Målgrupper og anvendelsesområde
Lungefunktionsundersøgelser er et vigtigt redskab i
- udredning af lungesygdomme
- vurdering af operativ risiko ved operation på lungesyge patienter
- bedømmelsen af lungesyge patienters funktionsniveau (pensionssager) – alligevel er der ikke sammenhæng mellem nedsat lungefunktion og anerkendelse af pension.
Tilbage til top
Definitioner
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Visiterende speciallæge eller læge i lungemedicinsk ambulatorium eller på lungemedicinsk sengeafsnit ordinerer undersøgelserne. Undersøgelserne udføres af læge eller dokumenteret oplært sundhedsfagligt personale.
Peakflow(bedside undersøgelse)
- Peakflow angiver den højeste luftstrømningshastighed patienten kan præstere ved hurtig ekspiration efter en maksimal indånding
- Peakflow er nedsat ved især obstruktive, men også ved restriktive lungesygdomme
- Værdien angives i liter/minut
- Peakflow er en meget simpel undersøgelse og anvendes under indlæggelse til monitorering af luftvejsobstruktion hos patienter med eksacerbation i KOL eller astma
- Monitorering af peakflow over 2-4 uger i hjemmet eller på arbejdspladsen bruges til påvisning af astma, idet udsving som overstiger 15 % er typiske for sygdommen (se Peak-flow måling)
Spirometri
(udføres i lungeafdelingens ambulatorium og bed-side i MMA og L13/L23). Undersøgelsen bestilles ved at rekvirere ydelsen i lungeambulatoriet i GS
- Spirometri (FEV1& FVC) er de basale lungefunktionsmål, som bruges rutinemæssigt i ambulatorium og på sengeafdeling. Måles i liter
- Alle patienter med KOL og astma skal have målt FEV1 og FVC, idet sygdommen defineres ud fra spirometri
- Graden af FEV1 nedsættelse anvendes til at gruppere KOL efter sværhedsgrad
- Hvis FEV1/FVC > 70%, er der ikke luftvejsobstruktion – dvs. ingen KOL
- let luftvejsobstruktion hvis FEV1 >50 % af forventet
- moderat hvis FEV1 = <30 - 49%
- svær hvis FEV1 <30%
- Graden af FEV1 nedsættelse anvendes til at klassificere patienterne i henhold til GINA
- FEV1<80% pred findes ved persiterende astma
- FEV1 60-80% pred ved svær astma
- For nye patienter sammenlignes målt FEV1 & FVC med forventede værdier
- TB smitter ikke ved spirometri.
Spirometrien kan gentages efter inhalation af bronkodilatator eller efter behandling med steroid (reversibilitetstest).
Reversibilitetstest med bronkiedilaterende midler
- Anvendes, når man hos en ny patient finder obstruktivt nedsat lungefunktion og vil teste, om patienten responderer på beta-2–agonist og/eller antikolinergikum
Der gives en stor dosis medicin som inhalation af ét af følgende præparater:
- 4 pust terbutalin (Bricanyl) á 0,5 mg
- FEV1 testes efter 30 min
- Der er signifikant reversibilitet, hvis FEV1 stiger 15%, dog mindst 200 ml mens en stigning i FEV1 på mere end 500 ml taler stærkt for astma
- Der kan desuden ordineres i ampul Atrovent, efter læge ordination
Reversibilitetstest med kortikosteroid
- Til påvisning af, om en luftvejsobstruktion responderer på steroid-behandlingen
- Dette kan være vejledende for valg af behandling og et indicium på diagnosen astma (denne beror dog på en mere omfattende og individuel vurdering af sygehistorien)
- Prednisolon 37,5 mg dagligt i 10 dage
- Inhalationssteroid (høj dosis) i 6 uger
- Testen er pos, hvis FEV1 stiger 15%, dog mindst 200 ml eller FVC 350 ml
- Hos sportsfolk skal man sikre sig, at det følger det enkelte forbunds retningslinier
Tolkning af spirometri kurver
Udvidede lungefunktionsundersøgelser
- Ved udvidet lungefunktionsundersøgelse måles statiske lungevolumina (funktionel residual kapacitet (FRC), total lungekapacitet (TLC), residual volumen (RV)) samt diffusionskonstant/diffusionskapacitet justeret for alveolevolumen)
- Disse mål anvendes til nærmere karakteristik af obstruktive og restriktive lungesygdomme
- Ved lungefibrose ser man typisk nedsættelse TLC, FRC, RV og diffusionskonstant
- Ved emfysem ser man typisk øget TLC, FRC og RV, mens diffusionskonstanten er nedsat
Metode
Interne lungevolumina og kapaciteter (fx TLC og RV) kan måles
- ved kropspletysmografi, hvor man i en lufttæt, stivvægget boks måler samhørende ændringer i volumina og tryk ved respirationsmanøvrer
- ved diffusionskapacitetstest bestemmes ved single breath VA, som er ens med TLC. VC eller betydelig obstruktion giver ’single breath’ metoden et underestimat
- ved fortynding af Helium – som ’single breath’ eller ved ’rebreathing’ - anvendes ikke på BBH
Transferfaktor
- Transferfaktor TLco (også kaldet diffusionskapacitet DLco eller kuliltediffusionskapacitet) kan måles ved
- ’single breath’ eller ved ’rebreathing’ metodik
- Her samme problem for ’single breath’ metoden som ovenfor
- Transferfaktor dimensionen er mmol x min -1 x kPa -1, dvs. mængden, der diffunderer fra alveoleluft per tidsenhed per trykdifference enhed
- Transferkoefficient Kco er TLco/VA dvs transferfaktor divideret med det alveolære lungevolumen
- I lungeambulatoriet anvendes 'single breath'
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Lungemedicinsk afdeling L, Bispebjerg Hospital.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Dansk Lungemedicinsk Selskab – Lungefysiologiske undersøgelser, 2011
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
DDKM - 2 > 3.12.1 > Udarbejdelse og anvendelse af retningslinjer vedrørende behandling af konkrete patientgrupper (1/3)
JCI: BE.1
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top