring af rehabiliteringsniveau efter udskrivelsen/træningsstrategier under indlæggelsen/supervision af træningspersonale, etc.
- En …-årig mand/kvinde ønskes vurderet af neuropsykolog som følge af nyopstået infarkt(er) i … (beskrivelse af billeddiagnostik, herunder skadens placering, omfang og om der er tilstedeværelse af ældre infarkter). Under indlæggelsen og/eller i træningssituationer fremstår pt. med specifikke kognitive dysfunktioner/emotionelle dysfunktioner/afvigende adfærd i form af … (indprentning, koncentrationsevne, visuel funktion, sprogfunktion, eksekutive funktioner, grådlabilitet, påfaldende adfærd i forhold til… etc.), hvorfor der ønskes en afklaring af pt.s funktion inden for dette/disse specifik(ke) domæne(r) med henblik på …(formål).
- En …-årig mand/kvinde henvises til neuropsykolog mhp. en krisesamtale/støttende samtale/bearbejdning af belastningsreaktion i forbindelse med akutopstået sygdom/indlæggelse. Billeddiagnostisk er pt. fundet med… (herunder om der evt. kendskab til pt. psykiatri-historik).
- En …-årig mand/kvinde ønskes tilset af neuropsykolog mhp. en krisesamtale/støttende samtale/bearbejdning af belastningsreaktion i forbindelse med akutopstået sygdom/indlæggelse, og eventuelt en senere screening af de kognitive funktioner, såfremt dette findes relevant og muligt. Billeddiagnostisk er pt. fundet med… (herunder om der evt. kendskab til pt. psykiatri-historik).
Hvad indeholder en typisk neuropsykologisk undersøgelse?
- Undersøgelsens formål/problemstilling
- Resume af sygehistorie, herunder billeddiagnostik
- Social baggrund
- Patientens og evt. pårørendes oplevelse af problemernes art og omfang
- Klinisk beskrivelse af adfærd og indtryk
- Vurdering af præmorbidt funktionsniveau
- Testning, hvor der primært anvendes standardiserede neuropsykologiske prøver til vurdering af kognitive domæner såsom opmærksomhed og tempo, indlæring, hukommelse, eksekutive funktioner og abstraktion, sproglige og visuospatiale funktioner
- Vurdering af følelsesmæssig problemstilling, evt. personlighedsforandring og neuropsykiatriske tegn
- Sammenfatning og konklusion med forslag til diagnose, rehabilitering, støtteforanstaltninger og evt. videre visitation
Specielle patientkategorier og problemstillinger
Demens:
Neuropsykologisk undersøgelse kan være hensigtsmæssig:
- Ved tvivl om, hvorvidt patienten er dement (MMSE i intervallet 30-24)
- differentialdiagnostiske problemstillinger såsom demens vs. depression, stress eller normale aldersbetingede hukommelsesvanskeligheder.
- Ved tvivl om, hvilken type demenssygdom, der ligger til grund for symptomerne
- I tilfælde, hvor patienten med multiple vaskulære læsioner ikke genvinder et forventeligt
funktionsniveau over tid, hvor neuropsykologisk undersøgelse kan understøtte en videre henvisning (f.eks. Hukommelsesklinikken).
- Når observation og karakteristik af kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige forstyrrelser er relevante for psykosociale hjælpeforanstaltninger.
Apopleksi:
Mange apopleksipatienter har udtalte kognitive eller sproglige forstyrrelser, som afdelingens
terapeuter kan håndtere. Henvisning er hensigtsmæssig:
- Når der er tvivl om "skjulte handicap" f.eks. lettere kognitive forstyrrelser af opmærksomhed, indlæring og hukommelse eller eksekutive funktioner.
- Når patienter med afasi mistænkes for at have andre kognitive forstyrrelser, som umiddelbart er vanskelige at afdække.
- Når der er mistanke om forstyrret sygdomsindsigt, ændret personlighed eller depression.
- Når der er mistanke om komorbid progredierende demenssygdom.
Krise/angst-reaktioner, samlivsproblemer etc.:
Kapaciteten er på dette område begrænset. Patienter kan henvises efter forudgående aftale. I visse tilfælde tilbydes korte, afklarende samtaler med patient og/eller pårørende med henblik på viderehenvisning til privatpraktiserende psykolog, patientforeningers rådgivninger m.m.
Svære hovedtraumer:
Hos patienter med svære hovedtraumer (kontusion, cerebralt ødem, SAH, m.v.) kan vurdering være indiceret i følgende tilfælde:
- Som støtte for den klinisk neurologiske vurdering, så snart tilstanden muliggør patientens
deltagelse. På baggrund af gentagne korte "mental status vurderinger" almindeligvis med 1-2 ugers interval kan en mere eksakt forløbsvurdering baseres på kognitive test-scores. De
adfærdsmæssige og kognitive forstyrrelser vil oftest være de parametre, som remissionen
vurderes på.
- Ved tilrettelæggelse af rehabilitering under indlæggelsen.
- Ved planlægning af udskrivelse og evt. henvisning til eksterne foranstaltninger, herunder
rehabilitering, særlige botilbud, mv.
Multipel sklerose:
Patienter kan henvises med henblik på udredning og rådgivning ift. neuropsykologiske forstyrrelser og sklerosetræthed (fatigue). I nogle tilfælde kan der henvises videre til rehabiliterende indsatser.
Længere rådgivende og terapeutiske samtaleforløb varetages primært af Scleroseforeningen.
Funktionelle tilstande:
Der er tale om en heterogen patientgruppe mht. symptomatologi, komorbiditet, prognose, alder og psykosocial baggrund. Det er ikke muligt at angive en standardprocedure for denne gruppe udover at tilgå udredning og behandling/rehabilitering ud fra den biopsykosociale model. Regelret
neuropsykologisk udredning er sjældent påkrævet men kan i visse tilfælde bidrage til at udelukke en væsentlig cerebral baggrund for patientens symptomer. Nogle funktionelle patienter har
behandlingskrævende angst, depression eller anden psykisk lidelse, som neuropsykologen kan bidrage til at afklare. Afdelingens almindelige procedure er, at disse pt. viderehenvises til specialiserede behandlingssteder, som f.eks. Center for Komplekse sygdomme, som er Region Hovedstadens tilbud til patienter med den type lidelser. De alle kriterierne for henvisning på sundhed.dk
Sygdomme i basalganglierne:
Sygdomme i basalganglierne medfører ofte neuropsykologiske forstyrrelser. Det kan være
hensigtsmæssigt at henvise disse patienter til neuropsykologisk undersøgelse med henblik på at
beskrive art og grad af kognitive forstyrrelser.
Hovedpinepatienter:
Det er de kliniske psykologer eller psykologer i Dansk Hovedpinecenter som beskæftiger sig væsentligst med psykologisk behandling af den type behandling. Ønskes neuropsykologisk undersøgelse, henvises der efter de ovenfor beskrevne retningslinjer.
Epilepsipatienter:
Epilepsiklinikkens psykolog beskæftiger sig primært med psykologisk behandling. Hvis
epilepsipatienter ønskes neuropsykologisk undersøgt, henvises der efter de ovenfor beskrevne
retningslinjer. Patienter med funktionelle epilepsianfald (PNES) kan henvises til psykolog via
epilepsiklinikken.
Hjernerystelse og whiplash:
Patienter med hjernerystelse og whiplash har ofte diffuse og svingende kognitive symptomer, træthed og smerter. Neuropsykologisk undersøgelse vil ofte bekræfte et diffust symptombillede men ikke bidrage med yderligere diagnostisk afklaring eller behandling og anbefales derfor ikke.
Neuropsykologerne kan kontaktes for råd til patienternes andre muligheder.
Smertepatienter:
Patienter med kroniske maligne eller non-maligne smerter har ofte kognitive klager, typisk nedsat
koncentration, glemsomhed eller nedsatte eksekutive funktioner. Neuropsykologisk undersøgelse vil ofte bekræfte dette men ikke bidrage med yderligere diagnostisk afklaring eller behandling og
anbefales derfor ikke.
Voksne med ADHD og Asperger:
Disse patientgrupper frembyder karakteristiske kognitive forandringer i opmærksomhed og
perception. Generelt er de neuropsykologiske prøver ikke så følsomme, at disse træk kan genfindes ved individuelle undersøgelser. Vi har ikke i dag et meningsfuldt neuropsykologisk tilbud til denne gruppe.
Ikke-dansksprogede patienter:
Neuropsykologerne kan foretage undersøgelse af engelsksprogede patienter. Ønskes andre
fremmedsprogede patienter undersøgt, tages individuelt stilling til, om undersøgelsen kan gennemføres evt. med tolk eller videre henvisning til fremmedsproget neuropsykolog.
Tilbage til top